Efter eksamen [S]

[Julian Baxter]

Julian sukkede dybt da han forlod den kølige, klamme krypt hvor han havde haft sin sidste eksamen i eliksirer sammen med Ravenclaw. Han havde en nervøs, tvivlsom følelse i maven eftersom han var sikker på, at han havde rodet rundt i ingredienserne på en af eliksirerne. 
Men i det mindste var en eksamen overstået, og han kunne lægge alle tanker om eliksirer fra sig indtil efterårssemesteret begyndte. 

[Vera M. Selwyn]

Vera havde klaret eksamen helt fint, på trods af at hun havde haft lidt nerver på. Eliksirer var et af hendes yndlingsfag og dermed også hendes passion, hun øvede sig ofte i sin fritid, når hun fik lov af Professoren selvfølgelig.
Hendes humør var så godt, at hun havde lyst til at snakke med nogen og dette blev tilfældigvis klassekammeraten Julian, der efterhånden var blevet til en rimelig pæn dreng.
"Hvordan gik det?" Spurgte hun og så ham i øjnene med et nysgerrigt blik og et smil på læben.
"Jeg syntes det var lidt svært, at få presset saften ud af Nipnop nødderne." Bemærkede hun og rynkede lidt på næsen.

[Julian Baxter]

Julians blik landede på klassekameraten Vera Monaghan. Han hankede op i tasken med bøger, penne og papirer. 
"Jeg tror ikke det gik så godt," svarede Julian og rystede mismodigt på hovedet. "Jeg tror også jeg brugte et helt kvarter på de idiotiske nipnopnødder. Hvorfor skulle professor Haden lige vælge fredseliksiren?" Julian havde altid svært ved at koncentrere sig om flere ting på en gang, og denne eliksir krævede, at ingredienserne kom i på meget nøjagtige tidspunkter. Da først nipnoprødderne ikke gad blive presset, skred tidsplanen. 
"Hvordan gik det med dig?"

[Vera M. Selwyn]

Vera så på Julian med et sympatisk blik, da han sagde at han ikke troede det gik så godt. Hun bed lidt ned i sin underlæbe og overvejede hvad hun skulle sige, for at gøre ham i bedre humør.
"Fordi det skal være svært." Sagde hun og skar en frustreret grimasse.
"Det gik fint for mig, men jeg er også god til eliksirer." Sagde hun og blottede sine tænder i et stort smil, mens hun strøg en lok af sit hår om bag øret.
Derefter tog hun ham med under armen og rettede sig lidt op.
"Hvis du vil har jeg noget der kan hjælpe lidt på humøret." Sagde hun og så på ham med et sigende blik.

[Julian Baxter]

Julian nikkede istemmende. "Ja, de skal absolut gøre det så svært for os som muligt." Det hjalp en smule på humøret at hun var enig. 
Han rystede grinende på hovedet af hende. "Okay okay, godt klaret så." Han lod velvilligt Vera tage hans underarm og løftede nysgerrigt øjenbrynet. "Det er ikke kokain, vel? Den slags er meget usundt, at du ved det," sagde han drillende. 

[Vera M. Selwyn]

Vera grinede en anelse over hans ord og rystede på hovedet. Af og til var det rart at tale med en anden mugglerfødt, referencerne var de samme.
"Nej! Det har jeg slet ikke råd til - er du gal?" Sagde hun og så chokeret på ham.
Derefter så hun sig lidt omkring og lænede sig ind mod ham, mens et drillende smil hvilede på hendes læber.
"Jeg har en lille flaske med noget vi kan styrke os lidt på, hvis du har lyst?" Sagde hun og så ham spørgende i øjnene, hvorefter hun drejede op ad trappen med kurs mod indgangshallen.

[Julian Baxter]

"Du har ret. Jeg tror heller ikke det er nemt at finde nogen supplier her på Hogwarts," tilføjede han muntert. Ravnen havde allerede gjort ham i godt humør. Den effekt havde hun som regel på ham. 
Hans øjne voksede ved hendes næste ord. 
"Vera Monaghan, du er ikke kun skræmmende smuk og god til eliksirer, du er også ufattelig velforberedt," udbrød han begejstret og fulgte hende velvilligt op ad trappen. 



//skal vi bare fortsætte denne tråd selvom de bevæger sig et andet sted hen?

[Vera M. Selwyn]

Vera grinede over hans ord, ind imellem kunne Julian være ufatteligt underholdende. Forestillingen om en skummel kokain pusher her på Hogwarts var så sjov, at hun blev nødt til at bruge et minut på at komme sig over spøgen.
"Skræmmende smuk ligefrem?" Sagde hun og rystede på hovedet, mens hun forsøgte at gøre sit smil lidt mindre.
"Du er også blevet rimelig pæn at se på, har du fået plastikoperationer i løbet af påskeferien?" Spurgte hun og så drillende på ham, inden hun kom til at grine igen.


//Ja lad os bare det, ingen grund til at gå i så praktiske detaljer xD

[Julian Baxter]

"Ja, skræmmende smuk. Så man kan få et hjertestop af at kigge på dig for længe tid," uddybede Julian. Han trak drillende Vera tættere ind til sig inden han lo ved hendes næste ord. 
"Mange," fortalte han ivrigt. "Næsen har fået sig en tur. Benene er blevet et par centimeter højere. Og så er en anden kropsdel også forlænget, men den kan jeg ikke vise her." Han blinkede sjofelt til hende. "De er blevet fantastisk dygtige, de mugglere."
På en gang længere oppe fik Julian øje på et gammelt kosteskab. Han trak Vera med sig og åbnede galant døren for hende.

[Vera M. Selwyn]

Vera lod sig trække tættere ind mod ham uden protester og betragtede ham med et undersøgende blik, da han gik med på hendes spøg. Hun fnes tøset over hans sidste bemærkning og rødmede en anelse, selvom hun samtidig rettede sig lidt op i et forsøg på at virke sej.
Tingene gik pludselig ret hurtige, men de kunne jo ikke drikke vodka på gangen, så hun fulgte med ham ind i kosteskabet og trak en lille spådomskugle ud af sin taske.
Da han havde lukket døren efter hende, drejede hun kuglen fra hinanden og indeni, var der en flaske.
"Det er ret nemt at smugle alkohol ind på Hogwarts." Sagde hun og smilede skævt, inden hun rakte ham den, så han kunne tage en tår.

[Julian Baxter]

Kosteskabet var temmelig smalt og proppet med spande, gulvskrubber og koste, foruden en stor mængde edderkoppespind, hvis ejere skælvede over overraskelsen. Julian hævede sin stav mod lampen i loftet og sagde, "lumos." Et ulmende skær oplyste dem. 
"Her er da meget hyggeligt," sagde han med et smil. Han betragtede nysgerrigt Veras krystalkugle, som på magisk vis åbenbarede en lommelærke. 
"Har du smuglet vodka ind på Hogwarts? Du er vist en af de slemme piger, min mor har sagt, jeg skal holde mig fra," lo Julian. Han tog imod den og tog en slurk. Prompte skar han tænder over den brændende smag. Han var tæt på at rømme sig, men det eftersom det ikke var særlig cool, anstrengte han sig for at holde det inde og rakte flasken til Vera. 

[Vera M. Selwyn]

Vera forsøgte at ignorere edderkopperne, selvom hun var ved at gå til af angst for at de ville kravle på hende. Hun tænkte, at hun bare havde brug for noget at drikke.
"Jeg er også en slem pige, det troede jeg alle vidste." Sagde hun og så på ham med et glimt i øjet, da han drak en tår af vodkaen. Den var stærk, det var hendes fars hjemmebryggede.
Derefter tog hun imod den og drak selv en stor tår, som brændte helt ned i maven på hende.
"Ugh." Hun skar en grimasse og mærkede allerede effekten af alkoholen, som hun rakte flasken tilbage til Julian.

[Julian Baxter]

"Jeg begynder at få fornemmelsen af det," istemte Julian, men det begejstrede ham. Pæne piger blev ofte lidt kedelige i længden. De frække gav spænding i hans liv. 
"Hvad er det her sprøjt?" hikkede Julian. Alkoholen bølgede gennem hans krop. "Det er i hvert fald effektivt." Tankerne om eliksireksamen var allerede svømmet i baggrunden.
Han var pludselig meget bevidst om, at de to stod meget tæt og alene i det dunkle kosteskab. Han løftede hånden og børstede Veras skulder.
"Edderkop," forklarede han.

[Vera M. Selwyn]

"Vodka. Min fars." Sagde hun og så ned på flasken med et skævt smil, hun havde gemt resterne til en dag som i dag hvor hun virkelig havde brug for det. Hun nikkede for at vise hun var enig om hans bemærkning om dets virkning. Da han børstede en edderkop væk, stivnede hun dog en anelse.
"Hvor? Er den væk?" Spurgte hun og lænede sig ind mod ham, som om at det ville hjælpe på at undgå edderkopperne.
"Jeg hader edderkopper." Udbrød hun og tog let fat i hans skjorte, mens hun skar en grimasse.

[Julian Baxter]

Julian rynkede på næsen da han tog endnu en slurk. Modet voksede i ham for hvert sekund. Han greb hende instinktivt om livet for at hun ikke skulle miste balancen, da hun trykkede sig ind til ham. Et smil voksede frem på hans læber.
"Den er væk. Er du bange for edderkopper, Monaghan?" spurgte han uskyldigt, selvom han hævede et drillende øjenbryn. Han lod være med at give slip, og lod hånden blive på lænden.