Slange sig

[Linh Nguyen]

Kala Patil-Fawley

Det var ikke ligefremt nemt at finde et tidspunkt hvor det var ideelt at spørge en femteårselev om de ville følges til festen. Specielt ikke når det var en Slytherinelev. Måske var Linh præfekt, men han var også bevidst om de forskellige bordes følelse af territorium. Han havde dog ikke formået at fange Kala på noget andet tidspunkt og han ville helst ikke vente længere, i tilfælde af hun blev spurgt af en anden.
"Dueh Kala, kan jeg lige tale med dig?" Spurgte han efter han havde taget de ti lange skridt til hendes bord. Aftensmaden var ovre nu og eleverne var så småt ved at rejse sig op. Linh fik da også et par skælsord smidt efter sig, hans blik blev en anelse køligere da han hørte både 'skævøje' og 'beskidte halvblods'. Han regnede med det var ham de råbte af, Kalas slægt var trods alt mere magisk end hans, hvis han ikke havde været så fast besluttet på at tale med Kala, havde han måske givet dem en reprimande.

[Kala Patil-Fawley]

Dagene var virkelig begyndt at trække tænder ud op til U.G.L.'erne og på nuværende tidspunkt havde Kala ingen anelse om, hvilket ben hun skulle stå på. Mens hun prikkede til sin aftensmad med gaflen, prøvede hun derfor at finde hoved og hale i det hele. Ikke at det gav nogen klarhed.

Derfor var hun også nærmest overrasket, da hendes sidekammerat rejste sig op. Gaflen droppede med et lavt rabalder, der blev overdøvet af hendes medstuderendes skramlen for at komme ud af storsalen igen. Det glemte hun dog hurtigt, da hun så op og fik øje på Linh med næsten lige så stor forbløffelse i blikket.

"Øh, jo, selvfølgelig," svarede hun og lod sin aftensmad være, før hun kom på benene. "Hold din kæft," bed hun til en af de tåbelige kommentarer fra sidelinjen, før hun vendte blikket mod den ældre grævling igen. "Hvad så?"

[Linh Nguyen]

Linh følte sig mere eller mindre akavet og det hjalp ikke, at alle begyndte at rejse sig omkring ham. Det distraherede ham så meget, at han brugte et øjeblik på at samle sig.
"Øhm, jeg ved godt at vi snakkede om at få en øl her.. i sommerferien." Sagde han, det havde trods alt været deres egentlige plan, men nu var han så igang med at ændre den.
"Men måske vi kunne lave noget inden?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala trippede lidt på stedet og prøvede ikke at se for utålmodig ud, selvom hun følte, hun havde en del at se til. Derfor nikkede hun også bare, da han gentog den tidligere aftale. "Mh-hm?"

Hun så lidt forvirret ud. "Altså.. Her på skolen? Jo, det kan vi da godt.." Ordene blev fulgt op med et nik. "Uh, vi kan kaste lidt bold nede ved søen i morgen?"

[Linh Nguyen]

"Nej, eller jo, men det er ikke det jeg mener." Sagde han og bed sine tænder lidt sammen, hvilket ikke var så karakteristisk for ham.
"Jeg mener, jeg ville spørge dig. Angående afslutningsfesten, har du lyst til at følges - med mig?" Sagde han og overvejede et flygtigt sekund hvorfor det føltes som om at han var på vej i krig.

[Kala Patil-Fawley]

Blikket blev ikke ligefrem mindre forundret. "Okay?" Selvom hun ikke fattede, hvad der foregik, smilede hun beroligende til Linh. Det var ret tydeligt, at han var ekstremt nervøs.

"Umm." Det kom fuldkommen bag på hende. Hun havde aldrig overvejet, at den ældre elev skulle have set på hende som noget andet end en femteårs, hvis familie han respekterede. "Jo. Jo, det lyder da super!"

[Linh Nguyen]

Reaktionen var måske ikke ligefrem det han havde drømt om, men i det mindste afviste hun ham ikke blankt. Et bredt smil fandt frem til hans læber og han begyndte at ligne sig selv igen. Han kom endda til at bøje nakken lidt som et minimalt buk. Noget han ellers ikke gjorde meget på Hogwarts.
"Tak, jeg øhm.. jeg henter dig udenfor opholdsstuen, ville det være i orden? Eller foretrækker du noget andet?" Spurgte han og skrev en mental note om, at han skulle huske at plukke blomster til hende som en gave.

[Kala Patil-Fawley]

Kalas smil voksede lidt, nu det lod til, at den værste forvirring og nervøsitet havde lagt sig igen. Det ville være fedt at ølges med Linh til festen og så ville hendes mor være henrykt. Hun smilede lidt ved tanken.

"Opholdsstuen er helt perfekt," forsikrede hun ham og trak lidt af det mørke hår bag øret. "Hvis det giver mening for dig?"

[Linh Nguyen]

Linh nikkede og bøjede sig en anelse og gav hende et hurtigt kys på kinden.
"Det er fint, så ses vi der." Sagde han og smilede til hende, hvorefter han trådte et skridt tilbage med intentionen om at komme videre med sin dag. Han kunne ikke ligefrem tillade sig at dovne den, når han var præfekt.

[Kala Patil-Fawley]

Forbløffet blinkede hun med øjnene, da Linhs læber pludselig strejfede hendes fregnede kind. Det var bare om at holde det cool, mindede hun sig selv om og prøvede ikke at smile for fjoget til ham.

"Yea, så ses vi der." Hun ventede, til han var gået lidt væk og vendte så igen fronten tilbage mod sine kollegianere for at få spist de sidste to bidder, selvom tankerne var helt andre steder.

afsluttet