Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 15:04:21 GMT 1
AZKABAN Roma sad på sit kontor, da en ugle fløj ind gennem det åbne vindue. Det havde været varmt hele dagen, så det var derfor hun havde åbent vindue. Det var rart med frisk luft, når det var 30 grader. Især når man var ret professionelt, og varmt, klædt.
Hun var iklædt lyserød kjole (mørk lyserød), lyserøde og guld øreringe, og sko der matchede. Hun havde egentlig også haft en beige jakke på, men den havde hun taget af for længe siden. Det havde simpelthen været for varmt til at være så professionel.
Men altså, uglen fløj ind af vinduet, og landede på hendes mørke egetræsskrivebord. Hun smilede til den, selvom den nok ikke fattede noget som helst, og tog imod brevet, som den rakte frem imod hende.
"Tak, ven." sagde hun til den, og strøg den over ryggen.
Derefter gav hun sig til at læse brevet, og gjorde store øjne af det hun fandt. En dreng fra hendes kollegie handlede det om, og så alligevel ikke, men det var om Keith McGallach. Hans far var åbenbart blevet dræbt af hans morfar, og det var hende, som skulle overbringe nyheden.
Hun sukkede, og skyndte sig at rejse sig op. Så satte hun sig, skrev et hurtigt svar til Keiths mor, og rejste sig så igen. Nu måtte hun ud og finde Keith. Hun vidste at drengen burde have besværgelser nu, efter at hun havde fremkaldt hans skema, så derfor gik hun imod det lokale.
Da hun kom til lokalet og bankede på, blev hun mødt af Professor Summers. Hun så rundt i lokalet.
"Keith? Keith McGallach?" onsdag d. 30. maj EFTERMIDDAG ROMA'S KONTOR, første sal
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 16:17:37 GMT 1
Selvom Keith gjorde sit bedste for at følge med i timen, så var det svært, på grund af de konstante tanker han havde omkring sine forældre. Hvorfor havde han ikke hørt fra dem? Normalt skrev de til hinanden hver uge, men han havde intet brev fået. Måske havde de haft travlt? Eller, måske var uglen faret vild? Det kunne også være på grund af et uvejr. Der var så mange logiske forklaringer på, hvorfor han ikke havde fået et brev endnu, men han forventede udelukkende det værste. Hvordan kunne han andet, når Lavender's syn hang over hovedet på ham, som en evig trussel?
Det gav derfor et sæt i Keith, da han hørte nogen sige hans navn. Han kiggede op og fik øje på Slytherin's overhoved - Roma Amelia Lorde. Han havde ikke snakket meget med hende, kun når det havde været nødvendigt, men han kunne alligevel godt lide hende. Alligevel begyndte alle alarmklokker at ringe, da hun kiggede efter ham. Så vidt han vidste havde han ikke gjort noget forkert, så det kunne kun have noget med hans far at gøre.
Han tog en dyb indånding, inden han rejste sig, men hans ben føltes som bly. Han havde virkelig ikke lyst til at høre, hvad hun havde at sige, af frygt for at hans værste mareridt var gået i opfyldelse. Han forlod dog klasseværelset alligevel og kiggede på Roma med et nervøst blik. "Ja, professor Lorde?"
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 16:37:17 GMT 1
AZKABAN Roma kiggede ud over klasselokalet, og kaldte igen, da han ikke reagerede med det samme:
"Keith McGallach?"
Så reagerede knægten, men han så meget slukøret ud. Ikke at hun fortænkede ham i det, med de nyheder hun havde, men han kunne ikke allerede vide det, kunne han? Nej, det gav ikke mening.
Derfor fulgte hun ham ud af lokalet med et underfundigt udtryk i ansigtet. Hun så meget stram og collected ud, som hun så på den unge elev. Hun havde ikke haft tid til at planlægge hvad hun skulle sige eller hvordan. Derfor valgte hun at de skulle gå op til Romas kontor, så de kunne snakke der. Det gav hende også lidt mere tænketid.
"Følg med mig ned til mit kontor." sagde hun blot, og begyndte at gå mod kontoret.
Da de kom derned, på første sal, låste hun døren op til sit kontor og gik ind af døren. Hun gjorde en kom hid-bevægelse til ham med armen, og gik over og satte sig i sin stol. Hun nikkede mod døren.
"Luk døren efter dig."
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 16:55:01 GMT 1
Da Roma sagde at han skulle følge med hende ned til kontoret bekræftede det ham kun i, at det var om hans forældre. Eller, rettere sagt, hans far. Det eneste han turde håbe på nu var, at faren kun var kommet til skade, og at morfaren var sendt til Azkaban. Hans far måtte da have fået mulighed for st forsvare sig selv, nu hvor han vidste det kunne ske?
Keith fulgte tavst med professoren. Hans blik var fastlåst i gulvet, imens de gik. Han ville sådan ønske at Lachlan var hos ham, så han i det mindste ikke var alene, men han måtte klare den selv. Han kunne finde Lachlan bagefter, hvis han stadigvæk havde behov for det.
Henne ved kontoret adlød Keith og lukkede døren efter sig, inden han selv satte sig ned på en stol overfor Roma. Han turde ikke møde hendes blik endnu, men han kunne ikke stoppe sig selv fra at spørge. “Det er om min far, er det ikke?” Hans stemme var lav, nærmest en hvisken.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 17:04:33 GMT 1
AZKABAN Roma satte sig roligt ned bag sit egetræsbord, og pegede på stolen i et lydløst 'sæt dig ned'. Hun foldede da hænderne, og så alvorligt på Keith, mens hun fandt et stykke papir frem: brevet fra Keiths mor.
Ikke at hun ville vise det til ham, men så havde hun noget at støtte sig op af, så hun ikke glemte noget.
Professoren så dog overrasket op, da eleven spurgte til, om det hun havde at sige omhandlede hans far. Hvordan havde han regnet den ud? Hun vidste det ikke, og var heller ikke sikker på, at hun ville vide det. Havde hans mor ombestemt sig, og sendt et brev til Keith med det? Det kunne hun da ikke have gjort? Eller kunne hun?
"Øh, ja. Det gør det faktisk, Mr. McGallach." svarede hun undvigende, og så på ham "Sagen er den, at Deres far er omkommet. Og din morfar er sendt til Azkaban."
Hun følte ikke noget behov for at pakke det yderligere ind, men hun skævede til papiret og konkluderet, at hun havde fået det hele med. Det havde hun såsandelig, men hun havde også formået at formulere det utrolig kort, så derfor tilføjede hun.
"Jeg er ked af det Mr. McGallach, men sådan står det desværre til."
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 17:15:36 GMT 1
Selvfølgelig havde chancen for at Keith’s far overlevede dødsbesvæegelsen været nærmest ikke-eksisterende. Kun en person havde overlevet den besværgelse. Alligevel gjorde det ondt. Nærmest mere ondt, end hvis han ikke havde fået advarslen fra Lavender. Han havde håbet at de kunne lave om på fremtiden, men en seers syn kunne man nok ikke lave. Han havde prøvet og mislykket. Som resultat havde han mistet sin far forevigt.
Han brød dog ikke grædende ned. Det ville han ikke foran Roma, selvom tårerne trængte sig på. “Tak, Professor Lorde. Hvis begravelsen foregår før sommerferien begynder, må jeg så blive undskyldt imens jeg er til det?”
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 20:43:15 GMT 1
AZKABAN Roma blev siddende, og kunne ikke rigtig gøre noget. Det så ud som om, at tankerne havde gang i en eller anden form for proces i Keiths hoved, og hun forstod ham godt. Eller ikke, for Roma var ikke i kontakt med sine følelser andre steder end sammen med Cyprine.
"Selvfølgelig er du det, Mr. McGallach." svarede hun i, noget hun håbede lød som, en venlig tone. Hun var dog også ret sikker på, at det ikke lykkedes ret godt.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 30, 2018 20:47:00 GMT 1
Roma's opførsel rørte ham ikke. I dette øjeblik var han fuldkommen ligeglad med hende. Det eneste han kunne tænke på var hans forældre. Hans stakkels mor, der skulle være helt alene indtil han kom hjem til begravelsen eller sommerferien. Hans far, der nu var død og borte, og Keith havde end ikke fået lov til at sige farvel. Det var uretfærdigt. I det mindste var morderen sat i Azkaban og forhåbentlig rådnede han op dér. Det var ligegyldigt at morderen var hans morfar. Keith havde alligevel aldrig brudt sig om ham.
Keith begyndte at rejse sig op. "Hvis der ikke er mere vil jeg gå nu, Professor Lorde." Han burde vende tilbage til besværgelser, men han var ikke klar. Han kunne ikke overskue at være i blandt andre lige nu. Han ville helst være alene. Mon ikke Professor Summers ville være forstående overfor det?
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 31, 2018 10:54:55 GMT 1
AZKABAN Roma nikkede let af hans ord. Hun havde ikke mere at sige, men havde han mere at sige, så var han velkommen. Hun var altid klar til at tale, hvis der var behov for det.
"Jeg har ikke mere, medmindre du har behov for at tale om det, Mr. McGallach." svarede Roma roligt, og forsøgte at virke lidt mere venlig end hun plejede. Drengens far var trods alt død, så hun måtte vise lidt venlighed og forståelse overfor ham.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 31, 2018 11:41:08 GMT 1
Det var vældig pænt af Professor Lorde, at foreslå han kunne snakke med hende om det, men han var ikke interesseret. Desuden havde hun nok sagt det af formalitet, i stedet for reel bekymring. "Tak for tilbuddet, Professor Lorde, men jeg vil helst være alene i lidt tid." Han rejste sig op fra stolen og gik hen imod døren. Der var jo intet mere at snakke om.
Han burde nok sige pænt farvel, eller tak, men han gik bare ud af hendes kontor. Gråden var begyndt at kvæle ham, men græde kunne han ikke. Så i stedet vandrede han bare rundt.
//Out.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on May 31, 2018 14:41:11 GMT 1
AZKABAN Roma nikkede igen af hans ord. Han troede nok mere, at hun sagde det fordi hun skulle end fordi hun ville. Ikke at det betød noget for hende, for hun skulle jo spørge. Det var en del af jobbet. Men hun ville også gerne hjælpe, og gøre det lettere, hvis hun kunne.
Det så dog ikke ud som om at Keith tænkte sådan, så derfor godtog hun blot hans ord for det de var, og nikkede igen.
"Meget vel, Mr. McGallach." Var det eneste hun sagde, for hun havde nær ønsket ham forsat god dag, men det virkede ligesom lidt forkert at sige ovenpå den nyhed han havde fået.
//OUT
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.