Løver på afveje

[Julian Baxter]

Hogwarts' plæner var mere eller mindre affolket, eftersom de fleste elever var trukket indendørs for at læse til eksamen. Julian og Skylar havde imidlertid brugt muligheden for at tage en lille pause og være i fred for andre. De havde stukket hovederne tæt sammen under bøgetræet ved søen.
"Du tænker ikke stort nok," sagde Julian. "Vi skal finde på noget, der gør et indtryk på mugglerhaderne. It's about sending a message," citerede Julian fra en af sine yndlingsfilm. 

[Skylar Dunn]

Skylar himlede med øjnene over Julians omgående respons. De to havde altid svært ved at finde den rette balance mellem deres foretrukne pranks.

"Okayokayokay, men altså hvis ikke vi vil involvere andre, så må vi også bare indse slottets begræsninger. Det er jo ikke fordi vi kan bruge elektricitet eller sådan, selvom det nok ville forskrække dem." Hun grinede lidt ved tanken.

[Julian Baxter]

"Det har du ret i." Julian lo ved tanken om elektricitet på Hogwarts. En computer og telefon hørte bare ikke hjemme på det magiske slot. Selvom det ville være temmelig sjovt at lave et prankcall til professor Longbottom eller professor MacFusty. 
"Men vi er enige om at Beatrix er vores offer, efter hvad hun gjorde i sidste uge, ikke også?" spurgte han bestemt.

[Skylar Dunn]

Skylar nikkede ivrigt. Beatrix var sådan en fecking kælling for at sige det pænt.

"Jeg kan seriøst ikke klare at glo på det selvtilfredse fjæs længere," grinede hun og dumpede ned at ligge i græsset. Varmen var knapt nok til at holde ud.

[Julian Baxter]

"Heller ikke jeg. Vidste du at isdronningen er forelsket i Fergus McCelliard?" Julian havde hørt rygtet fra en af sine kollegiekammerater. Fergus var et par årgange over Julian, så han kendte lidt til den selvsikre fuldblodsmagiker.
"Jeg troede ikke hun havde menneskelige følelser, men der kan man bare se." 
Han lagde sig ned så hovedet var placeret på Skylars mave. En flue satte sig på hans næse. Han viftede den hurtigt væk. 

[Skylar Dunn]

"Fergus?" spurgte hun uden at være i stand til at sætte et ansigt på. "Han er.. Gryffindor eller hvad?" Og fuldblods. Hun kunne ikke forestille sig andet.

Skylar fnøs muntert. "Yea, men det lader til at selv forskruede kællinger kan blive forelskede. Hvem havde vidst det?"

[Julian Baxter]

"Ja, den typiske Gryffindorhelt," forklarede Julian og lagde sig lidt til rette på Skylars mave. Han fangede hendes hånd og løftede den op i sit hår som tegn til, at hun skulle nusse det. Den slags friheder tog han sig, eftersom Skylar var til piger og derfor ikke kunne forveksle det med tilnærmelser.
"I hvert fald ikke mig," tilføjede Julian muntert. "Nå, men altså den prank dér. Hvad med..." han tænkte sig om. "At putte haletudsesæbe fra Zonkos i hendes græskarjuice til morgen?"

[Skylar Dunn]

Skylar lod ham føre den fregnede hånd til hans hår. Hun fnøs i en god blanding af morskab og overfladisk forargelse, før hun gav sig til at kærtegne ham, mens de snakkede.

"Yuck," grinede hun og strøg fingerspidserne over hans hovedbund, før hun igen fulgte hårene ud. "Jeg har ikke mere. Har du? For vi kommer jo ikke til Hogsmeade igen inden ferien."

[Julian Baxter]

Julian lod saligt øjnene lukke i ved den skønne nussen i håret. Han lo ved hendes reaktion. Der skulle ellers meget til at forarge Skylar.
"Jeg tror jeg har noget," svarede han efter at have tænkt sig om. "Men hvordan skal vi dog putte det i hendes glas, uden at nogle andre ser det? Jeg har desværre ikke nogen usynlighedskappe."

[Skylar Dunn]

Skylar måbede. Usynlighedskappe. Sådan en havde hun heller ikke, selvom hun havde brugt en del tid på at stirre længselsfuldt på dem i butikkerne. De kostede selvfølgelig mere, end hun nogensinde ville kunne overkomme at give for noget. Sandsynligvis.

"Man kunne også gå sammen alle os med mugglerforældre. Bare tage pis på hele skolen. Fælles front."

[Julian Baxter]

Julian glippede med øjnene. "Wow, det er faktisk en ret god idé." Han vendte sig om og støttede sig på albuerne så han kunne se hende i øjnene.
"Måske skulle vi lave en slags undergrundsbevægelse næste år. Du ved, sætte et standpunkt mod alle de forbandede fuldblodsfanatikere, der ikke har lært noget af krigen." Julian havde aldrig været synderlig politisk, men tanken om at gøre modstand efter at have fået ubehagelige skub og bemærkninger i årevis, gjorde ham ivrig.

[Skylar Dunn]

Det var det, hun altid elskede ved at hænge ud med Julian. Hver gang en af dem kom med en ide, tog den anden det til et helt andet niveau. Hendes måben blev til et skævt smil.

"Yeah, yeah, det er faktisk en god ide." Hun grinede. "Åh, tænk på, hvordan de ville glo, hvis man lavede noget som en flashmob eller sådan."

[Julian Baxter]

Julian løftede det ene øjenbryn. "Er det ikke sådan noget hvor alle danser?" spurgte han og tænkte på de utallige youtubevideoer hvor folk mødtes på togstationer og dansede sammen. "Ellers tak. Find lige på noget mere dramatisk." 

[Skylar Dunn]

Skylar fnøs. "Det er altså ikke kun noget, hvor folk danser," indvendte hun og følte sig lidt stødt. Man kunne altså sagtens kommunikere stærke ting i dans! Og musik! Nå!

Hun rømmede sig. "Det er bare sådan noget, hvor alt ser normalt ud, lige indtil alle bare går i gang med at gøre det samme opsigtsvækkende... Noget."

[Julian Baxter]

"Hmm," mumlede Julian da hun uddybede hvad en flashmob rent faktisk gik ud på. Det lød bedre i hans ører.
"Okay, det gør vi," istemte han. "Men noget helt andet: hvem skal du følges med til afslutningsfesten?" Han have haft lyst til at spørge Skylar i lang tid.