At lære noget nyt

[Kala Patil-Fawley]

Ronan Thomas

Efter Linh havde introduceret slangen til mugglerspillet, havde Kala ikke helt kunne glemme det. Det havde været ganske sjovt og hun havde jo lovet præfekten at begynde. Ikke at hun turde, når ikke hun lige igen havde sikret sig, at det nu var helt i orden.

Derfor havde hun spurgt lidt rundt efter Ronan omkring Ravenclaws langbord efter aftensmaden, men fik beskeden, at han sikkert var søgt ud bag slottet, så Kala trak derud. Selvom solen efterhånden stod lidt lavere på himlen, var det stadig lunt og selv i bare ben frøs hun ikke.

"Ronan, Ronan Thomas?" spurgte hun, da hun kom tættere på en fyr, der passede beskrivelsen.

[Ronan Thomas]

Ronan tilbragte ærligt talt det meste af sin fritid på plænerne bag Hogwarts. Motion var den bedste måde at holde en pause fra eksamenslæsningen og han driblede fodbolden mellem sine fødder, da en ukendt, feminin stemme lød bag ham. Han lod bolden falde til jorden, tæmmede den med den ene fod og drejede så overkroppen, så han kunne se sig tilbage.

Øjenbrynene hævede sig lidt over synet og selvom han på ingen måde var blandt de af skolens hormonforstyrrede drenge, som prøvede at knalde alt med en puls, så var det selv en udfordring for ham ikke at lade blikket falde ned over den pige, som lige havde tiltalt ham. Han havde dog selvkontrol og holdt blikket på hendes ansigt, da han drejede sig helt mod hende.

"Ja?" konstaterede han og hævede hagen lidt, endnu med et øjenbryn hævet, mens han afventede at høre, hvad hun ville.

[Kala Patil-Fawley]

Drengen vendte sig mod ham og Kala lyste op i et afslappet smil af lettelse. Hun havde frygtet, at hun havde skulle henvende sig til flere på den måde for kun at møde forvirring, indtil hun fandt den rette.

"Um, jeg, ja.. Hey, jeg hedder Kala," lagde hun ud og gjorde et lille vink, før hun stoppede hånden tilbage i lommen. "Linh fortalte mig, at i spiller noget benbold her? Det skulle være en form for, øh, mugglersport?"

[Ronan Thomas]

Ronan blev ikke så tit spontant opsøgt og det kunne næsten kun handle om én ting - medmindre det havde noget med Millie at gøre, hvilket han i cirka tre sekunder var nervøs for. Da pigen bekræftede den første tanke, faldt hans skuldre dog lidt og tænderne kom til syne i et skævt smil.

"Fodbold," rettede han hende i et tonefald, der for en gangs skyld ikke var tilnærmelsesvis drillende, men bare hjælpsomt. "Men ja, vi mødes her én gang om ugen lige nu. Er det noget, du har lyst til at være med til?"

[Kala Patil-Fawley]

Hendes skuldre faldt det sidste stykke, da den ældre elev smilede ned til hende og hendes generelle holdning blev mere afslappet. "Ja, netop, fodbold," gentog hun med et genkendelsens nik.

"Altså, jeg kender ikke reglerne. Jeg fik at vide, at det ikke betød noget, men ja, jeg ville bare være på den sikre side."

[Ronan Thomas]

Ronan trak på skuldrene og smilet forblev i hans mundvige. "Det er intet problem - det gør halvdelen af de andre heller ikke," konstaterede han og blinkede en enkelt gang med det ene øje, mens han kørte sin fod lidt frem og tilbage over bolden.

"Det vigtigste er sgu i sidste ende bare at du er nysgerrig. Jeg har ikke gjort det her, for at lave en eller anden eliteklub. Vi mødes her hver tirsdag eftermiddag. Hvis du vil, kan jeg forklare dig reglerne inden?"

[Kala Patil-Fawley]

Kalas smil blev bredere, da han blinkede til hende. Det var slet ikke så anstrengt i hans selskab, som hun havde frygtet efter at have delt opholdsstue med hans lillesøster i en del år.

"Gerne," svarede hun og fejede håret væk fra ansigtet med den fri hånd. "Spiller I igen efter ferien? Og hvis, bliver der så taget højde for quidditch?"

[Ronan Thomas]

Ronan anede ikke hvem hun var, men ud fra hendes spørgsmål, kunne han næsten regne ud at hun måtte spille for et af holdene. Slytherins, efter hendes skoleuniform at bedømme. "Helt klart. Der er flere af de andre, som også spiller," konstaterede han med en skuldertrækning. Meningen med fodboldholdet var ikke ligefrem at konkurrere, men snarere at sameksistere.

"Lily, Roxanne, Clementine, Amira... Vist ingen fra jeres hold," konstaterede han, sådan som han lige kunne genkalde det til sin hukommelse. Det var lidt af et logistikhelvede at koordinere efter bare tre hold i virkeligheden. "Men hvis folk er med, så fortsætter vi helt sikkert efter ferien."

[Kala Patil-Fawley]

"Grand," svarede hun med et skævt smil. Hun troede ikke rigtigt på, at nogen af de andre ville acceptere, hvis hun begyndte at skippe træning for at spille mugglersport. Det ville hun nok heller ikke selv.

Kala trak på skuldrene. "Det kommer ikke bag på mig," konstaterede hun blot. Mugglertrends var normalt ikke populære blandt slangerne.

"Er der mange regler?"

[Ronan Thomas]

Ronan kørte fortsat foden lidt hen over bolden og tilføjede ikke selv mere. Han spildte ikke sin tid på dem, der ikke gad og tog bare imod dem, som rent faktisk ville. "Det varierer lidt. Jo højere niveau, jo flere regler," konstaterede han med en skuldertrækning. "Lige nu handler det mest af alt bare om at løbe rundt efter bolden og forsøge at få den i mål. Resten tager vi som det kommer."

Læberne buede op i et antydningsvist smil igen og han endte med at sparke bolden over mod hende, så blidt at den mest af alt trillede.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede. Det gav mening. Bedst at få alle på samme niveau først. Hun fulgte bolden med blikket og første så at stoppe den med foden over, som hun havde set Ronan gøre det. Et sekund svajede hun faretruende, før hun genfandt balancen.

Prøvende trillede hun den lidt under foden, som hun havde gjort det, da hun havde prøvet med Linh. Tyngden og hårdheden var en helt anden end en tromler, men der var ikke meget galt med størrelsen. Hun hævede et nysgerrigt blik til ham og hævede så bolden lidt fra jorden med et vip fra snuden af foden, før hun puffede den tilbage til ham.

[Ronan Thomas]

Ronan tog beskik af hendes håndtering af bolden og var absolut ikke utilfreds med det han så. Han stoppede bolden med sin egen fod. "Ikke dårligt," konstaterede han, som tænderne kort kom til syne i et skævt, drenget smil. Han var fristet til at spille hende bolden igen, men han var også bevidst om at hun ikke nødvendigvis var kommet for rent faktisk at spille.

"Hvad var det dit navn var...?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala kunne ikke dy sig og blinkede legende til ham, da han komplimenterede hendes skud. Det havde altid været meget mere ligetil med bolde. Og planter. Og ting, man kunne røre og føle ved.

"Kala, Kala Patil-Fawley, hvis du mener mit fulde, men ja.. Bare Kala." Hun smilede over til ham.

[Ronan Thomas]

Ronans øjenbryn hævede sig et par millimeter over hendes reaktion. Smilet sitrede i læberne og han kneb øjnene lidt sammen, som han noterede sig navnet. Kala. Han morede sig lidt over hende, men ikke på bekostning af hende. Og det sagde ærligt talt en del, når det var ham det handlede om.

"Er du i familie med Raja?" spurgte han. Der kunne ikke være så mange magikere med det efternavn.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede afslappet og gjorde et lille kast med hovedet mod bolden som en tavs opfordring til, at han skulle skyde den tilbage til hende. Hun havde virkelig ikke lyst til at ligne en idiot første gang, hun skulle spille foran andre, så det virkede som en god ide at forberede sig lidt.

"Hun er min kusine," svarede hun. "Kender du hende?"