Rygdækning

[Jake Fiedler]

Dato: 05/06
Rygterne strakte sig langt på den ellers store skole. Jake havde godt set at en del mennesker havde sendt ham mærkelige blikke, måske også fordi han havde set panisk i deres retning. Om alle havde hørt rygtet, eller overhovedet troede på det, vidste han ikke. Det der dog gik Jake mest på, var at han vidste at de var rigtige.
Sommerfesten var en mulighed for at fjerne nogle af rygterne, hvis Jake blot kunne finde en pæn pige at følges med. Dette ville måske styrke hans image en smule, men han vidste at de fleste allerede var taget, eller måske ikke vil gå med ham. Det var for dumdristigt at spørge de ældre elever (Det vidste han kun, fordi han allerede havde prøvet) så en jævnaldrende der i nogen grad kendte ham, fra undervisning, var nok det bedste valg.
Fællesstuen var ikke jævnt befærdet den dag, men i sofaen så han da et kendt ansigt. Aurora var en ravn fra samme årgang, han havde helbredelse med. De havde aldrig rigtig talt sammen, men hun virkede som en sød pige, og Jake følte sig modig (presset) nok til at ville spørge hende.
Bestemt gik han over til hende og sikrede sig at ingen kunne høre noget. “Ehh hej der Aurora” startede han og trippede lidt. At snakke med piger var ikke hans stærkeste trait.
“Hvad har du gang i?”

Aurora Lionell North

[Aurora Lionell North]

Aurora havde fået brev om at hendes mor skulle undersøges og hun kunne ikke være til stede. Hun havde været nede og snakke med Professor North om det, hvorfor det lige blev ham vidste hun ikke og nu ønskede hun, at hun havde valgt en hvem som helst anden. De ting der var blevet sagt imellem dem, havde gjort hende frygteligt forvirret og den bedste måde hun reagerede imod det på, var at sætte sig til at læse. Hun var derfor gået op i fællesstuen med en bog magisk genetik og sad og bladrede lidt i den. Måske svaret var deri?

Mens hun sad og bladrede kom en jævnaldrene dreng hen til hende. Hun kiggede over på ham. Godt nok havde de time sammen, men så meget kendte de ikke til hinanden. Måske havde han brug for hjælp til lektier. "Hej Jake." hun lagde bogen fra sig, med bagsiden op så han ikke kunne se hvilken bog det var. "Ikke rigtig noget. Jeg sad og skimtede i en bog. Hvad med dig?"

[Jake Fiedler]

Hvad end Aurora læste, så var det ikke noget der havde interesse for Jake. Eksamener var blevet lagt på afstand for en stund, for at finde hoved og hale i det hele.
Der blev hevet op i mundvigen til noget der lignede et påtvunget smil. Hænderne kørte en smule rundt i hinanden og der blev nikket til hendes svar. “Det lyder godt. Ehm jeg var lige forbi her… og så tænkte jeg på at spørge dig…” Igen så Jake sig omkring. Dette handlede nok mest omkring hans egen generthed som strålede ud af ham i øjeblikket. “Om du havde nogen at følges med til festen?” spurgte han og lød lidt mere sikker i sin sag. Ved at spørge sådan, var det ikke en lige så stor afvisning, hvis hun gik med en anden.

[Aurora Lionell North]

Aurora ventede høfligt mens Jake fik hakket sig igennem det han gerne ville sige. Hun var dog ganske tålmodig og smilede blot til ham. Det viste sig at han ville frem til afslutningsfesten, en aften hun lige nu ikke rigtig havde lyst til at deltage i. "Nææh jeg har ingen at følges med lige nu." Hun kunne ikke helt lade være med at overveje en eller anden fuldblodsfanatikker som havde et dårligt ry, bare for at gøre Ezra irriteret. Tanken frydede hende lidt. 
Hun vidste dog ikke helt nok om Jake til at vide om han kig under den kategori. "Har du noget i tankerne da?"

[Jake Fiedler]

Det var nu, at Jake skulle tage sig sammen og spørge. Hendes spørgsmål slog ham dog en smule ud af kurs. “Ja altså… Jeg har ikke selv fundet nogen endnu.” Måske var det bedre bare at kaste sig ud i det?
Der blev rettet lidt på skuldrene og Jake løftede en smule stolt hagen. “Jeg vil høre om du har lyst til at følges med mig?” Aurora skulle helst ikke kunne spotte noget usikkert ved ham. Faktisk ønskede Jake at han så stor og beskyttende ud.

[Aurora Lionell North]

En tid sad Aurora og kiggede på ham fra top til tå, det virkede underligt. Nok mest fordi hun ikke kendte hende så godt og hans let nervøse udstråling, hvad skulle hun læse af den? "Altså... Det kan vi vel godt."sagde hun så bare, hun havde intet problem i det. "Men... vi kender jo knap nok hinanden." Det ville virke underligt og det ville sikkert komme bag på mange. Hvad fik han overhovedet ud af det? var der noget skjult i det eller var det reel interesse.

[Jake Fiedler]

Jackpot! Der havde ikke været så høje forventninger, men Jake priste sig uden tvivl lykkelig for at Aurora uden videre sagde ja. Han knyttede hånden i en behersket refleks og smilte halvt.
“Tjo… Det ville være kedeligt at tage afsted alene… og øh så synes jeg du virker som en sød og eh pæn pige.” Hvis det sidste ikke havde været en løgn så havde Jakes kinder nok blusset op. Han så ikke Aurora som mere end en fra samme årgang, men det ville næppe falde i god jord, hvis han sagde sådan.

[Aurora Lionell North]

Aurora hævede et øjenbryn og så skeptisk på ham. Han virkede næsten for ivrig omkring det hele. “Hvorfor lige mig? Du kommer rimelig random og spørger mig. Hvorfor?”  Det var egentlig fint nok med hende og hun var ikke den mindste smule sur. Hun ville bare vide hvad hun gik ind til. Uden at der pludselig var et eller andet på hende. Da gad hun ikke, hun gad heller ikke være en slags trøstepræmie, fordi alle de gode var taget. Hun smilede dog stadig venligt, for at han stadig ville føle sig velkommen.

[Jake Fiedler]

Det krævede vilje, ikke at sukke irriteret. Det ville bare være nemmere at smutte, før at hun trak i land igen. For dog at vise lidt afslappethed, satte han sig ned ved siden af hende, dog uden at de sad for tætte.
“Jeg er ikke så god til at snakke om sådan noget, men…” En arm blev langt på sofa ryggen, for at virke afslappet. Han lænede sig en smule hen mod hende og blinkede. “Jeg har ventet indtil nu, fordi jeg var bange for at nogle af de andre ville spørge dig.”

[Aurora Lionell North]

Nej normalt sagde han ikke meget. Derfor kunne det også nemt virke mistænkeligt at han gjorde det nu. “Du ventede? Fordi du var bange for andre ville spørger? Det giver altså ikke helt mening i mine ører.”  Forklarede hun ærligt og så på ham. Det var ikke fordi hun ikke ville følges med ham, hun ville bare gerne kende rammerne omrking det.

[Jake Fiedler]

Det lod til at Aurora ville grave mere og mere. Hvilket betød at Jake skulle finde på nye løgne. “Jeg vidste ikke om du allerede havde nogen at følges med… Jeg gik ud fra at hvis jeg ventede, så kunne jeg være sikker på at jeg ikke satte dig i problemer, fordi du skulle sige nej og var lovet til en anden” forklarede han lidt usikker og væltede en smule over sine ord. Jake mente selv at det lød som generthed.
“Jeg vil ikke tage en anden fyrs pige” tilføjede han.

[Aurora Lionell North]

Hans ord gav ikke helt mening for Aurora, eller også forstod hun bare ikke hvad han mente. Nå det var også lige meget, hun vil bare gerne provokere Ezra lidt. Hvis det overhovedet var muligt. “Det er pænt af dig at tænke sådan. “ sagde hun med et smil. “Med lad os endelig følges. Det ville være skønt. Som venner eller hvad tænker du?” Der var måske lidt rigelig forhandling i hendes tone, men det var ligemeget. 

[Jake Fiedler]

Jake sank en klump, da Aurora krævede at de skulle definere hvad de var. Kunne man kalde dem venner? De var jo ikke mere end bekendte, og at sige som kærester var måske lige overilet.
“Skal vi ikke bare sige at vi følges for hyggens skyld? Så er der ikke nogle forventninger” prøvede han sig frem, for at slippe for at putte det hele i en kasse, han ikke kunne være tro mod.

[Aurora Lionell North]

Aurora nikkede smilende til ham. "Godt så, helt uformelt. For hyggens skyld." Det kunne hun egentlig godt være med på lige nu. Hun behøvede ikke noget nærmere end det og var hun heldig kunne de måske blive venner med tiden. Hvem vidste. Det kom jo også an på om de overhovedet passede sammen. "Uanset bliver det nok hyggeligt. hmm danser du?" Nu de havde fået rammerne på plads ville hun lige tjekke et par detaljer af hos ham.

[Jake Fiedler]

Lige som han skulle til at rejse sig, fortsatte hun, og Jake måtte tvinge sig selv til at kigge interesseret i hendes retning. “Øh danse? Ja, sikkert” svarede han med et træk på skulderen. Hvis det var det der skulle til for at gøre hende glad.
Som en fortsættelse på sin tidligere handling, kom han helt op og stå og kiggede et øjeblik på Aurora. “Nå, men det lyder jo meget fedt. Så øh mødes vi vel bare ved indgangshallen når festen begynder?”