Amicitia sine fraude

[Jack Day]

Jack havde tryllestaven i baglommen, men han selvom han ikke var den store regelrytter, havde han ingen motivation til at vifte den rundt hvis Baylea Burke var her. Den sidste han havde haft, havde hun trods alt krævet fra ham.

"Vil du seriøst gøre mig våd Attie? Du skulle bare have spurgt."

[Atticus Clegane]

Atticus spyttede et fnysende grin ud, og stoppede besværgelsen så vandboblen ville falde.

"Du er så dum at høre på," svarede han, selvom tonen afslørede at han var underholdt.

[Jack Day]

Jack kunne da godt have formidable reflekser på fodboldbanen eller i luften til Quidditch, men han glemte at træde et skridt til siden da boblen brast. Så snart blev de lækre krøller glattet ned over hans pande, og det lyse tøj vædet i vand.

På en eller anden måde havde han også formået at glemme hvad de snakkede om. "Kom her," sagde han i stedet og forsøgte at lukke de våde arme om Atticus.

[Atticus Clegane]

Atticus havde lange ben der kunne løbe hurtigt væk, men de var også ret nemme at falde over, så han nåede ikke at stikke af før Jacks våde omfavnelse greb fat om ham.

"Ad! Giv slip," grinte han og stak en pressende hånd i ansigtet på kammeraten.

[Jack Day]

Ansigtet måtte drejes en gang da Atticus proppede hånden mod kinden, næsen og noget af hans mund. Jack grinede bare, forholdsvis klemt, mens han forsøgte at presse krøllerne ind mod Atticus ansigt og hals, så han fik lidt væde med sig.

"Awh, du kan jo godt lide det."

[Atticus Clegane]

"Det er muligt, men jeg har brug for at blive varmet op først." Smed han tilbage, imens han mislykkedes med at undgå de våde krøller. Imens prøvede et af de lange ben at skubbe til Jacks, i håb om at knægten fik overbalance og ville give slip for ikke at falde til jorden.

[Jack Day]

Jacks balance var virkelig ikke den bedste, og selvom han nemt kunne redde sig selv i en kamp i både mudder eller vind, røg han nu mod jorden med et grin, og forsøgte for alt i verden at hive Atticus med sig ned.

Ikke at det gik særlig godt. Nej, Jack havnede bare leende i græsset, men strakte snart en langefinger op mod Attie.

[Atticus Clegane]

Atticus kunne godt have fået overbalance. Men hurtigt stod han ret op igen, imens han fnøs underholdt af Jacks langefinger, før han daskede den væk og placerede en drillende sko på kammeratens mave.

"Under tøflen, Jackie-o?"

[Jack Day]

Det var ikke første gang en af kammeraterne havde trådt på ham mens han lå ned, men heldigvis kun i bogstavelig forstand. Han greb om Atties ankel og holdt godt fast, mens noget uvornt satte sig i blikket.

"Jeg kan give dig tøffel," lød det dumt fra ham, før han flyttede hænderne til Atticus´ sko og hev den af, så han kunne kyle den adhelvedetil.

[Atticus Clegane]

Der blev hevet i skoen og det satte Atticus nok ud af balance til, at han ikke fik stoppet Jack i at hive den helt af og kyle den væk. Han hinkede på stedet og så efter skoen, før han rettede blikket tilbage mod Jack.

"Din nar!" Erklærede han højlydt, men med et stort grin han ikke kunne skjule, før han gjorde alt i sin magt for at stikke sokkefoden i munden på krøltoppen.

[Jack Day]

"Ad for heel,-" Jack formåede sgu ikke at sige meget andet, da han - med det brede grin - havde givet Atticus den bedste mulighed for at give ham en smag sure sokker.

Så i stedet forsøgte han at rulle om på maven.

[Atticus Clegane]

Med al vægt på kun ét ben, var Atticus' balance ikke den bedste. Så da Jack rullede om på maven og rullede lige ind i selv samme storkeben, fik Atticus overbalance og blev til et vaskeægte eksempel på, hvorfor en festlighed på en græsplæne ikke skulle have hvidt tøj som dress code.

[Jack Day]

Andre festlighedsdeltagere havde allerede kigget over mod dem ved plasket fra vandet og den smidte sko. Nu skævede nogle stykker hen mod drengene, begge liggende på jorden.

Jack forsøgte da også snart at mosle kroppen halvt over Atties, da det virkede som den bedst mulige måde at opnå en solid brydekamp på.

[Atticus Clegane]

Man kunne godt mærke, at det var Jack der kastede med tromlen og Atticus der bare slog den væk. Eller, det var i hvert fald ikke nemt at bryde fri, selvom Atticus gav det et ihærdigt forsøg.

"Flyt dig, din lort!" Befalede han med et bredt grin, som han virkelig ikke kunne skjule.

[Jack Day]

Jack var en lille splejs, men han var forholdsvis smidig og en hel del stædig. Det var måske derfor han hurtigt kunne grine triumferende over at Atticus ikke bare kunne smide ham af sig med det samme.

Alligevel var det ikke fordi Jack helt kunne holde ham nede, sådan som han sprællede. "Det her er helt sikker al den action du får i aften, så måske skulle du bare rulle med det."