Kvart i punchtid

[Lily Luna Potter]

Ronan Thomas
29. juni

"Se, Ronan, jeg vil være komplet ærlig med dig nu og indrømme, at det faktisk først er nu, nogen har været i stand til at forklare mig offside, så jeg rent faktisk forstår det," indrømmede hun med et skævt smil i hans retning, mens de begav sig igennem storsalen igen.

Bordene var blevet stuvet ud til siderne og storsalen var knapt at kende igen - som altid, når Hogwarts bød på festligheder. Men Lily havde ikke lyst til at danse. Al den spunk, der havde været i hendes fødder før aftenen, var blevet taget ganske effektivt ud af det, da han havde set Gal komme anstigende med en pige.

Lily kvalte et suk. "Såeh, det må vist næsten være punchtid?"

[Ronan Thomas]

Ronan fnøs muntert over hendes indrømmelse. "Det tager jeg som et kompliment. Det er der generelt mange, der har svært ved at forstå," indrømmede han og tænkte ikke selv over det, da de passerede to gryffindorelever fra Lilys årgang. Til gengæld bemærkede han det lidt spøjse udtryk på hendes ansigt efterfølgende.

"Men absolut. Hvis du ikke er bange for at få huller i tænderne," konstaterede han. Punchen var næsten altid hvinende sød. Han hævede et øjenbryn. "Er du ok?"

[Lily Luna Potter]

Lily trak på skuldrene. Hvis det kunne få den bitre smag i munden, hun havde fået af synet ved Gal, så var det vel det værd.

"Tja, jo," mumlede hun i et elendigt forsøg på at vinde tid, mens hun prøvede at beslutte, hvor meget hun burde åbne op for hele rodet igen. "Det burde slet ikke gå mig på. Det er bare Gal, der er en kæmpe røv som altid." Hun fnøs.

[Ronan Thomas]

Ronan var en årgang under Lily og Gallagher og havde været delvist forskånet for dramaet. Han vidste primært det, hun havde fortalt. Han fnøs og hævede et enkelt øjenbryn, som han så ned på hende med et altid lidt for roligt blik.

"Mind mig om, hvorfor det er du bliver ved med at omgås den idiot?"

[Lily Luna Potter]

Det var altid spørgsmålet, der ramte de ømme steder. "Han er bare... Det er svært at forklare," mumlede hun og havde ikke lyst til at komme ud i en lang forklaring med en masse ord, der kun var der for at dække over de alt for tunge ord og følelser, hun ikke kunne tage stilling til lige der. Lige nu.

"Fuck ham." Lily tvang blikket væk fra de to løver. "Jeg husker noget om, at du engang har udvist talenter inden for at få mig fuld?" Smilet var skævt, men nåede alligevel ikke helt øjnene.

[Ronan Thomas]

Ronans øjenbryn gled lidt overrasket op, før han fnøs muntert. "Helt sikkert," konstaterede han. "Men uanset hvor meget punch jeg hælder på dig, så bliver du næppe fuld af det."

Smuglervarer var ikke noget han selv gjorde sig i. Selvom der sikkert var andre, der kunne levere. "Og hvis han ikke ville følges med dig, så er han også en nar," tilføjede han og trak på skuldrene.

[Lily Luna Potter]

Lily skar en grimasse. "Nej, det giver nok bare kvalme af de helt forkerte årsager," konstaterede hun og kastede et blik omkring sig. Hun havde mest af alt lyst til noget, der kunne mærkes hele vejen ned.

"Well," hun tøvede. "Han spurgte mig faktisk, men det var bare så underligt, at jeg ikke lagde så meget i det, indtil... Ja, der skete noget mere." Hun tyggede lidt i sin underlæbe. "Jeg troede bare ikke, han ville komme med en anden." Men det var så typisk ham. Så typisk Gallagher O'fuckingLeary ikke at kunne holde staven i lommen.

[Ronan Thomas]

Ronan hævede et øjenbryn. Han havde lidt svært at følge med, men det lød alt sammen meget dramatisk.

“Nu er det ikke for at spille djævlens advokat,” konstaterede han, selvom han egentlig brød sig fint om Gallagher fra fodboldbanen. Blikket spillede lidt, men var som sædvanligt også intenst.

“Men du er her teknisk set også med en anden.”

[Lily Luna Potter]

Lily havde godt forventet det argument, men hun skar alligevel en grimasse. "Det er ikke det samme," indvendte hun og kunne godt se, at det behøvede en forklaring. Så det gav hun.

Hun fortalte om den forsvundne jobberknoll og hvordan samtalerne var begyndt at glide. Hun fortalte om det tåbelige skænderi og hvordan Gallagher var stukket af efter at have spurgt hende med til festen. Slutvist kom hun til kysset.

"Så," hun trak luft ind. "Okay, du har ret. Jeg er ynkelig." Ordene blev fulgt op af en hovedrysten. "Jeg ved godt, jeg burde være ligeglad, men... Jeg har bare virkelig meget lyst til at slå ham i nyren."

[Ronan Thomas]

Ronan lyttede tålmodigt til hele historien og bjæffede en latter over slutningen. Han så kort over mod omtalte løve, før hans opmærksomhed var tilbage på Lily.

“Shit,” konstaterede han. “Det lyder sindssygt. Men ærligt talt lyder det som om, at I begge gerne vil.”

[Lily Luna Potter]

Lily hævede et bryn, der var så meget mere skeptisk end hendes tonefald nogensinde ville kunne blive.

"Aha." Hun og så fra ham til Gallagher og den irriterende kønne fritte, han havde taget med sig. "Ja, han ligner én, der er ved at dø af længsel efter mig i armene på en mystisk kvinde med mørkt hår og røde læber," drævede hun og fnøs i blanding af morskab og irritation over det.

[Ronan Thomas]

Ronan slap en underholdt lyd. Det var da heldigt, at han ikke havde inviteret Lily, fordi han ikke var hovedkulds forelsket i hende. Ellers havde det været en temmelig tragisk affære. "Er du sikker på, at det ikke er dig, der er lidt overdramatisk?" spurgte han, selvom han risikerede at hun fik lyst til at slå ham i nyren.

Han skævede over mod de to løver, der primært så ud til bare at snakke. Et skævt smil trak lidt op og blikket spillede drillende. "Men hvis han er mindst lige så jaloux, som du er, så kan du jo også bare udnytte det..."

[Lily Luna Potter]

Lily himlede med øjnene, men det var nok mest af sig selv. Hun var godt smerteligt bevidst om, hvor tåbelig hele affæren var. Godt, hun snart gik ud og kunne lægge det hele bag sig. Aurortræning skulle nok holde hende beskæftiget.

Blikket blev vågent. "Udnytte det?" spurgte hun, som et smil trak ind over hendes ansigt. "Det lyder som om, du endnu engang skal til at bevise, hvorfor du er på Ravenclaw?"

[Ronan Thomas]

Ronan fnøs muntert. "Tak for tiltroen," konstaterede han tørt, men tydeligvis også underholdt. Hans blik spillede fandenivoldsk og med den sædvanlige fuck-all attitude.

"Kom her," tilbød han og på trods af ordlyden, var det ikke kommanderende. Han rakte en hånd frem mod hende og smilede skævt. "Og lad være med at slå mig i nyren om lidt, hvis jeg kysser dig?"

[Lily Luna Potter]

Lily trak på skuldrene og sendte ham det smil, der altid havde fået hende ud af problemer. Hun så stadig nysgerrig ud, men trådte et skridt tættere på ham. I stedet for at tage den fremstrakte hånd, lagde hun sin ene hånd på hans overarm, mens hans hånd endte ved hendes talje.

"Come on, Ronan, som om vi ville være så gode venner, hvis jeg kunne give dig den slags garantier," konstaterede hun kækt, stemmen sænket nu hun var tættere på ham.