At undgå Skadi

[Deleted]

At undgå Skadi

Skadi sad i Ravenclaws opholdsstue, og stirrede ind i ildstedet. Der var sket mange mærkelige ting den seneste tid. Elliots mor, hvad hun så end hed, havde fundet sammen med hendes far, Alek.

Det var især underligt fordi, Elliott havde fulgte rundt i rumpen på hende op til. Nærmest som om han var interesseret i hende, men det kunne ikke passe? Vel?

Som hun sad og så ind i flammerne, sad hun lidt og håbede på at hun ville se et eller andet. Et eller andet fra sin egen fremtid, eller fra Elliotts. Det ville også give mening for hende. Hun vidste dog også, at hun ikke kunne se bider af sin egen fremtid, så den kegle var ligesom væltet.

Hun sad og var meget koncentreret om ilden i pejsen, som hun sad der, og opdagede ikke, hvis nogen skulle snige sig gennem opholdsstuen. Dog ville hun opdage det, hvis vedkommende ikke kunne finde ud af at snige sig.

Elliott Rhydderch  

SEN AFTEN 

REGNVEJR 

RAVENCLAWS OPHOLDSSTUE 

MENNESKETOMT 
PÅKLÆDNING

d i s c o r d i a @ a d o x o g r a p h y

[Elliott Rhydderch]

Elliott havde mildt sagt undgået Skadi fuldstændig siden juleferien. Nyheden om at hans første forelskelse nogensinde var hans "stedsøster" havde været ret knusende, og han kunne slet ikke være omkring hende efter det. Så var det jo bare super bekvemt at de gik på samme årgang og på samme kollegium, - det gjorde det virkelig ikke nemmere at undgå hende. I skoleårets første halvår havde han da også vist en del mere interesse ved hende og åbnet for samtaler i håb om at det en dag kunne føre til noget andet, og måske var det godt at der ikke var nået at ske noget mellem det. Det ville have været ret akavet at have en ny stedsøster man havde kysset med eller lignende.

Det var bare så typisk. Eli havde ikke taget det seriøst til at starte med, og kunne overhovedet ikke tænke på Skadi som stedsøster, - og det gjorde han nok heller ikke før den dag hans mor og hendes far blev gift. Elliott var ikke sikker på at deres forhold ville holde. Hvor mange mænd havde hans mor ikke datet siden hun gik fra hans far? Selvom de forhold kun havde varet et par måneder, og Skadi og Elis forældre nu var på 6 måneder, hvilket ærlig talt skræmte ham lidt. Måske var det seriøst... i så fald kunne han se frem til at skulle enten undgå Skadi resten af sit liv eller vænne sig til at se hende som en søster og ikke pigen han forelskede sig i på 5. årgang.

Alle de tanker rodede rundt i Elis hoved som han lå på sovesalen og forsøgte at falde i søvn. Da han indså at han ingen søvn ville få foreløbigt, smed han dynen til side, og rejste sig. Han tog hans skitsebog og gik til opholdsstuen.
Han havde nok i virkeligheden forventet at opholdsstuen var tom på dette tidspunkt, så hvad var oddsne for at Skadi ville befinde sig lige præcis der? Han havde oven i købet opdaget det for sent, for han stod til åben skue i døråbningen, og var nær vendt om. Måske var det tid til at tage tyren ved hornene?
"Øh, hej," mumlede han halvgroggy, og kørte lidt nervøs en hånd gennem håret. Sådan en lam hilsen. Vend om, vend om!

[Deleted]

At undgå Skadi

Skadi sad som sagt og så ind i ilden, da hun hørte lyden af fodtrin et eller andet sted fra. Det var åbenbart fra døren til drengenes sovesale, opdagede hun, da hun kiggede op på ham. Og ham var selvfølgelig Elliott. Ingen anden end ham.

Deres forhold havde været lidt halvakavet, siden de havde opdaget, at deres forældre datede. Det var akavet for hende, men åbenbart lige så akavet for ham. Han havde i hvert fald undgået hende som pesten det sidste lange stykke tid.

Da han hilste, nikkede hun bare tilbage til ham i første omgang. Hun havde ikke så meget at sige til ham. Hun overvejede faktisk at læse tarotkort lidt. Eventuelt for hans fremtid, Elliotts, for deres fremtid'er så ud til at være blevet viklet sammen.

Hun var iklædt en sort kjole, med hvid krave, en blå kardigan og blomstrede støvler. Hun havde også briller på, for i virkeligheden så hun ikke specielt godt, hun plejede bare at have kontaktlinser i. Men ikke om aftenen, der var det nemmere med briller.

PÅKLÆDNING

d i s c o r d i a @ a d o x o g r a p h y

[Elliott Rhydderch]

Det var virkelig ikke nemt, hverken at undgå en der gik på samme årgang og kollegium, men også en som måske eller måske ikke var godt på vej til at blive del af en permanent familieforøgelse, og en som man før i tiden ville have været vild efter at mødes alene med i opholdsstuen. I stedet slog Elis mave kolbøtter. For at være helt ærlig så havde han en smule dårlig samvittighed over at have vendt "den kolde skulder til" hvis man kunne sige det sådan. Men han havde ikke rigtig haft tid til at se det fra Skadis perspektiv fordi han havde haft så travlt med at holde sig beskæftiget så han stoppede med at tænke på Skadi. Al den tid han havde brugt på at distrahere sig selv syntes at være ligegyldig lige nu.

Elliott fornemmede varmen stige ham til hovedet, og med Skadis meget subtile hilsen ville måske have været lovligt undskyldt at gå igen, men han følte sig draget af hende, - og hvor skulle han ellers gå hen? Hvis han forlod kollegietårnet ville han bare ende med at få en lærer på nakken over at være ude efter sengetid. Så i stedet lod han sig føje af sin intuition, og nærmede sig meget nænsomt der hvor Skadi sad foran ilden.
"Hvad laver du?" spurgte han mens han satte sig i en af stolene et stykke fra pejsen, og placerede skitseblokken i sit skød.

[Deleted]

At undgå Skadi

Skadi havde undret sig lidt over, at Elliott havde ignoreret og nærmest undgået (det kunne da ikke passe?) hende, siden han fandt ud af, at deres forældre havde fundet sammen.

Det var lidt ægerligt, for selvom Skadi ikke var den mest sociale, så virkede Elliott rar og venlig. Men ja, det måtte han altså selvom. Hun gad i hvert fald ikke gøre en ekstraindsats for at se ham mere. Nej tak.

Hun drejede hovedet, da Elliott havde trukket en stol hen til kaminen, og havde sat sig på den. Plejede han ikke at undgå hende? Tænkte hun undrende, men sagde ikke noget til den del af det hele.

"Øver." sagde hun og kneb øjnene koncentreret sammen, hun løftede hænderne mod ilden, men der skete ikke rigtig noget. Hun sukkede.

Det var først i nyere tid (nærmere bestemt femte år) hun havde opdaget, at hun havde evner for spådom. På fjerde år havde hun egentlig været lidt ligeglad med faget, men det var blevet spændende pludselig, da hun opdagede sine egne evner.

PÅKLÆDNING

d i s c o r d i a @ a d o x o g r a p h y