Flyv så med...

[Aurora Lionell North]

Ezra North

nok var quidditchsæsonen forbi, men det betød ikke at Aurora havde lagt kosten på hylden. I dag var der et mildt blæsevejr, hvilket var det bedste at flyve i. Hun havde været i gang i noget tid og have øvet forskellige manøvrer. Nogle af dem trængte til at blive finpudset lidt, mens andre kendte hun så godt at hun ville kunne lave dem i søvne.
Blandt de sværeste var stadig den The North, hun ville gerne stadig længere ned mod jorden før hun rettede op. Men det krævede mod og snilde. Aurora var derfor meget fordybet i sin træning, da hun vidste hvor galt det kunne gå hvis ikke hun fik rettet op i tide. 
Samtidig med var det en rar træning fordi det krævede al hendes hjerne og der var derfor ikke plads til andre tanker i hovedet. Som fx hvornår hun fik svar på den ugle hun havde sendt sin mor og professor North. Hun havde alligevel ikke helt kunnet lægge det væk og hun var blevet enig om at søge information om emnet.

[Ezra North]

Ezra havde stået og betragtet Aurora som fløj rundt i luften, det var næsten som at se ham selv da han var på hendes alder, og alligevel ikke for der var noget specielt over hende. Tanken om at det skulle være hans datter var en rar tanke, men stadig en skræmmende tanke, og efter den snak han bed med Bella igår var der ingen tvivl. Ezra havde besøgt hende og fået snakket ud med hende, og hun bekræftede det hele. Han smilede ved synet da hun øvede på den manøvre der var opkaldt efter Ezra selv, det fik ham til gribe sin specialdesignet kost som var meget hurtigere end de normale koste.

Han fløj op på siden af Aurora " Du skal... stole på din kost" råbte han over vindens susen. Han susede selv direkte mod jorden, og i sidste øjeblik rettede han op i et loop og hoppede af kosten midt i loopet og plantede sine fødder solidt på jorden

[Aurora Lionell North]

Det bedste ved flyvning var at Aurora glemte alt andet omkring sig. Med susen for ørerne forsvandt alt vandet, hun bed derfor heller ikke mærke i at hun havde fået publikum på. Derfor fløj hun videre i sin egen lille verden indtil professoren selv fløj op til hende. Hun stoppede op i luften og så ham demonstrere manøvren og prøvede så selv igen bagefter. Denne gang kom hun noget tættere på jorden, men mistede også næsten balancen samtidig med. Derfor blev det ikke nogen køn landing hun fik lavet. “Wauw...” kom det fra hende. “Tak for hjælpen professor. Jeg håber på snart at kunne gøre det fuldt ud”

[Ezra North]

Ezra smilede og kløede sig lidt i nakken, det var lidt underligt at hun kaldte ham for professor, nu deres forhold havde ændret sig til nogle andre titler. Det var stadig underligt at stå der og vide at det var hans datter. Men han kunne se nogle træk i hende som han selv havde, og så var hun jo Ravenclaw. "Øvelse gør mester Aurora, at du kan det allerede nu er meget imponerende." sagde han og kiggede på sin kost.

[Aurora Lionell North]

Hun kiggede stolt og veltilfreds på ham. Det var ret imponerende at få ros af en der spillede professionelt Quidditch. Så så det næsten ud som om en lille sky gik for solen i hendes øjne, for hvis det passede at manden her var hendes far, så var det måske bare derfor han sagde det? Som undskyldning for ikke at have været der.

Hun stod og overvejede det lidt, mens hun trak håret om foran den ene skulder og stod og pillede lidt ved totterne. Det føltes så underligt og hun turde ikke rigtig se ham i øjnene. i stedet fald øjnene på hans kost. Det var ikke en hun havde set før, men den så virkelig flot ud. "undskyld professor, men hvad er det for en kost du har? Jeg synes ikke jeg genkender den?" Det var tydeligt at hun ellers havde en stor interesse for koste, og sikkert vidste mere end de fleste på hendes alder.

[Ezra North]

Ezra havde den hurtigste kost der var produceret til dags dato, en Nimbus 2025, den nyeste model dog en smule modifikationer, bla. hans navn indgraveret, samt en ørn. Han smilede og rakte kosten ud til hende " Prøv en tur, men pas på... den accelererer nok lidt hurtigere end du er vant til, det er vigtigt du ligger dig ned langs skaftet, ellers bliver du blæst af" sagde han og genovervejede om det var en god ide, men hun virkede til at have styr på det.

[Aurora Lionell North]

Aurora næsten måbede da han tilbød en tur på sin kost. Det kunne hun næsten ikke tage imod. Det var mærkeligt dette her og forvirrende. Hele tiden lå spørgsmålet i baghovedet om han gjorde det fordi han ville eller fordi han måske var.... hendes far. Hun trak vejret tung. Måske skulle hun få det ud af verdenen først. Måtte en elev bare sådan låne en professors kost?

“Professor?” Startede hun ud men tøvede så. Men hun var nødt til at vide det. “Efter vores sidste møde så... jeg tænkte bare på... er du sikker på jeg må låne den?” Hun opgav og da øjnene igen fandt hans kost drejede hun samtalen over på den i stedet. Det var nok ret tydeligt at hun ville have spurgt om noget andet, men hun kunne ikke få sig selv til det. 

[Ezra North]

Ezra nikkede med hovedet og sendte hende et varmt smil " Lad os snakke om det efter du har givet kosten en tur.. " sagde han og skubbede hende nærmest afsted. Han vidste at det var et følsomt emne de skulle snakke om, men hun skulle også vide at Ezra intet havde vidst, og derfor ikke kunne være der for hende, før nu. For han havde planer om at være den far hun altid havde drømt om.

[Aurora Lionell North]

Med stor respekt tog Aurora fat i kosten. Efter hans kommentar om at snakke tingene igennem, var hun mere end klar til at sætte afsted. 
Hun tog først et par sikre omgange for lige at vende sig til kosten, før hun susede afsted gennem loops, vivler, skruer og andet. Det var helt fantastisk. Aurora havde aldrig oplevet noget lignende!
hun forsøgte sig endnu engang med at suse ned mod jorden og kom da også tættere ned end før, så rettede hun op tilføjede en imponerende krølle på hele herligheden. 

Hun trak det lidt ud det må at flyve rundt, mest fordi hun frygtede hvad der ventede hende når hun landede igen, men måtte også erkende at hun ikke kunne blive i luften resten af livet for at undgå den samtale. Hun dalede derfor roligt ned til ham igen og rakte ham kosten tilbage. “Wow den er vild!” Kommenterede hun så dybt imponeret over kosten mens hun rettede sit hår ind på plads igen. 

[Ezra North]

" Ja det er en udmærket kost... Aurora... Jeg snakkede med din mor i går.." sagde han og begyndte så småt at gå rundt på Quidditch banen for at bevæge sig lidt, han hvilede begge hænder i sin lomme. "Ja. Jeg er din far Aurora.." sagde han og bed sig i læben, det var helt underligt at kalde sig selv det, og det var også en stor mundfuld at sluge. Han havde ikke regnet med at få nogen børn og nu stod hun der foran ham

[Aurora Lionell North]

Det var som at få et hårdt slag i maven, da hun knap nok var landet, før han fortalte, at han var hendes far. Chokket lyste tydeligt ud af øjnene på hende og hun mærkede hvordan hårene rejste sig på sine arme. NEJ! skreg det inde i hovedet på hende. 
Hun gav ham hurtigt kosten igen og trådte et skridt væk fra ham. Nej... Det var ikke fordi hun ikke kunne lide Ezra, han var da meget sød. Hun kunne bare slet ikke lige håndtere den nyhed. 
Hjertet hamrede løst i brystet på hende og hun lagde armene om sig selv for at prøve at holde lidt sammen på sig. Aurora kiggede på professoren; for det var hvad han var. En professor! Hun kiggede dog hurtigt væk igen, Åbnede munden, men lukkede den så.

Hvad sagde man til sin far som man ikke kendte, aldrig havde mødt, og alligevel har gået sammen med de sidste 6 år af sit liv? Hun ville ikke dette her, kunne ikke. Så kom hun igen til at se på ham. hun sank kort. "... undskyld." med et blev hun overvældet af frygtelig dårlig samvittighed over sin egen reaktion.

[Ezra North]

Ezra nikkede blot til hende, han vil ikke være noget for hende som hun ikke havde det godt med " Hør... Det er selv et kæmpe chok for mig Aurora... Jeg vidste det ikke før vi snakkede sidst på mit kontor... Jeg vil ikke bare springe ind i dit liv og være noget du ikke kan håndtere. Det er i dit tempo, det er dig som bestemmer hvad der skal ske.." forsikrede han hende og smilede venligt. Det var vigtigt for ham ikke at presse sig ind i hendes liv.

[Aurora Lionell North]

Aurora rystede langsomt på hovedet. Hun forstod det simpelthen ikke. "Må man overhovedet godt bare lige pludselig sådan have en... datter på skolen?" Det var nemmere for hende at håndtere at han havde fået end datter end at hun havde fået en far. At de så var hinandens far og datter, det holdt hun ude af ligningen.
Man kunne ikke bare sådan fra den ene dag til den anden have en far eller datter. Hvad skulle det overhovedet betyde? Hun kløede sig lidt på siden af næseryggen. "Hvordan fungere det overhovedet? Jeg mener... Må eg besøge dig når jeg vil? Hvad skal eg kalde dig? skal jeg give dig gaver på din fødselsdag? Må jeg overhovedet det?!" Hendes spørgsmål gav sikkert ingen mening, men det var trods alt også mest en afspejling af hvor forvirret hun følte sig indvendigt.

[Ezra North]

"Reglerne skal du ikke tænke så meget på, det skal jeg nok tage mig af. Du skal gøre det du vil, jeg vil ikke presse dig til noget, du skal gøre det der falder dig naturligt. Og ja du må besøge mig så tosset du vil..." sagde han og kørte sine fingre over næseryggen

[Aurora Lionell North]

Aurora så på ham med let rynket øjenbryn. Hun forstod det stadig ikke rigtig. Skulle den mand være hendes far? Hun havde altid drømt om at hendes far en dag kom tilbage og at han var et eller andet fornemt, men at han var professor på skolen, det havde ikke være i hendes tanker. Det virkede bare så mærkeligt.

Hun kiggede vurderende på manden foran sig og efter noget tid åbnede hun munden igen. "Hvordan kan du tage det så roligt? Jeg mener, du har lige fået en datter?" Hun forstod det simpelthen ikke. Havde han alligevel vidst det hele tiden?