Antihelt i skysovs

[Brianna Baines]

Brianna var ikke klodset, men det var der til gengæld en af de andre festdeltagere, der var. Imens Declan var optaget af noget i den anden ende af storsalen, forsøgte hun at hælde et bæger op til sig selv og endte med at få væltet en hel sovseskes indhold ud over sin blå overdel.

Hun hvinede over uheldet og stirrede på synderen. 

Leland Teddy Belby

[Leland Teddy Belby]

Teddy havde ikke brug for en babysitter. Til gengæld havde han virkelig brug for Emma som en eller anden form for pejlemærke gennem festen og uden hende fandt han sig stående, fanget i sin egen ubeslutsomhed halvt mellem bordet med drikkevarer og dansegulv.

En skinger lyd kom ham dog til undsætning og han tøffede overrasket hen til en tilsyneladende panikslagen pige. "Um, bare rolig," brast det ud af ham, før han kunne nå at stoppe det. Great, hvad skulle han nu gøre? Han havde altid været håbløs til husholdningsbesværgelser.

"Altså, det... Det ser slet ikke skidt ud," prøvede han.

[Brianna Baines]

Brianna stod med tøjet gennemblødt, så ned over sig selv og så over på drengen, der talte til hende. "Hvad taler du om? Min kjole er helt... Ødelagt."

Hendes tone burde måske være hysterisk, men mere end det var hun bare knækket. Det var ellers startet godt med en date for aftenen, men den konstante påmindelse om de sidste måneders fiasko sled på hendes nerver. Hendes øjne løb over med tårer og hun nåede til den konklusion, at hun måtte i seng.

[Leland Teddy Belby]

Teddy bemærkede det tydelige knæk i hendes tone og så hjælpeløst op på et ansigt, der var ved at krølle sig sammen i ulykke. Shit. Nejnejnej.

"Jamen, nej, du må da ikke græde," mumlede han og smilede kantet til hende, før han rømmede sig. "Jeg mener... Nu matcher den dit hår."

[Brianna Baines]

Briannas første tåre var allerede på vej ned over hendes kind og hun ville være løbet mod udgangen sekundet senere, hvis det ikke var for den ældre drengs akavede og mærkelige kommentar, som helt brød med selvmedlidenheden.

Hun stirrede op på ham og blinkede en enkelt gang. "Hvad?" Stemmen var kvækkende og føltes fjern.

[Leland Teddy Belby]

Succes! Teddy kunne knapt fatte sit eget helt, da han lod til at have afværget krisen. Han smilede blidt til pigen og greb et tørklæde, som han duppede lidt mod hendes kjole med forsigtig hånd.

"Du ved," han kastede et blik op på hendes hår. "Dit hår har jo nogenlunde samme farve som punchen," konstaterede han.

[Brianna Baines]

Brianna blinkede en ekstra gang, da den fremmede dreng gav sig til at duppe hendes kjole. Hun sank, før en lille, ufrivilligt munter lyd forlod hende.

"Det er... Meget fjollet sagt," konstaterede hun, uden at hun protesterede over ham.

[Leland Teddy Belby]

Indignationen gled over Teddys ansigt, men blev hurtigt erstattet af det samme kejtede smil, der havde ligger der under det meste af deres samtale. Det var tydeligt, at pigen var oprørt og den slags fik af og til piger til at sige underlige ting.

“Er du okay?” spurgte han i stedet og stoppede med at trykke den efterhånden halvslatne serviet mod hendes skørt.

[Brianna Baines]

Brianna havde været ved at græde og var stoppet igen, men ved spørgsmålet vældede det hele ligesom op og hendes øjne fyldtes med tårer, før hun rystede håbløst på hovedet.

"Nej, jeg er slet ikke," svarede hun. "Har du ikke hørt det? Jeg er hele skolens dumme joke."

[Leland Teddy Belby]

Teddy begyndte selv at se en anelse presset ud, da pigen igen lod til at være på grådens rand. Hvordan normale mennesker håndterede de situationer havde han vitterligt ikke den fjerneste anelse om.

“Øh, nej,• svarede han som om forvirringen i hans fjæs ikke stod tegnet tydeligt nok. Hans tone var tøvende, bekymret for om hun mon ville starte at græde igen. “Jeg er sikker på, det ikke er så slemt.” Han smilede over til hende i et forsøg på at virke opmuntrende.

[Brianna Baines]

Bria snøftede lidt ind og så på drengen foran sig. Var han overdrevet høflig eller bare endnu dummere end hende selv?

"Jeg har brudt en forlovelse med Edward Nott, været forvandlet til sten i ti dage og ifølge sladderexpressen er det min skyld at Briony Nott prøvede at tage sit eget liv." Hun så direkte på ham. "Og nu har jeg ødelagt min kjole. Sig at det ikke er slemt igen."

[Leland Teddy Belby]

Det var noget af en mundfuld, hun fik remset op og Teddy så lidt forbløffet på hende med brynene hævet. “Nå,” konstaterede han tamt og overvejede, hvad han ellers kunne sige.

“Altså, jeg synes da, du ser fin ud.” Han trak på skuldrene. “Punchfarven er pænere på dig end i bowlen.” Også selvom det ikke var en særlig pæn farve.

[Brianna Baines]

Hvordan kunne man andet end at trække på smilebåndet over så blankt et svar. Brianna vidste det ikke. Hendes skuldre faldt og hun snøftede lidt ind.

"Der er ikke noget, der bider på dig, er der?"

[Leland Teddy Belby]

Antydningen af et smil viste sig rent faktisk som belønning af hans slid. Hun var faktisk ret køn, når hun smilede, bemærkede han. Selv med den fjollede hårfarve.

Teddy trak på skuldrene. “Jeg synes stadig, det er noget en omgang doxybæ, vi ikke vandt quidditchpokalen,” konstaterede han ærligt.

[Brianna Baines]

Emneskiftet var... Underligt. Brianna blinkede over det og så forbløffet på drengen foran sig. Hun forstod ikke hvorfor han talte med hende og hvorfor det meste af det han sagde var så mærkeligt. Men hun græd da ikke.

"Så skulle I have spillet noget bedre," var det oplagte svar, selvom hun ærlig talt ikke havde fulgt ordentligt med. "... Hvilket kollegie er du på?"

Til hverdag afslørede unifrormen det. I aften var det ikke lige så let.