Intet er nogensinde sikkert

[Deleted]

Nora endte med at bide sig selv i underlæben igen, imens hun ventede på Tristan, der var ved at skænke op til dem. Denne situation var enormt nervepirrende, og hun kunne ikke lade være med at tænke over alt muligt, som hvorfor han mon var interesseret i hende - for det var vel det han var. Han var ikke ude efter venskab, det var hun ret sikker på, og alligevel kom hun lidt i tvivl. Gid Clarissa eller en anden pige fra Hufflepuff kunne guide hende lidt lige nu.

Nora slap sin underlæbe, i det Tristan kom hen til hende igen og begyndte at smile i stedet, imens hun tog imod sit glas. Hun puffede det blidt til hans, inden hun gjorde an til at ville tage en tår.

[Deleted]

Heldet så ikke ud til at være på Tristans side, så han måtte tage andre metoder i brug. Forsat med smilet på læberne, puffede Nora blidt til Tristan's krus, og omvendt, og derefter førte han det op til munden for at tage en tår.
Han var en god troldmand, en ung troldmand der havde styr på nogle besværgelser, og som den ballademager han var, forsøgte han oftest at bruge magien uden sin tryllestav - dog var det ikke altid at det lykkedes. Men iaften ville han forsøge, iaften ville han lade det gå ud over Nora, den søde men tydeligvis stakkels pige der bestemt ikke havde spurgte efter dette.

Kruset lod han forblive ved læberne, så det stadigvæk lignede at han drak. Han hviskede en besværgelse, så lavt, at selv en basset hound ville være i tvivl om der blev hvisket eller ej, og i så fald hvad der blev hvisket. Han sigtede ikke efter at ramme Nora direkte, men nok nærmere at puffe blidt til hende, så hun ville tænke at en skubbede til hende på den ene eller anden måde.

[Deleted]

Den aldeles uskyldige og søde grævling var på ingen måde forberedt, da hun pludseligt blev skubbet til. Hvad skete der i hele taget for at alle var ude efter hende lige netop denne aften? Og endda på sådan et dårligt tidspunkt? Skubbet kom så uventet, og resulterede i at hun tabte sit glas - lige hen imod Tristan, så al indholdet røg udover ham.

Man kunne langsomt se panikken sprede sig fuldkomment i Nora's øjne. Hvor var det dog bare typisk hende og hendes uheld! "Undskyld, undskyld, undskyld!" Udbrød hun.

[Deleted]

Der gik lidt tid, og derfra gik det galt - men hvad der helt præcist gik galt, var Tristan ikke så sikker på. Han havde sagt den rette besværgelse, men det havde været et sats nu hvor han ikke havde haft sin tryllestav i hånden.
Stadigvæk med kruset for sin mund, skævede han ned af sig selv. Langsomt begyndte han at tælle til 10 - eller skulle han overveje 20 denne gang? Kruset tog han endelig væk fra munden og gav et dæmpet suk fra sig, og da han endelig slog blikket op i Nora's sendte han hende et smil. ,,Rolig, helt rolig Nora" forsøgte han at berolige hende, og samtidigt placerede han sit glas LANGT væk fra Nora.

Det var ikke gået som planlagt, men dette gav også muligheder; han skulle skifte. ,,Jeg bliver nødt til at skifte tøj" informerede han og kikkede så lidt spørgende på hende. ,,Vil du med?" Hun kunne umuligt sige nej, nu hvor hun var skylden til, at hans pæneste tøj var blevet plask vådt og stank af punch.

[Deleted]

Kunne hun være mere ynkelig? Svaret til det var selvfølgelig ja, men hun ville foretrække, at det ikke blev værre end det allerede var lige nu. Ikke nok med at hun var ved at falde foran alle, havde svært ved at snakke med ham, så spildte hun da også lige punch udover ham. Bare lige fordi det hele skulle gøres endnu værre og mere uheldigt. Det var så pinligt, at hun havde lyst til at græde, men hun prøvede at være stærk og lykkedes heldigvis også i det.

Nora blinkede lidt over hans spørgsmål - hvorfor var hendes tilstedeværelse nødvendig, for at han kunne skifte tøj? Desuden kunne hun jo ikke bare valse ind i Gryffindor's område, når hun ikke var en selv. "Øhm... Jeg må ikke gå med ind i Gryffindor's opholdssted." Svarede hun lidt tøvende.

[Deleted]

Nora svarede ikke nej, men hun kom heller ikke med et direkte ja. Med et skævt smil på læberne, skævede Tristan rundt i salen og rundt på menneskerne omkring dem. Han var egentligt ikke påvirket og dermed flov over, at der var punch udover hele overdelen, men selvfølgelig ville han gerne have det skiftet på grund af stanken og ubehaget ved, at have vådt tøj på - og så var det jo egentligt også en god undskyldning til at komme væk fra hele det der mindedagsgøgl - og vær alene med Nora. ,,Hmm, altså, du behøver ikke” startede han stille og roligt som blikket vendte tilbage på hende. ,,Men det havde måske bare været... rart, med en ved siden af som kunne tage fokuseret fra ... det her”sagde han dæmpet og lavede dertil en stor cirkel om den våde plet. ,,Men hvis du ikke gider er det okay...” forsøgte han, ligesom for at gøre det hele værre.

[Deleted]

Hun var ikke helt sikker på, hvad han mente med at fjerne fokuset og havde egentlig heller ikke lyst til at spørge. Alle hendes alarmredskaber begyndte at sætte igang, og hendes tillid til denne fyr begyndte at dale med det samme. Der var bare noget forkert over det - Hun overdrev måske, men hellere overdrive end at ende i en situation, hun ikke kunne overskue.

"Øhm.. Tak, men.. nej tak." Mumlede hun og kiggede væk fra ham. "Jeg tror jeg vil gå hen til mine venner fra mit kollegie." Hun sendte ham et kort og tvunget smil. "Undskyld endnu engang.." Efter at have sagt det vendte hun sig om og ville begynde at gå.