Held i uheld

[Skylar Dunn]

Teodora Belby

De var måske færdige med at spille, men det betød bestemt ikke, at Skylar var færdig med at lalle rundt med en bold. Nu havde hun jo endelig chancen. Derfor stod hun og tjattede bolden frem og tilbage, jonglerede den mellem fødderne og knæene, spillede den over til en af de andre og fik den tilbage. Det var pisse sjovt. Indtil det gik galt. 

Med et lidt for hårdt spark fik hun sendt bolden et godt stykke derudaf og Skylar bandede lavmælt, da den susede direkte forbi en af de grønklædte spillere, der kom vandrende tilbage fra quidditchbanerne. Slytherins. Feck. Det kunne knapt blive mere uheldigt.

"Undskyld!" råbte hun og hævede en hånd, mens hun fik øjenkontakt med den lyshårede pige, den havde været tættest på at ramme. Så satte hun i halvløb hen mod hende. "Er du ok?"

[Teodora Belby]

Teodora var på vej tilbage efter hvad der mest af alt havde været en debriefing og ikke rigtig bestået af træning. Sæsonen var ovre, de havde tabt og nu gik deres anfører ud, så en ny skulle vælges. Teo var sjovt nok ikke den person. Til gengæld var hun tilsyneladende målet for et angreb med en anden bold. Den kom susende imod hende, men hun greb den i hænderne og så undrende på rødtoppen, der kom løbende imod hende.

"Ja," svarede hun simpelt, med et blik, der gled fra hendes tæer til hendes øjne og tog hende ind med et enkelt bryn hævet.

[Skylar Dunn]

Der var altid noget angstprovokerende over at nærme sig slangernes quidditchhold. Ikke at hun havde fordomme. Hun talte fint med deres målmand, men alligevel var der bare en større chance for at ende i problemer med folk i grønt end nogle af de andre. Sådan virkede det i hvert fald af og til.

"Godt." Hun prøvede sig med et bredt smil og trippede lidt på stedet foran den lidt lavere pige. "Det var ikke meningen at ramme nogen."

[Teodora Belby]

Teo blinkede en enkelt gang over den nervøse måde den anden pige trippede på. Hun snurrede bolden lidt rundt mellem fingrene og betragtede hende tænksomt, før hun trak på skuldrene.

"Det ville være dumt," konstaterede hun simpelt, men med et lille smil. "Grib." Og med den instruktion som eneste advarsel, kastede hun bolden tilbage til hende.

[Skylar Dunn]

Skylars smil voksede en anelse ved pigens konstatering. "Yea," svarede hun med et lille, nervøst grin. Hendes øjehånd-koordination havde aldrig været den bedste, men hun havde alligevel spillet nok med sin far og Caelie til at hun greb bolden uden problemer.

"Vil du være med?"

[Teodora Belby]

Teo rynkede lidt på næsen og hendes blik gled til resten af fodboldholdet, som dog så ud til at have en anden bold, som de spillede videre med. Hendes mundvige sitrede kort over tilbuddet, før hun rystede på hovedet.

"Quidditchtræning," svarede hun simpelt med et lille skuldertræk, før hun tog et skridt bagud og blikket igen flakkede over hele rødtoppen.

[Skylar Dunn]

Skylar holdet bolden under armen, hvilende mod hoften, mens hun betragtede den ud fra udseendet at dømme yngre pige med slet skjult nysgerrighed i blikket. Hvorfor stod hun der stadig? Hun følte ikke, hun kunne tillade sig at spørge.

"Oh, fair nok." Hun trak på skuldrene. "En anden gang så." Hun smilede skævt.

[Teodora Belby]

Teo vidste heller ikke rigtig hvorfor hun stod der. Hun vidste til gengæld godt hvorfor hun løj, men det var en helt anden ting. Hun klarede halsen lidt og rakte hånden frem.

"Teo," hilste hun simpelt.

[Skylar Dunn]

Skylar havde allerede været godt tilbage mod de andre i tankerne, da pigen pludselig brød tavsheden igen og rakte hånden frem. Det sitrede om de røde bryn, men ingen af dem løftede sig på noget tidspunkt.

"Skylar," svarede hun og trykkede den lyse hånd med sin egen fregnede.

[Teodora Belby]

Okay, så måske var Teo vildt kikset. Hun vidste heller ikke helt hvad hun havde gang i, men rødtoppen så bare så sød ud. Da hun trykkede hendes hånd var det kort og præcist, men hun ville ønske det dvælede mere. Hun klarede dog halsen lidt og nikkede.

"Ses, Skylar," hilste hun, tom for ord, før hun drejede om på hælen og gik op imod slottet. Da hun sneg sig til at kigge over skulderen forventede hun mest af alt at pigen var tilbage til sin kamp. Hun skyndte sig i hvert fald selv at gå videre lige bagefter.

Forlader tråd, men ønsker at se reaktion

[Skylar Dunn]

Det var måske fordi det var akavet, men Skylar kunne ikke stoppe et lille, muntert fnys i at forlade hende ved Teos håndtering af situationen. Det var egentlig forbandet kært. Hun havde dog ikke tænkt sig at stirre hele dagen, så eventuelt luntede hun tilbage til de andre igen.

Alligevel drev noget hende til at vende hovedet og hun nåede lige netop at fange Teos blik. Hånden nåede hun dog ikke helt at få hævet til et vink, før slangen allerede var på vej videre og hun forblev stående tilbage med en lavmælt latter og en hovedrysten.

"Jep, kommer!" svarede hun distræt de andreog vristede blikket fra det lyshårede baghoved igen.

afsluttet