Når man slår Duncan

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott var iklædt hvid t-shirt, cowboyjakke, sorte jeans og hvide vans, som han stavrede af sted forbi statuen af Barberus Bragge på sine meget lange ben. Han var ikke rigtig vokset til endnu, kunne man tydeligt se på ham.

Han stoppede op ved statuen, og så på den. Så vidt han huskede, så var der en passage til Kandisbaronen et eller andet sted bag den, men det var ikke fordi han ville undersøge det. Han ville ikke have problemer.

Sådan var det med Scott. Han lavede sine lektier, og lidt mere, og kom sjældent i problemer. Hvis man altså så bort fra, at han havde givet Duncan en røvfuld. Eller i hvert fald et blåt øje.

Patsy Murray
D. 4 Juni, kl. 9:00
Super solskin
Ved statuen af Barberus Bragge

Tomt for elever
Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Outfit

Patsy var næsten sikker på at hendes forhold til Duncan var ovre.  Hvert fald hang det i en virkelig tynd tråd. Aftenen forinden havde hun været oppe på sygefløjen for at besøge Duncan, men havde havde knap nok villet kigge på hende og havde bare bedt hende om at gå. Det var en tung byrde at bære på og hun hadede sin bror mere end hun nogensinde før havde gjort - Normalt hadede hun ham meget sjældent. 

Patsy var på vej ned fra time og da hun drejede ned af en gang fik hun øje på den eneste rødhårede dreng hun absolut ikke ville se lige nu. Hun mærkede vreden og sorgen komme op i hende og med raske skridt var hun snart henne ved sin bror. Bøgerne, som hun havde haft i armene, lå smidt på gulvet, så hun kunne bruge armen, til at vende Scott om, så hun kunne se på ham.

"Ved du godt selv, hvad du har gang i?!" Hun stirrede vredt på Scott med blanke øjne, fordi hun nu blev mindet om hvilke hårde ord hun havde skullet hører på dagen forinden fra Duncan.

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott fik pludselig en hånd lagt på skulderen, og kort efter blev han vendt om med en voldsom bevægelse. Han så ikke hvem det var, før han stod ansigt til ansigt med hende.

Han huskede ikke, at han havde uvenskab med andre end Duncan, så først regnede han med, at det var den anden dreng, som var kommet efter ham, og han var klar til at slå.

Så opdagede han, at det var Patsy, og han sænkede armen igen.

"Øh, hvad mener du?" sagde han, selvom han godt havde en anelse om, hvad hun talte om. Han ville dog være helt sikker, for han ville gerne holde slåskampen med Duncan hemmelig, hvis han kunne.

Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Han vidste udmærket hvad hun talte om. Det måtte han vide! Alt andet var næsten kun værre. "Duncan ligger på Sygefløjen pga dig!" For hvert ord hun sagde slog hun ham over armen, men eftersom hun alligevel ikke rigtig ønskede at skade sin bror og det hele egentlig mest var frustrationer, var det ikke synderlig hårde slag. 

Det var muligvis ikke helt fair at det gik ud over Scott nu, men det virkede til at være hans skyld. "Han ville ikke engang se mig! han ville ikke tale med mig!" Det havde været så hårdt at stå der på sygesalen og være stærk, når alt håb gled ud mellem fingrene på hende. Sådan havde det føltes. Særligt da Duncan havde bedt hende om bare at gå. 

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott så overrasket på hende. På Hospitalsfløjen? Det mente han i hvert fald ikke var hans skyld. Da han gik, havde Duncan haft det fint.

"På Hospitalsfløjen? Det har jeg altså ikke gjort. Jeg gav ham bare et blåt øje." forsvarede han sig med.

Han tog dog imod de slag han fik af hende. De var ikke særlig hårde anyways.

"Hvis han ikke vil tale med dig, bare fordi han har fået tæv, så er han ikke det værd." kom det da tvært fra Scott, som lagde armene over kors.

Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Patsy var så gal og ked af det lige nu at tårerne stod hende ned over kinderne. Hvordan kunne Scott overhovedet tage det så let. Forstod han overhovedet hvor slemt det var? "Du gav ham en hjernerystelse. Dit dumme fæ." Det var yderst sjældent at Patsy brugte skældsord, og når hun gjorde var det altid blandt de mest milde. 

Hun bankede på hans skulder endnu engang. "Du forstår det slet ikke! Jeg Elsker ham og han vil ikke engang se på mig. Alle er imod det og nu har det ødelagt ham!" Hun begyndte at græde mere end at slå. Frygten for at de var slut mellem dem blev kun større og hun fik ikke ligefrem hjælp af Scott, der mest af alt lød til at mene, at han havde gjort det rette.

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott måbede stort, og så overrasket på Patsy. Han fattede hat og bjælle af det her, han havde da ikke givet ham en hjernerystelse, havde han?

Han havde jo bare givet ham et blåt øje, og så havde han godt nok skubbet til ham, men... ja, det må være der det skete.

"D-det var ikke min mening." sagde han og gestikulerede lidt håbløst.

Igen slog hun på ham, og han lod hende bare. Han forstod, nu, godt, at hun var vred på ham. Han lod hende bare slå på sig, ofr han fortjente det nok alligevel i sidste ende.

Det havde ikke været hans mening at gøre Patsy ked af det, snare det modsatte. Han synes stadigvæk at Duncan trængte til nogle bank, men altså...

Han lagde armene om hende, og lod hende slå ham på brystet alt det hun ville.

Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Nej det var sikkert ikke hans mening. Det virkede slet ikke som ham, han var ikke en ond person, det vidste Patsy også godt, men derfor fortjente han stadig at blive slået på lige nu. 
Da så lagde armene om hende slog hun ham i brystet nogle gange, før en hånd ligesom bare blev hængende i hans bryst og hun begyndte at hulke og trykkede sig derfor ind til sin bror. 

"undskyld..." Sagde hun så og holdt sig lidt i hans favn. Han var nu altså den bedste bror man kunne ønske sig, også når han var den værste i hele verden. Det skete heldigvis meget meget sjældent. Hun tørrede øjnene og kiggede op på ham. "Vil du ikke nok give Duncan en chance hvis ik.... " Hun sank før hun kunne fortsætte. "hvis ikke det er for sent. Han betyder meget for mig" Hun håbede en dag, at Scott også ville se, hvilken skøn person Duncan var.

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott smilede sørgmodigt tilbage til hende, selvom hun nok ikke kunne se det, sådan som hun trykkede sig ind til ham lige nu.

"Det gør ikke noget, Pats." Han aede hendes hår.

"Jeg vil godt prøve." sagde han tøvende. Hans kæbe arbejdede, fordi han blev lidt vred, hver gang han hørte Duncans navn.

Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Patsy fortsatte med at stå der i sin brors favn, helt tæt inde ved ham og græde lidt. Det gjorde ondt langt ind i hende og hun kunne se den knækkede Duncan for sit indre blik. Hvorfor skulle det også være sådan? Hun savnede ham og havde mest af alt lyst til at løbe tilbage op på sygefløjen, men han havde krævet at hun gik jo.

"Hvad hvis han aldrig vil tale med mig igen?" Spurgt hun ind i skulderen på sin bror. Selvom Scott var dum lige nu, så var han også den bedste hun havde  og en af de eneste hun ville være hos når hun havde det sådan her. 

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott rystede på hovedet, og placerede en finger under hagen på Patsy, hvorefter han løftede hendes hoved, så de kunne se hinanden i øjnene.

"Hvis ikke, så er han ikke det værd," var det eneste han kunne sige til den sag.

Det var også hans holdning til det. Han syntes jo i forvejen ikke, at Duncan var værdig, men det synes Patsy jo, så han måtte forsøge at holde med hende og hjælpe hende så godt han kunne.

Men hvis Duncan sårede hende igen, så ville han altså få tæsk.

Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Patsy tørrede stille øjnene og smilede til ham. Det var rart at have en bror der altid var der, når man havde brug for det, og altid forstod og lyttede.

"Undskyld jeg slog dig Scott." Sagde hun så flovt. Der havde bare været så mange følelser, at hun ikke kunne holde dem inde. Særligt når det nu var Scott og han angiveligt skulle være den der var skyld i Duncans blå øje, hvilket var rimelig surrealistisk i sig selv.  Hun lagde hovedet lidt på skrå og så undrende på ham. "Hvornår er du egentlig begyndt at tæve folk?"

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott smilede til hende, og sagde:

"Det gør ikke noget. Du havde ret til at være vred." Han smilede drillende "Desuden slår du alligevel ikke særlig hårdt."

Ja, hvornår var han egentlig begyndt på det? Tænkte han ved sig selv, men valgte at sige det højt, i stedet for at tænke mere over det.

"Det var kun til ære for Duncan. Jeg går ikke og slår på tæven normalt."

Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Patsy gik et lille skridt bagud, så de ikke længere stod klods op ad hinanden. Uden at ville det, kom hun til at grine over hans kommentar omkring hendes lette slag. "Orh hold op, Kunne du ikke bare påstå det var hårdt... bare lidt." Scott var simpelthen den dejligste bror, det var sikkert også derfor hun allerede var ved at komme i godt humør igen.

Hun forstod dog stadig ikke helt hvorfor han i første omgang havde slået Duncan. "Til ære for Duncan? Hvorfor mener du så han fortjente den ære at få et blåt øje og en hjernerystelse?" Hun havde lidt sine anelser om det, og hun var lidt bange for om hun selv lidt havde været en del af det hele.

[Deleted]

Når man slår Duncan

Scott grinede tilbage til hende. Han var da glad for, at han havde fået muntret hende lidt op. Det hjalp også på hans eget humør.

"Okay. Men kun fordi du tiggede om det," lo han muntert.

"Det var ikke det jeg mente," brød han ind "Han gjorde dig ked af det, da han kaldte dig en bimbo, og det skulle han altså have afvide ikke var ok."

Påklædning

LAIKA OF ADOXOGRAPHY