Imellem reolerne

[Noelle May Beaumont]

Onsdag, 6. Juni - Formiddag.
Altinius Rier

Noelle vandrede langsomt rundt iblandt de høje reoler og rækker af gamle, støvede bøger. Tykke som tynde. Skoleåret var ved at være omme, og nu var det tid til at søge inspiration til næste skoleår. Hun bar en lyseblå sommerkjole med et blomstret, luftigt skørt og havde et par beige stiletter på fødderne.

Som den bogorm Noelle var blev hun spændt af næsten alle de healer-bøger hendes øjne vandrede forbi. Hun hev en tykkere bog ud, så hun kunne læse på bagsiden af bogen. Brillerne i panden blev skubbet ned på næseryggen og hun skimmede hurtigt igennem ordene for at se om det kunne være en del af pensum.

En lille, skør vane Noelle besad var at hun nynnede når hun var glad. Og Noelle var altid glad omkring bøger og når en masse nye ord strømmede igennem hendes hoved. Det var en sær form for svaghed, ville nogle nok mene.

[Altinius Rier]

Altinius var af en eller anden årsag vandret ned på biblioteket igen. Selvom han godt vidste, at han næsten allerede i sin tid på Hogwarts havde læst enhver bog om runer, der overhovedet var at finde der. Alligevel var der noget ved mængden af støvede bøger samlet et sted, der gav ham en behagelig ro.

Ganske ubevidst begyndte han at vandre ned igennem rækkerne af reoler, duftede til den tunge lugt. Hvorfor han havde en ting for dårligt indeklima, kunne han simpelthen ikke forklare, men der var noget over den.

"Professor Beaumont," hilste han forbløffet, da kilden for den behagelige nynnen pludselig kom til syne, som han drejede rundt om et hjørne.

[Noelle May Beaumont]

Nynnen ville ingen ende tage. Her var fred og ro. Eleverne var velvidende om at Noelle ikke holdt igen med at nynne, på den her lyse måde, der tilnærmelsesvis kunne lyde fransk på den måde ganen snoede sig på da luften blev skubbet ud.

Men en tyk udgave af 'Helbredelse og alkymi historie', drejde Noelle ganske uopmærksomt rundt om et hjørne og blev stoppet brat op af en velkendt stemme. Hun kiggede op med de lysende øjne og blev ikke vitterligt overrasket over at se Professor Rier her. Han var her tit. Og det var hun også. Og sådan stødte de så ofte ind i hinanden. De udvekslede næsten altid ord når der var bøger i nærheden.
,, Åh. Professor Ri-ér.", hilste hun tilbage med den tykke franske accent og klappede bogen sammen. Et smil varmede en ellers så porcelænsblege hud op. ,, Hvordan har De det?", spurgte hun af ren venlighed.

[Altinius Rier]

Tino smilede fåret, da hun med sin franske accent igen fik fuldstændig fejludtalt hans navn. Ikke at han havde noget imod det. Han kløede sig lidt på den skæggede kind.

"Godt, godt. Tak," svarede han, stadig lidt overrasket over at være rendt ind i nogen midt i sind tanketråd. "Og du, øh, De, professor?"

[Noelle May Beaumont]

Noelles smil blegnede bredere op, bare en lille tand, idet professor Rier kløede sig i skægget. Det var et træk fra mænd, som hun brød sig ganske godt om at betragte. Det gav lidt dybde til en karakter - og den klædte bestemt denne specifikke professor.

Det automatiske, venlige svar lød for hendes øre og hun nikkede straks. Der var ikke mange fagre bevægelser over den franske professorinde, der agtede at agere så professionelt som muligt, når hun befandt sig på skolen. Dog med en vis kant.

Hun løftede hagen en smule, så de brune øjen blev til en sprække, der betragtede om hans svar nu også var reelt nok. Hvis ikke, så havde hun i sinde at spørge ind til det. Men han virkede nu oprigtig nok.
,, Jo tak .." - ,, Ganske fortrinligt.", svarede hun i en rolig stemme, næsten helt uden spor af en anden geografisk oprindelse.

Noelle stod og overvejede sin mulighed for at bringe noget på banen. Der gik ikke længe før hun trak op i et varmere smil; ,, Afslutningsballet!", fremlagde hun friskt, og spørgende. ,, Skal De med?"

[Altinius Rier]

Altinius smilede til hende og selvom han ikke vidste, hvad han skulle sige, nød han egentlig hendes selskab og milde smil. “Godt,” konkluderede han fornøjet.

Brynene røg lidt op, før han nikkede. “Ja, selvfølgelig.” Det var jo arbejde. “Jeg har faktisk købt en hat forrige sommer, der vil være perfekt til lejligheden.” Han smilede lidt ved tanken.

[Noelle May Beaumont]

Noelle var ikke sikker på, om det var obligatorisk, men hun kom sel ren og skær af lyst.
Ude af den ene øjenkrog lagde hun mærke til en bogryg, der ikke stod på linje med de andre. Lidt fraværende over skævheden, kvidrede hun ,, Spændende. Det kan jeg næsten ikke vente med at se."

Hun endte med at række ud efter bogen - som var lige oppe ved siden af professorens kind - og skubbe den ind.

[Altinius Rier]

Tino slap en varm, sorgløs latter. “Den er også et sandt mesterværk,” forsikrede han hende begejstret og blinkede kammeratligt til hende.

Overrasket flyttede han sig lidt, da hun pludselig greb ud og flyttede en bog ved siden af hans hoved. Han slap en let, nervøs latter. “Det er ikke alle, der ser samme værdi i dem som os, Professor.” Han sendte hende et beklageligt smil.

[Noelle May Beaumont]

Hans latter startede en kædereaktion og Noelle blændede også op for et bredere smil der snart brød ud i en mild latter. Ak ja, det var i al sandhed en ting hun nu glædede sig til at se. Måske lagde den op til et fnis under selve middagen, som hun kunne stikke lidt til ham med. Naturligvis, uden at der skulle gå decideret ungdomsfnis i den. Næ nej, det var hun nu for gammel og moden til.

Hendes brune øjne snittede ham, da han undveg. Hun stoppede da også op efter rettelsen og tjekkede, at hun ikke faktisk havde dasket til ham uden at ligge mærke til det. Så lagde hånden sig atter ned langs siden og hun rømmede sig, så lidt ned i jorden og atter op mod ham i et fornyet smil. Kinderne blev lidt rosa i den ellers så blege hud.
,, Hatten .. eller bogen?", spurgte hun lidt undrende og kom med et fnis. Begge dele var vel egentlig sandt nok.

[Altinius Rier]

Hun var nu en kvik størrelse, den yngre professor og Tino reagerede i første omgang med et varmt fnys af morskab og en let hovedrysten.

"Jeg talte egentlig om bogen, men det er da rart at vide, at jeg har som minimum en ligesindet på begge interesseområder," konstaterede han fornøjet og skiftede vægten fra den ene fod til den anden.

[Noelle May Beaumont]

Hans fnys fik hende til at trække lidt højere op i et skævt smil. Det var ellers ikke tit, at hun havde fået mere end høflige smil fra professoren. Forstående nok, givet hans erhverv som oltidsruneprofessor og -enthusiast.
,, Ah,", nu udslap et par lyse, feminine toner af et grin fra Noelle ,, helt enig. Hatten bør aldrig gå af mode, selvom at den nok står for skud i fremtiden.", hun nappede sig lidt i underlæben.

[Altinius Rier]

Altinius rystede lidt på hovedet. Det var sjældent, han rent faktisk stod og udvekslede morsomheder med sine kolleger.

"Tja, det er kun fordi de unge hekse og troldmænd ikke forstår at værdsætte kunst," konstaterede han fornøjet og trak på skuldrene. "De skal nok blive klogere."

[Noelle May Beaumont]

,, Den burde du tage med professor Slughorn.", svarede Noelle prompte, men på venlig manér. ,, Det er hendes afdeling.", Noelle løftede begge hænder og gjorde tegn som oom at hun blev sigtet på.

,, Nu ved jeg ikke helt hvordan det fungerer i oldtidens runer, men tager I nogensinde på udflugter?", spurgte hun med et lille skjult motiv.