En udstrakt hånd

[Ivy Hooch]

@timothy

Selvom det var mørkt udenfor, sad Ivory stadig og læste til F.U.T-eksamen med alle bøgerne åbne foran sig. Det var dog efterhånden længe siden, at grævlingen sidst havde værdiget dem et blik.

For nu sad hun med tryllestaven rettet mod sin lillefingernegl, der skiftede farve ved hvert lille, muntert vik. Fra gul til blå til pink til lilla. Hun hævede blikket og så igen overvejende på Timothy, der sad ikke så langt fra hende. En af dem måtte vel række ud på et tidspunkt.

"Hej du? Kommer du ikke herover?" Hun trak fødderne lidt tættere på sig og slyngede den åbne bog fra den ekstra plads i sofaen og hen på det lille bord.

[Deleted]

Timothy var efterhånden ved at holde op med at være gal på hende, men han var stadig for stolt til at tage det første skridt til at snakke sammen uden for træningen. Så da hun kaldte på ham i opholdsstuen tog han gladeligt imod det og rejste sig op med sin egen bog og satte sig hen ved siden af hende. "Får du læst?" spurgte han roligt og lod sin egen bog ligge på bordet ved siden af hendes.

[Ivy Hooch]

Ivy grinede, indtil det gik op for hende, at hans spørgsmål ikke havde været drillerier. Med et opgivende støn sank hun mere sammen i sofaen.

"Ikke det, der ligner," klagede hun opgivende, før hun rettede sig lidt op. "Hvis man allerede har en karriere ventende, behøves man så virkelig færdiggøre Hogwarts?"

[Deleted]

Han kunne kun give hende ret og nikkede let. "Nej, jeg har tænkt det samme. Min mor vil dog ikke høre tale om det." Han smilede en smule skævt. "Og det er måske også smart nok at have et eller andet stykke papir, som viser, vi trods alt har slæbt os igennem 7 år her?" Han så spørgende på hende men med et underholdt smil.

[Ivy Hooch]

Hendes forældre ville nok heller ikke klappe i hænderne, men på den anden side havde hun jo et job ventende... Ikke at hendes mor ville se det som noget værd uden en færdig uddannelse på F.U.T-niveau.

"Det siger de jo," mumlede hun og prøvede alle neglene i en sart ferskenfarvet. "Hva synes du?" spurgte hun og så pludselig mere vågen ud, end hun havde over emnet skole.

[Deleted]

Han strakte hals og så på hendes negle, hvorefter han trak lidt på skuldrene. "Den er pænere end den helt røde," svarede han og smilede skævt. "Det matcher dit hår bedre." Han lænede sig frem og strøg sin tommelfinger mod spidsen på hendes lillefinger. "Du burde også lave noget mønster-agtigt på hænderne," kommenterede han lavmælt. "Noget som får dem til at se mere feminine ud." Han havde altid godt kunnet lide hendes feminine look.

[Ivy Hooch]

Ivy smilede tilfreds og lod neglene forblive den farve. Smilet blev dog straks tørret væk, da han begav sig ud på lidt dybere vand. Hun hævede et bryn af ham.

"Synes du ikke, mine hænder er feminine?" Tonen var blevet en smule tør.

[Deleted]

Han smålo af hendes tørre tone, men lod sig ikke afskrække. "Det sagde jeg ikke noget om," svarede han med et skævt smil. "Jeg sagde, at det ville få dem til at se mere feminine ud." Han trak lidt på skuldrene, som for at sige, at hun jo selv måtte bestemme, om hun ville blive fornærmet over det.

[Ivy Hooch]

Ivy lod stadig ikke til at være overbevist og Timothy lod ikke til at have nogen interesse i at ændre på dette, så hun vendte blot blikket tilbage til neglene. De skiftede til en kraftig gul ved et demonstrativt vip med staven.

"Heldigvis lader Nicolas Winger ikke til at have noget imod mine mandehænder," konstaterede hun køligt og betragtede sine negle med ophøjet interesse. "Har du hørt, han har fået kontrakt med Montrose Magpies som målmand?" Først der vendte hun blikket mod ham igen.

[Deleted]

Han mærkede en kvælende fornemmelse i brystet, da hun uden videre fjernede den pæne farve på neglene og gav sig til at snakke om Nicolas Sinistra af alle mennesker. Han mærkede det stikke og prikke i hele kroppen, som jalousien skyllede gennem ham og i lang tid, sagde han ikke noget, mens han forsøgte at holde bæstet på indersiden, hvor hun ikke ville se det.
Til sidst sank han en enkelt gang og lagde begge arme op på ryglænet - så langt væk fra hende som muligt, kunne man næsten foranlediges til at tænke. "Ja, det hørte jeg," svarede han. Det var godt nok løgn. Han havde ikke anet det, før hun sagde det, men det skulle hun ikke vide. "De får sig en god spiller." Han vidste, at hun hadede, når han var jaloux. Men det var svært at skjule, når han næsten ikke følte, at han kunne få ordene frem. Han håbede dog, at det lykkedes bare lidt.

[Ivy Hooch]

Der var tavst fra Timothys side i lang tid og hun nåede igennem sin selvtilfredshed og til at overveje, om hun havde skubbet ham lidt for meget, da han fik sit svar frem. Ivy syntes at kunne se kæbemusklen spille et kort sekund, men i det mindste havde han lagt bånd på sig selv.

Hun var næsten skuffet over manglende undskyldning til at sætte ham rigtigt på plads, da hun vendte blikket tilbage mod sine negle. "Ja, han stod faktisk virkelig godt for Gryffindor denne sæson. Jeg forstår godt, de ville have ham," fortsatte hun.

[Deleted]

Han var ikke vildt godt tilpas lige nu, men han nægtede at gå. Det ville være for åbenlyst. "Heldigvis stod han ikke lige så godt som Melissandra," svarede han med et lille skævt smil. Det var rart at kunne nedgøre idioten bare en smule. "Måske de burde have tilbudt hende stillingen i stedet?"

[Ivy Hooch]

Ivy smilede skævt og måtte modvilligt give ham et point for at holde hovedet koldt. Måske han alligevel var vokset lidt på de år?

"Ja, hun er en talentfuld størrelse," musede hun og så hen på ham. "Det bliver spændende at se, om hun vælger at blive professionel en dag."

[Deleted]

Han trak lidt på skuldrene igen og smilede. Det var langt fra alle, som var gode til Quidditch, som gjorde det til en livsstil på samme måde, som han og Ivy havde gjort det. Sådan var livet nu engang. Og lige nu higede han sig fast til det faktum at livet havde sat ham i nærheden af Ivy Hooch i hvert fald det næste lange stykke tid. Hvis han spillede sine kort rigtigt, så blev det måske for evigt. "Hvis nu jeg inviterede dig med til afslutningsfesten - som venner... Ville du så sige ja?" Hvis hun tog med ham, selvom det kun var som ven, så ville hun i hvert fald ikke tage med Nicolas eller en anden klaphat.

[Ivy Hooch]

Ivy så tankefuldt på ham. Noget i hende havde lyst til at sige ja, men så igen... Hun havde jo en god undskyldning for at lade være.

"Jeg har allerede talt med Lav og Imrah om at følges med dem," undskyldte hun med et lille smil og besluttede yderligere at tilføje: "Men hvis du havde spurgt mig før, ville jeg da have overvejet det."