Dragged along

[Jemima Burke]

Jemima vidste ærligt ikke hvordan hun skulle reagere. Adams kommentar fik hende til at give ham en albue i siden, men på samme tid var hun ret taknemmelig over forsvaret - hvis man da kunne kalde det det “Right… “ fik hun frem, vendte sig væk og nåede et skridt eller to før hun stoppede og vendte sig igen “Og hvorfor er det mig der skal finde dig? Det var ikke mig der skred og ikke har givet lyd i flere måneder.” Hun var forsvarsberedt, lidt forvirret og allermest stadig lidt gal.

[Algernon McLaggen]

Algernon løftede kun et uimponeret bryn over Jordans kommentar, inden hans fulde opmærksomhed var rettet mod Jem igen da de gik. Ikke at de nåede langt.

Det karakteristiske charmerende smil trængte sig på ved hendes kommentar. "Det beklager jeg Jem. Jeg vidste ikke, at du savnede mig." Startede han før han trak en hånd gennem håret og fortsatte, "jeg tænkte bare at du måske havde brug for lidt plads, så jeg tog lidt ekstra opgaver på arbejdet. Men jeg kommer gerne og finder dig senere, hvis din bodyguard tillader det?" Han nikkede mod Jordan uden at blikket forlod Jem.

[Adam Jordan]

Adam lagde nakken tilbage og kørte en hånd over sit ansigt ved Algernons ord Opgivende. Kunne man virkelig være så forladt for fornuft og almen dannelse? Algernon var i hvert fald fuldkommen blottet for situationensfornemmelse.

"Det er sku lidt svært at savne en igle," kommenterede han og løftede det ene øjenbryn, hvorefter han så hen på Jemima. "Bodyguard? Hvis du tror, at hun behøver en, så kender du hende virkelig dårligt." Han rystede på hovedet.

[Jemima Burke]

Jemima var klar over det sikkert havde været en fejl at stoppe op så snart Algernon smilede. Normalt ville hun bare have himlet med øjnene, som hun havde gjort så ofte før over hans platte kommentarer, men lige der, fik hun en træls følelse i maven og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere eller hvad hun skulle sige.

Adam kom hende i forkøbet og hendes blik flakkede mellem de to mens hun forsøgte at finde ud af hvilket ben hun skulle stå på. Det endte på Algernon, uden at hun helt kunne holde det fra at afspejle, at han faktisk havde såret hende “Du kunne have fundet mig når som helst, men det gjorde du ikke.”

[Algernon McLaggen]

Algernon betragtede dem begge, og lod hænderne glide roligt ned i lommerne. Indtil videre havde han koncentreret sig udelukkende om Jem, og kun værdiget Jordan opmærksomhed når han ikke kunne undgå det. Men denne gang var det Jordans tåbelige kommentar, Algernon valgte at respondere på.

"Når du nu er klar over, at hun ikke har behov for en bodyguard, er det ellers interessant, at du opfører dig som en." Tonen var rolig. Næsten nysgerrig, som kun en journalist kan emulere interesse i et emne, der rager dem et stykke.

Han rettede blikket mod Jem igen. "Som sagt, det er jeg ked af. Men jeg vil gerne finde dig nu og gøre op for det, hvis Jordan dér tør gå rundt alene."

[Adam Jordan]

Den lille Algernon havde tydeligvis et stort behov for at puste sig op overfor Adam, det var i hvert fald sådan han tolkede det. I stedet for at kommentere på Algernongs tåbelige kommentar, drejede han hovedet og så på Jemima igen.

Han lænede sig lidt frem og plantede et overfladisk kys på toppen af hendes hår, nøjagtig som en bror ville have gjort det. "Du skal gøre, hvad du har lyst Jem," sagde han lavmælt. "Hvis du vil sparke ham i nosserne, så støtter jeg dig," sagde han og det trak lidt i hans smilebånd over de ord.

[Jemima Burke]

Denne gang forlod Jemimas blik ikke Algernon, heller ikke da Adam fortsatte og hun mærkede ham plante et kys mod hendes hår. Hun prøvede at fange bare.. et eller andet fra Algernon, uden at blive en disse klogere på, om han mente det, eller bare sagde det han troede hun ville høre.

Hun var dog også ret klar over, at hun ikke kunne blive ved at undgå ham for evigt, så hun endte med at dreje hovedet og se op på Adam “Bare gå i forvejen. Jeg finder jer når jeg er færdig.”

[Algernon McLaggen]

Algernon overværgede deres interaktion med doven interesse. Endelig lod han blikket falde mod Jordan, før han klikkede med tungen og nikkede med hovedet. "Du hørte hende. Ad sti afsted, Jordan. God dreng." Kommenterede han med et svært tilfredst smil.

[Adam Jordan]

Adam havde mest lyst til at brække Algernons næse ved dennes kommentar, men bed det i sig. Han gav Jem's skulder endnu et klem, uden at se i Algernons retning. Han ignorerede ham fuldstændig.

"Kald, hvis jeg skal holde din trøje, mens du sparker ham i røven," hviskede han lavmælt, kun henvendt til Jem. Så sendte han hende et opmuntrende smil og bevægede sig langsomt væk fra dem, stadigvæk uden at værdige Algernon et eneste blik.

[Jemima Burke]

Jemima havde åbnet munden for at sige noget mere til Adam, da Algernon ikke kunne holde kæft og fik hende til at lukke den igen så hurtigt, at det burde have givet et smæld. Hun vendte sig ikke om mod ham med det samme, medst fordi Adam hviskede til hende, med en imponerende selvkontrol hun ikke var sikker på hun selv havde.

Hun tog en dyb indånding. Så en mere før hun så op og mødte hans blik med et tavst nik. Hun blev stående og så efter ham flere sekunder før hun endelig vendte sig om mod Algernon med et stramt udtryk “Virkelig? Du kan bare ikke lade være at lukke lort ud bare to sekunder.”

[Algernon McLaggen]

Smilet forsvandt ikke da Jordan smuttede. Tvært imod. Han betragtede Jem og hendes hidsige væsen, der næsten fik hendes krøller til at sitre. Man kunne nok ikke se det, hvis man ikke vidste det. Eller hvis man ikke kendte Jem. Men Algernon mente bestemt, at han efterhånden kendte hende ret godt.

"Jeg ved ikke hvad du mener, Jem." Svarede han og sendte hende et charmesmil, selvom han var udmærket klar over, at hun ville tage det ilde op.

[Jemima Burke]

Han tog ikke fejl, selvom Jemima ikke kunne læse hans tanker, men hun kendte også efterhånden ham ret godt og så bare uimponeret på ham, brynene hævet lidt “Bullshit.” Skød hun hans provokerende svar ned og lagde armene over kors “Du ved nøjagtigt hvad du gør.. altid.”

[Algernon McLaggen]

Algernon fnøs, men smilet blev ikke mindre. "Selvfølgelig. Men jeg ved ikke altid hvad du gør eller mener, Jem. Du er ikke ligefrem en åben bog." Han kastede kort med hovedet i samme retning som Jordan var forsvundet, og lod ikke Jem få et ord indført, før han fortsatte: "Så, hvad er din deal med Jordan?"

[Jemima Burke]

Jemima havde alle intentioner om at fortælle ham, at han ikke havde krav på at vide hvad hun gjorde når han ikke var der, men hun kom aldrig til det, før han var vendt tilbage til hvad der var den inddirekte grund til de ikke havde talt sammen i flere måneder “Der har aldrig været nogen deal.. det har jeg allerede fortalt dig.. flere gange fordi det ikke trængte ind og det er det åbenbart stadig ikke.”

[Algernon McLaggen]

Algernon prøvede ikke engang at holde sit grin inde, da han så hendes indignerede udtryk og blev mindet om, hvorfor han havde fundet hende spændende til at starte med.

"Rolig nu, Jem. Hvis du ikke har nogen deal med Jordan, så har du ikke nogen deal med Jordan." Talte han hende efter, med en overgivende hånd i vejret - dog uden at lyde særlig overbevist.