Ambivalente følelser

[Hecate Cobblefrost]

Hecates hæle klikkede under hende, klik-klik-klik, som hun bevægede sig mod hospitalsfløjen med en svævende Keith og en grådkvalt Molly. Hun klappede pigen et par gange på skulderen, helt akavet selvfølgelig, mens hun koncentrerede sig om at holde Keith flyvende.

Da de kom til hospitalsfløjen, lagde hun Keith på en af sengene. Hecate så rundt efter Madame Longbottom, men synes ikke lige at kunne finde hende.

Hun stod lidt i sine egne tanker, da Molly pludselig talte til hende. Hun så sig om, for at finde en ansvarlig voksen, som kunne gøre noget. Men hun stoppede i sine spor, da hun kom i tanke om, at hun var den ansvarlige voksen.

"Øhm, ja. Jeg kan ikke finde Madame Longbottom." sagde hun først lidt usikkert, men gik så vejen tilbage til sengen, og begyndte at undersøge ham. Han virkede umiddelbart som en med vandmangel, men han svedte også, og de to ting gav bare ikke mening sammen.

"Han har i hvert fald ikke vandmangel, ellers ville han ikke svede." Hun kiggede på hans øjenlåg, og åbnede øjet. Det var helt rødsprængt og øjenlåget føltes let hævede.

"Jeg er tidligere healer." forklarede hun.

PÅKLÆDNING + hæle + sort kappe

[Molly Fowler]

Molly fulgte med i hendes undersøgelse af Keith. Hun var selv meget interesseret i at blive healer, så det var et nyt fokuspunkt for hende, så hun kunne tænke på noget andet. "Det virker som om han måske har været udmattet?" sagde Molly spørgende. Hun havde læst en del bøger omkring sygdomme og diverse ting. og Keith udviste alle symptomer for det.

Hun klemte hans hånd endnu engang og smilede til professoren. "Tak for hjælpen professor" sagde hun og slog blikket ned på Keith igen

[Hecate Cobblefrost]

Hecates kiggede forsat på hans øjenlåg, da Molly kom med et forslag til problemet. Hecate vidste slet ikke, at den unge pige var så kvik.

"Søvnmangel? Ja, der er en god mulighed for at det er rigtigt. Hævede øjenlåg og alt det." svarede Hecate med tæt sammenpressede læber, som hun kort efter smækkede med.

"Ja, det må være det." mumlede hun til sig selv, hvorefter hun vendte sig mod Molly igen.

"Han skal bare have lov til at sove så."

PÅKLÆDNING + hæle + sort kappe

[Molly Fowler]

Molly var en smule bekymret for Keith, men var mere rolig da Professoren gav hende ret i at det var søvnmangel. "Jeg skal nok blive her og holde øje med ham" sagde hun og smilede til professoren. Der var ikke så meget andet at gøre nu end at vente.

[Hecate Cobblefrost]

Hecates nikkede af brunettens ord. Det var nok meget smart, så nogen holdt øje med Keith, mens han var besvimmet/sovende. Ikke fordi det ikke var godt nok, at han lå på hospitalsfløjen, men det var nok meget godt at nogen holdt øje med ham.

Havde Molly ikke tilbudt, så havde hun nok gjort det selv.

"Meget vel Mss Fowler. Jeg sender Madame Longbottom i jeres retning, når jeg ser hende. Pas godt på unge Mr. McGallach." sagde hun med et meget ægte smil, hvorefter hun forlod hospitalsfløjen med en klikken fra sine creme-farvede hæle.

//OUT

PÅKLÆDNING + hæle + sort kappe

[Deleted]

Cirka en halv time efter Hecate var smuttet, åbnede Keith sine øjne igen. Hans øjenlåg var tunge, og han kunne sagtens sove i meget længere tid, hvis det skulle være, men det var så svært for ham at sove. Det tog ham lidt tid at regne ud hvor han var, og hvad det var, som holdt fast i hans ene hånd.

Han vendte sit blik hen imod Molly og skyldfølelsen ramte ham som en hammer igen. "Molly." Hans stemme var endnu mere hæs end før, og han så virkelig ikke godt ud lige nu.

[Molly Fowler]

Molly havde siddet i sine egne tanker og bare kigget ud af vinduet, i det hun hørte hans stemme klemte hun hans hånd og smilede stort til ham "Keith! Hvordan har du det?" Spurgte hun.

Han havde ikke sovet særlig længe af en som havde søvnmangel. hun kiggede ned på ham i sengen med et venligt smil og håbede på at han havde fået det bare lidt bedre. "Du er virkelig bleg, mangler du noget?" Spurgte hun lettere nervøs for ham

[Deleted]

Gid hun var gået. Han orkede ikke at forklare hende, hvad der lige var sket og hvorfor han var gået fra hende. Alligevel var han noget forbløffet; han var bare gået fra hende og alligevel sad hun der. Han fortjente ikke denne venlighed fra hende. "Jeg er okay." Svarede han med et skævt smil, selvom det var en stor løgn. Han havde det frygteligt, men det ville han ikke fortælle hende.

"Nej, nej, det går." Hans blik vandrede væk fra hende, og blev tomt igen. Han havde lyst til at tage sin hånd til sig - Hendes berøring, der tidligere havde jaget uroen væk, brændte ham nu som ild. "Du behøver skam ikke blive her for min skyld. Jeg klarer mig."

[Molly Fowler]

"Jeg ved godt du fortryder det du gjorde før. Og jeg ved du kunne lide mig indtil Beatrix så os da vi dansede. Jeg er ikke dum Keith. Jeg ved ikke hvad der er sket i din fortid og det vedkommer heller ikke mig, men en ting er helt sikkert. Jeg er ikke bare en person du kan lege rundt med, og jeg skal helt sikkert ikke være nogens hemmelighed." sagde hun vredt til ham.

Molly var bare naiv nok til at tro at han ikke var den sædvanlige Slytherin, men her var han i hans fulde figur. Slytherin som var bange for hvad andre ville tænke. " DU fortjener ikke en som mig." sagde hun og lagde armene over kors, hun lavede en lille grimasse med ansigtet da den ene hånd strejfede den dårlige hånd

[Deleted]

Det gjorde ondt at hun troede han legede med hende. På et punkt havde han vel også det, selvom han ikke havde haft specielt megen kontrol over det, men det var ingen undskyldning. Han fortjente ikke at være sammen med en som Molly, det kunne de hurtigt blive enige om.

Imens hun havde skældt ham ud, havde han ikke kigget på hende. Det så næsten ud som om han ikke lyttede, men det var trætheden, der plagede ham igen. "Nej, det gør jeg ikke." Han tøvede slet ikke med at sige det, og efter at have sagt det, søgte hans blik hen imod hendes. "Jeg fortryder kysset, ja, men ikke på grund af Beatrix, men fordi jeg ikke gengælder dine følelser. Vi har ikke snakket sammen så meget, og alligevel erklærede du at dit hjerte tilhører mig. Jeg var bange for at såre dine følelser, præcis ligesom nu, men jeg vil ikke lyve overfor dig - derfor gik jeg. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre." Han rømmede sig, inden han sagde mere. "Men jeg skulle ikke have kysset dig. Det var min fejl."

[Molly Fowler]

" Ja det var hvertfald din fejl, du er jo decideret skør oppe i hovedet. Du brugte flere timer i det vindue på at 'sweet' talke mig. Og så laver du det nummer der.." råbte hun af Keith, som tydeligvis stadig var påvirket af hans træthed, hvilket ikke ligefrem hjalp Molly til at slappe af.

Molly holdte sig for munden da hendes læbe begyndte at ryste og hendes øjne blev fugtige... " Vi har haft timer sammen i 6 år... Jeg har arbejdet sammen med dig i diverse fag.. opgaver.... husker du mig...ikke?" stammede hun grådkvalt

[Deleted]

Det irriterede ham at hun kaldte ham skør. “Jeg var din ven og jeg prøvede at hjælpe dig!” Han vrissede det af hende, og var tydeligvis træt af at hun råbte af ham. “At du forelsker dig i mig er ikke min fejl!” Hans hovedpine blev værre af hendes råben, og han måtte tage sig til hovedet for at kunne kapere det.

“Det sagde jeg ikke! På trods af at have kendt til hinanden i seks år har vi ikke kendt hinanden!” Han lukkede sine øjne og sukkede højlydt. “Dette er ikke kun min skyld, Molly. Jeg prøvede at være din ven! Jeg prøvede at støtte dig. Jeg prøvede ikke på at såre dine følelser!”

[Molly Fowler]

" Prøvede at hjælpe mig? Du har flirtet med mig hele dagen! Det var dig som KYSSEDE MIG! og ikke OMVENDT!" Råbte hun af ham og puffede til ham, hun knep sine øjne lidt sammen og tog sig til sin hånd. Det var tydeligt hun var vred.

" Hvis mine følelser betød bare det mindste for dig så havde du aldrig flirtet med mig, ELLER KYSSET MIG! Og 6 år sammen, vi har udvekslet ord før, og du var faktisk en af de eneste Slytherin jeg ansog som en VEN!" Råbte hun igen af ham og sparkede til sengen

[Deleted]

Da hun sparkede til sengen, fór Keith op. Han vaklede lidt i det han landede på sine fødder, og måtte gribe fat i væggen, men ikke desto stod han nogenlunde sikkert. "Jeg flirtede ikke med dig! Jeg prøvede at hjælpe dig!" Råbte han tilbage, på trods af hvor voldsom hans hovedpine var blevet. "Du lagde mere i det, end jeg gjorde, så du kan godt pakke alle dine beskyldninger sammen!"

"Du anså mig først som en ven, efter at vi faktisk havde en samtale!" Han rettede sig lidt op, så han virkede bare lidt mere truende. "Og hvis du skal blive ved med at råbe af mig og beskylde mig for noget, jeg ikke har gjort, så kan du godt gå igen. Jeg kyssede dig, ja, det var min fejl og det beklager jeg, men jeg flirtede ikke med dig."

[Molly Fowler]

" Du er et usselt menneske, intet andet. Håber du har det godt med dig selv " Sagde Molly i det hun gik over til ham og svingede sin hånd for at give ham en lussing.

Efter det valgte hun at gå mod døren, grådkvalt