Nedsmeltning

[Lily Luna Potter]

Lily forstod godt Roxannes følelser, men selvom hendes mor havde talt om sin bror flere gange, var hun mere privat omkring sin sorg.

"Uden tvivl," svarede hun og lænede hovedet tilbage mod muren igen. "Jeg tror også, de har dårlig samvittighed, når de er kede af det." Det virkede i hvert fald sådan hjemme hos hende.

"Undskyld. Det er den her dumme dag."

[Roxanne Weasley]

Roxanne sukkede bare lidt over hendes ord og rystede på hovedet.
"Ja, vi må hellere se at komme ind igen, ellers ender det bare med der kommer titusind mennesker for at trøste os." Sagde hun og smilede skævt. Hun havde ikke lyst til opmærksomheden.
"Vil du med?" Spurgte hun og begyndte at rejse sig op.

[Lily Luna Potter]

Lily fnøs i tør morskab og nikkede, før hun fik skubbet sig op at stå igen. Hun havde ikke rigtig lyst til at gå ind i storsalen igen, men hun havde endnu mindre lyst til alle spørgsmålene, der automatisk ville komme, hvis de blev derude.

"Lad os gøre det." Sammen gik de ind igen.

afsluttet