Sport og den slags

[Aurora Lionell North]

Ronan Thomas

Aurora havde det egentlig fint nok med eksamen og den slags, men nu hvor quidditchsæsonen var ovre savnede hun alligevel noget holdsport at bruge tiden på. Hun havde hørt at der var en gruppe elever der var begyndte at spille noget mugglerbold og da en af dem der stod for det var Ronan, besluttede hun sig for at opsøge ham.

Hun fandt ham sidde i deres opholdsstue, det var ikke fordi de havde snakket meget sammen, men de havde da lidt timer sammen og desuden havde hun ikke noget problem i at henvende sig til andre. 
Da hun fik øje på ham, gik hun derfor derhen. "Ronan, må jeg forstyrre dig et øjeblik?"

[Ronan Thomas]

Ronan sad med sin astronomibog slået op og var ved at tegne et stjernekort, da en lys stemme lød ved siden af ham. Han drejede hovdet og så op på Aurora. Han kunne undre sig, men de var på samme årgang og han gik primært ud fra at hun havde spørgsmål til noget af deres pensum.

"Hvad så?" spurgte han med en skuldretrækning og så afventende på hende, mens han hvilede hånden med fjerpennen mod sit ben.

[Aurora Lionell North]

Det var selvfølgelig aldrig helt godt at forstyrre andre i eksamenslæsningen, men det var altså lige sådan det blev nu. “Det er dig der har lavet den der fodboldklub ikke?” Spurgte hun venligt med et lille smil. “Kan man være med også hvis ikke man kender reglerne?” Hun havde godt set nogle spille det men kendte ikke helt reglerne udover at man sparkede en bold i mål. Lidt ligesom quidditch bare med fødderne og så på jorden. 

[Ronan Thomas]

Hvis Ronan virkelig ikke havde villet forstyrres, så havde han sat sig på læsesalen. Han holdt det i hvert fald ikke imod Aurora, slet ikke da hendes spørgsmål ikke havde det fjerneste med eksamenerne at gøre. Han nikkede til det første. Snerten af et smil rørte hans læber.

"Selvfølgelig. Størstedelen af dem der er med nu, havde aldrig hørt om det før vi begyndte," konstaterede han.

[Aurora Lionell North]

Der kom et lille smil fra Aurora, måske det så var muligt at få n plads og opleve hvad det var for noget, om ikke andet bare ind til næste sæson quidditch startede. Det kunne da være meget sjovt sikkert. "Jeg kender det ikke rigtig, men savner noget holdsport. Er der plads til en mere?" Spurgte hun så med et roligt venligt smil. For det var netop hvad hun håbede på.

[Ronan Thomas]

Ronan var evigt positivt overrasket over, hvordan nyheden om holdet spredte sig og han smilede ganske svagt. "Helt sikkert. Du kommer bare. Vi mødes hver tirsdag eftermiddag ude på græsset bag skolen," konstaterede han.

Han så lidt vurderende på hende. Det var svært at se, om hun ville være god. Men hun var langt fra den første, der ikke kendte reglerne.

[Aurora Lionell North]

Hun grinede glad over den hurtige invitation. Det føltes enormt rart. Hun kløede sig dog lidt på armen, hun ville gerne vide mere. "kan du fortælle lidt mere om det inden? Jeg tænker hvordan er det i forhold til quidditch?" Det var den sport hun kendte til og dermed også den hun ville sammenligne alt andet med. Det var sikkert meget normalt for troldmandsverdenens folk.

[Ronan Thomas]

Ronan kunne være fordømmende, men han undlod det generelt, når folk var villige til rent faktisk at lære om mugglerverden. "Ja da," svarede han derfor også og rykkede sig lidt, hvis hun nu ville sidde ned.

"Det foregår ikke i luften, men på jorden. Der er én bold, som man løber efter og ingen koste."

[Aurora Lionell North]

Aurora smilede og satte sig ned ved siden af ham, så de kunne snakke. Det han fortalte kunne hun godt genkende fra det hun havde set. “Og så skyder man bolden ind i firkantede ret store mål. Ikke?” Hun smilede og viste den lille del af sporten hun kendte til. Det var ikke helt fremmed for hende, men næsten. 

[Ronan Thomas]

Ronans tænder kom kort til syne. "Lige præcis," konstaterede han og lagde en arm hen over ryglænet, så han kom til at sidde lidt mere komfortablet.

"Du kender lidt til det?"

[Aurora Lionell North]

Aurora smilede tilbage glad for at vide lidt om det. “Jeg har set nogle børn nær min mor spille. Men jeg har aldrig været med til det selv. “ forklarede hun så. Mere vidste hun så dog heller ikke. Hun var til gengæld klar på at lære mere. 

[Ronan Thomas]

Ronan trak på skuldrene. "Fair," konstaterede han og strakte det ene af sine lange ben lidt.

"Men du er i hvert fald velkommen til at være med. Selvom vi ikke kan nå at mødes så mange gange endnu det her skoleår."

[Aurora Lionell North]

Aurora nikkede til ham. “Jeg tager hvad jeg kan få. Jeg har brug for noget sport de her dage og der er jo ikke mere quidditch. “ hun nævnte intet om hvad grunden var til at hun havde brug for det, men det var han vel også ligeglad med. 

[Ronan Thomas]

Ronan hævede et enkelt øjenbryn. Han var ikke ligefrem imponeret af hendes årsag til at være med, men han havde heller ikke tænkt sig at skræmme hende væk ved at sige det.

"Helt sikkert," konstaterede han og trak på skuldrene. "Idrætsundervisningen er jo også slut for i år."

[Aurora Lionell North]

Aurora bemærkede godt en lille utilfredshed hos Ronan og overvejede om det var bedst hun bare var ærlig.... delvis ærlig hvert fald. "Nej Ronan undskyld. Du skal ikke føle jeg udnytter din sportsgren. Sagen er bare at jeg er lidt ved siden af mig selv fordi... fordi jeg lige har fundet ud af hvem min far er. Så jeg har brug for noget sport eller noget til at får min hjerne til at tænke på andre ting." Hun håbede inderligt på at han bare ville acceptere det uden at spørge ind til hvem hendes far så var. Det skulle hun ikke til at fortælle nu.