En fod foran den anden

[Skylar Dunn]

Teodora Belby

Efter hun nær havde ramt den lyshårede slytherinspiller med en fodbold, havde Skylar haft svært ved ikke at kaste lange blikke efter slangernes bord for at se, om ikke hun kunne tiltuske sig et blik af hende. Der havde dog ikke været held, hverken rundt omkring mellem timerne, i fællesstuen, på udendørsarealerne eller på de mange gange og trapper.

Da hun endelig fik øje på de sølvgrå lokker igen, var hun derfor ikke helt klar til at forspilde chancen. Også selvom storsalen med en masse nysgerrige blikke var den ideelle scene. Derfor ventede hun også, til de fleste af eleverne var færdige med at spise, før hun bevægede sig over mod Slytherins langbord.

Skylar rømmede sig, lidt før hun nåede frem, bare for at sikre sig, at hendes stemme ville holde. "Hej."

[Teodora Belby]

Teodora var udmærket klar over hvad den summende følelse i maven var, da hun havde stået overfor den rødhårede pige fra Hufflepuff, men hun var ikke rigtig et sted, hvor hun var klar til at indrømme det overfor resten af verden.

Derfor gjorde hun ingenting, men da hun hørte en stemme bag sig genkendte hun den med det samme, selvom de kun havde udvekslet få ord. Hun drejede sit brat og var lige ved at feje det sidste indhold af sin tallerken på gulvet. Det lykkedes dog at redde det og se tilbage på rødtoppen med et interesseret, afventende blik.

[Skylar Dunn]

I det mindste var der, okay, måske ikke et smil, men i hvert fald en form for antydning af det, da pigen kiggede på hende. Skylar følte sig pludselig tør i munden og kløede sig på en tætfregnet arm, mens hun skrabede lidt med foden i jorden.

"Um, kan jeg tale med dig et øjeblik?" Hvorfor i alverden havde hun troet, hun kunne finde ud af at invitere en til festen.

[Teodora Belby]

Hvad i alverden ville rødtoppen dog tale med hende om? Teo blinkede overrasket en enkelt gang, men fandt sig selv mere end villig til at gå med hende.

Så hun droppede resten af sin aftensmad, forlod det hele der uden overhovedet at sige noget og gik med Skylar udenfor salen. Hendes hjerte hamrede.

[Skylar Dunn]

Skylar nikkede. Super, det var allerede på rette vej, da slangen traskede efter hende. De stoppede først, da de var nået ud for storsalen. Her vendte hun sig om mod den yngre pige og fugtede nervøst læberne med tungespidsen.

"Du, um, vil du, ja, afslutningsfesten, du ved?" Hun så afventende på hende, men ventede ikke just på svar, før hun nervøst plaprede videre. "Det kunne være fedt, hvis du måske ville, ja, um, følges, derhen, ja, um, med mig?" Hun kastede et nervøst blik på hendes ansigt. "Ja, altså.. Det kunne være cool." Hun trak på skuldrene og prøvede at se afslappet ud.

[Teodora Belby]

Hold da op. Teo kom til at smile helt over hvor meget den anden pige fumlede med ordene, selvom hun i sidste ende blev helt grundtrist over spørgsmålet. Smilet forsvandt da også og efterlod hende alvorlig, kastende et enkelt blik rundt for at sikre sig, at ingen overhørte dem.

"Jeg ville gerne," svarede hun reelt, før hun strøg håret om bag begge sine stritører. "Rigtig gerne. Men jeg kan ikke."

[Skylar Dunn]

Det skiftede meget hurtigt fra at være en helt fantastisk følelse, da Teo smilede, til en helt rædselsfuld knugen i maven, da smilet igen forsvandt. Det var i hvert fald ikke den ønskede effekt.

Hun gnavede sig lidt i underlæben, men kunne så ikke holde spørgsmålet tilbage. "Hvorfor ikke?"

[Teodora Belby]

Teo rynkede panden. Hun havde forventet, at det var det. Skulle hun nu til at redegøre for den fulde, tåbelige familiehistorie, de klemte følelser... Nej. Hun tog en dyb indånding.

"Belbypiger er kærester med pæne drenge," konstaterede hun simpelt, men smertefuldt. "Medmindre du vil følges som venner...?"

Og selvfølgelig ville hun ikke det. De var jo ikke venner. Alligevel så hun håbefuldt på den kønne rødtop.

[Skylar Dunn]

Luften forlod hendes krop med et lille, nedslået "åh". Måske kunne Skylar være fleskibel, men hun ville aldrig kunne passe beskrivelsen pæn dreng.

"Altså, jeg vil bare gerne følges med dig." Skylar trak på skuldrene. Alle de praktiske ting var hun sådan set lidt ligeglad med.

[Teodora Belby]

"Oh," forlod det Teo lidt halvfortumlet. Nu lød hun mere som den anden pige. Følte sig måske også lidt som hende. Strøg håret bag ørerne igen, selvom det meste allerede var der.

"Okay," medgav hun så. Dumt. Venner? Det var de helt klart ikke. Måske kunne de blive det, dog. Det ville nok kræve hun åbnede munden og sagde mere end 'okay'. Fjols.

[Skylar Dunn]

Var det reel overvejelse? Skylar turde næsten ikke håbe og hun prøvede at kvæle sommerfuglene i sin mave. De gik selvfølgelig helt amok, da Teo sagde okay.

"Okay," gentog hun, en anelse mindre nervøst nu. Hun fattede stadig ikke helt, at det var gået så let. "Okay." Hun skiftede vægten fra den ene fod til den anden. "Skal jeg... Komme ned forbi krypten og hente dig?"

[Teodora Belby]

Rødtoppen var ærlig talt noget af det sødeste Teo nogensinde havde set på og hun havde meget underligt med lige at have sagt ja til at følges - som venner. Hun klarede halsen lidt og endte med at nikke til spørgsmålet, endnu mere stum end hun plejede at være.

Hun måtte hellere få lavet noget damage control tidligt og få fortalt Teddy, at hun var venner med Skylar, selvom han aldrig havde hørt om hende før.

[Skylar Dunn]

"Okay," gentog Skylar for det, der føltes som syvogtyvende gang. Så smilede hun igen til Teo. "Okay. Jamen.. Jeg glæder mig." Hun trak en rød tot bag øret og studerede hende et langt øjeblik i tavshed.

"Skal jeg følge dig tilbage til dit bord?"

[Teodora Belby]

Teo kom til at grine over tilbuddet og sænkede hagen lidt, uden at slippe rødtoppen med blikket. "Jeg kan godt gå selv," spøgte hun tørt.

"Desuden er folk færdige med at spise. Hvad skal du nu?"

Hun fumlede lidt med sin kappe. Det var så varmt i den.

[Skylar Dunn]

Skylar trak ansigtet lidt tilbage. Bevares.

"Um, jeg havde egentlig tænkt mig at gå udenfor og spille lidt bold eller måske se, hvad der skete i opholdsstuen," svarede hun ærligt. "Medmindre du havde lyst til at lave noget?"