Dæmpet belysning

[Nicolas Winger]

Maggie Hayes
Afslutningsfesten

Nicolas havde forladt Imrah, Lavender og Ivy til fordel for bordet med drikkevarer. Han kunne ikke huske, hvilket bord han havde stillet sit glas ved, og han trængte til en ny drink, som Ivy kunne hælde lidt forbudt væske i. Ikke at han havde brug for mere. For hvis det skete, så ville det helt sikkert blive opdaget af en ret observant professor et eller andet sted. Og det ønskede han bestemt ikke.

Han tog et glas til sig selv, og var ved at vende sig om, da han bogstavelig talt stødte ind i Maggie. "Halløjsa!"

[Maggie Hayes]

Det var rart, at skoleåret nu endelig var ved sin ende, og selvom Maggie ventede spændt på at kunne planlægge sin sommer, var det også meget rart, at alt et øjeblik så åbent ud. Især da hun fandt sig selv uden Lysander og søgte lidt hvileløst op mod punchen. Den var dræbende sød, men det var i det mindste bedre end bare at stå at blomstre.

Hun havde kun lige nået at hælde op til sig selv, da hun næsten spildte det hele igen. Brynene røg op ved den venlige hilsen. Hun troede stadig, Nicolas var sur på hende.

"Åh, hej," hilste hun med et skævt smil og trådte et skridt bagud, så hun ikke behøvede bøje så meget i nakken for at se ham i øjnene.

[Nicolas Winger]

Nicolas havde ikke været typen der gik rundt og bar nag. Og han havde ærlig talt glemt alt om deres sammenstød. "Din glas var vist for fyldt," påpegede han, da han så en rød plette brede sig på bordets dug. Den kunne næsten kun komme fra Maggies glas.

"Får du danset med ham der... Lysander?" Spurgte han og fnøs lidt, mens han svajede til den ene side. Var det et forsøg på at erstatte Lorcan? De var jo trods alt tvillinger.

[Maggie Hayes]

Maggie blev overrumplet af en forbløffet latter og trak straks staven frem. Med et sving og et lavmælt "skurreogrense" var pletten forsvundet igen. "Godt, du kom og fiksede det."

Hun så sig omkring for at finde Lysander, da han blev nævnt, men lod ikke til at kunne finde ham. "Nah, jeg har faktisk ikke set ham i et stykke tid. Vi er her bare som venner. En vejlederting," forklarede hun og trak på skuldrene.

"Har du en god aften?"

[Nicolas Winger]

Nicolas slog ud med sin frie hånd. "Altid til tjeneste," sagde han. Det var efterhånden en sætning, som han havde brugt en del den aften. Og det til forskellige piger. De kunne altid sammenligne noter efter sommerferien, når han ikke var der længere.

Da hun forsøgte at forklare, hvorfor hun fulgtes med vejlederen, trak han bare på skuldrene. "Den er fin. Den er on fire," svarede han og bredte sine læber i et stort smil der afslørede hans tænder. "Og du?"

[Maggie Hayes]

Maggie hævede et bryn og havde en forventning om, at han havde brugt den replik til mere end en pige den aften. Men det burde hun jo sådan set også være ligeglad med.

"Um, den er fin nok," svarede hun med et lille smil. "Jeg er ikke rigtigt den store danser, så jeg er nok mere den svævende, snakkende i de små grupper ude langs kanterne-type."

[Nicolas Winger]

Nicolas rystede på hovedet af hende, og han havde et øjeblik glemt, hvor lidt en fest-type hun rent faktisk var. Det var egentlig synd. Så pæn en pige, der ikke en gang gad gøre sig anstrengelser om at se efter drengene.

"Man behøver altså heller ikke danse, for at have en on fire-fest," påpegede han. Han havde naturligvis været på dansegulvet. Op til flere gange. "Men det er klart den letteste måde at komme i feststemning på."

[Maggie Hayes]

Maggie brød sig bestemt ikke om at blive rystet sådan på hovedet af, men hun brød sig samtidig mindre om tanken om at skændes med Nicolas til hans sidste afslutningsfest. Derfor smilede hun bare skævt til ham og trak på den ene skulder.

“Ja, jeg så godt din feststemning med, um,” navnet manglede hende og hun så spørgende over på ham. “Hooch?” gættede hun. Det kunne også være ligemeget, så hun fortsatte. “Det så i hvert fald festligt ud.” Og upassende.

[Nicolas Winger]

Nicolas så udover menneskemængden, da hun nævnte Hooch, og fandt selvsamme pige i færd med at danse med Lavender. "Hmm? Hooch? Hun er sgu nice," svarede han med et smil. Den pige kunne virkelig danse.

"Det gælder om at slutte af med et brag ikke? Om blot fjorten dage går vi tilbage til at være quidditch-fjender," tilføjede han og trak på skuldrene. "Hun har også fået kontrakt."

[Maggie Hayes]

Maggie fulgte hans blik og fik lov at smage på den øjeblikkelige fortrydelse. Hun vendte blikket mod gulvet og tyggede på indersiden af sin kind.

“Tja, det har du vel ret i,” konstaterede hun tamt. “Det er da dejligt for hende. Og dig. Jer begge.” Hun selv var stadig på skolen og ikke en berømt quidditchstjerne eller noget. Tanken gav hende en knugende fornemmelse i maven.

[Nicolas Winger]

Nicolas så nok et sekund eller ti længere på Ivy og Lavender længere, end Maggie gjorde. Han lagde i hvert fald ikke selv mærke til, at Maggie slog blikket ned. Eller at hun havde kigget på de to lækre piger.

"Ja, nu er de næste tre år i hvert fald sikret, så må vi se, hvad der sker bagefter," kommenterede han. Ens kontrakt varede jo ikke evigt. Han drejede hovedet for at se på Maggie igen.

"Ej, du skal da ikke stå her og surmule! Det er årets sidste dag, det er en fest. Sommerferien starter snart!"

[Maggie Hayes]

Det var simpelthen så tåbeligt det hele, men Maggie kunne ikke lade være at blive en smule irriteret. Hvorfor lagde han an på hende udelukkende for at stå og savle over en anden lige foran synet på hende?

“Nej, fint,” mumlede hun, køligere og mere afvisende end hun havde planlagt. “Jeg skal nok prøve at være lige så nice som Hooch.”

[Nicolas Winger]

Nicolas lagde overhovedet ikke mærke til Maggies irritation. Ikke i hans berusede tilstand. For et par timer siden, ville den nok havde haft en indflydelse på ham. Og han ville have forsøgt at få hende til at smile igen.

Men fornuft var ikke lige noget han brugte nu. "Virkelig? Betyder det, da du vil danse?" Spurgte han med et bredt smil, lidt overrasket, men også ufattelig glad for, at hun ville prøve at løsne lidt op. For det var sådan han tolkede det.

[Maggie Hayes]

Maggie så op på ham med en måben. Ikke bare havde han overhørt hendes sarkasme fuldkommen, men lod også til at være enig med hende. Han ville aldrig foretrække en pige som hende. Præcis lige som Lorcan.

Såret stirrede hun op på ham og formåede på ingen måde at have samme hårdhed, hun ville. “God fest, Nicolas,” fnøs hun og snurrede rundt på hælen i afsked.

[Nicolas Winger]

Det var ikke tit, at Nicolas himlede med øjnene af folk. Men Maggies meget dramatiske og fornærmede attitude, fik ham faktisk til det. Især da hun udvandrede fra deres ellers ret gode samtale.

En dyb vejrtrækning, og ellers en nogenlunde hurtig reaktionsevne - taget hans berusede krop i betragtning - fik Nicolas til at følge efter Maggie. "Hvorfor er du så sur?"