Rottefængeren

[Jack Day]

Jack havde fået nogle øl indenbords i solen, mens den endnu stod ganske højt på himlen. Det var dog stadig eftermiddag og humøret var temmelig højt efter at have hygget med gutterne, og fyret varulvejokes af med Milo Davies . Da han virkelig skulle pisse, havde han nærmet sig skovbrynet i lysningen for at vride rotten. Lige da omtalte var blevet hevet ud af bukserne og strømmen var begyndt, bemærkede han dog Laurie Sprucewielder til sin højre.

"Jeez..." Han forsøgte at pakke de dryppende sager væk. "Hvor meget fik du set?" Ikke at han var blufærdig, men det her var trods alt en af Mags veninder.

[Laurie Sprucewielder]

At følge efter ingen ringere end Jack Day, der var på vej mod skovbrynet til en festlighed som Beltane, var måske ikke den klogeste beslutning Laurie nogensinde havde truffet. Men han var alene, så hun regnede ikke med at der skulle hives noget frem, som der ellers var rygter om at par gjorde, når de bevægede sig væk fra bålet og ind mellem træerne.

Hun prikkede ham på skulderen og fik et show hun ikke havde regnet med. Heldigvis havde hun hurtige reflekser, og vendte straks hovedet den anden vej!

"Ad. Rigeligt." Mest af alt Jacks hastige hænder, men hun kunne desværre fantasere sig til resten, imens hun trådte et par skridt væk, så han kunne pakke sig.

"Hørte du ikke at jeg kaldte?" Hun håbede vel på et nej. Ellers ville det være mærkeligt at han havde hævet dyret frem.

[Jack Day]

Jack fik pakket sagerne sammen, selvom han sgu ikke følte at blæren var blevet helt tømt. Noget ved Lauries ad fik ham til at grine, selvom det også blev ledsaget med et "Auch."

Til spørgsmålet måtte han dog ryste på hovedet, mens buksegylpen blev lukket helt sammen. "Nope. Jeg tror ikke jeg ville have hørt hvis du havde skreget, så meget som jeg skulle pisse."

[Laurie Sprucewielder]

Hun kastede et vurderende blik på ham. Op og ned. Hvad Mags så i ham, var hende virkelig en gåde, men hans kommentar fik hende alligevel til at grine.

"Din blærer sidder måske i ørene?" Drillede hun og lagde armene over kors.

[Jack Day]

"Jeg kan åbenbart ikke multitaske," vurderede Jack så bare og lavede en løs trækning på skuldrene, før latteren bevægede sig ind mellem hendes.

"Der foregår ikke altid så meget heroppe." Han prikkede sig selv ved tindingen.

[Laurie Sprucewielder]

"Riiight," svarede hun syngende imens hun rullede med øjnene. Dog uden smilet forsvandt.

"Tror du der foregår nok til, at jeg kan spørge dig om noget vigtigt? Eller skal jeg finde Malcolm MacFusty i stedet?"

[Jack Day]

Jack havde fået nogle øl indenbords hvilket nok ikke bidragede til aktiviteten i valnødden foroven. Det var måske også derfor han nær havde lænet ryggen ind mod træet han havde pisset på, indtil han lige fangede sig i det.

"Du kan jo prøve. Hvad så?"

[Laurie Sprucewielder]

Jack var vel et par centimeter højere end Laurie. Men når han sådan sumpede rundt - tydeligvis beruset - og hun stod med rank ryg, var hun næsten højere. Måske var det dérfor hun havde svært ved at tro på, at han var et år ældre.

"Du hænger ud med Atticus Clegane, ikke?"

[Jack Day]

Jack mente ikke at meget var vigtigt en aften hvor der var fest og skolefri, medmindre det omhandlede noget med damer. Og dem kunne han snakke længe om, selvom det næppe blev sammen med Laurie. Så kunne valnødden sgu godt tænke lidt længere.

"Tjo, når han ikke vælter rundt med min kæreste," sagde han lidt snalret, før han lige hankede op i sig selv. "Hvad med Attie?"

[Laurie Sprucewielder]

Laurie rynkede på næsen og blev midlertidigt hylet ud af sin tankegang.

"Mags?" Hun så skeptisk på Jack. "Hvad mener du? Hvad har han gjort ved hende?" Laurie havde allerede tusinde teorier, og ingen af dem var særlig pæne.

[Jack Day]

"Lang historie," påstod Jack, selvom det virkelig var jordens korteste historie. Han var vadet ind på dem i opholdstuen, men selvom han vidste at intet egentlig var sket, var det som om alkoholen fyldte ham med konspirationsteorier.

"Men hvad ville du spørge om?"

[Laurie Sprucewielder]

Ikke tale om. Laurie målte igen Jack med blikket, og var stålsat på at få den lange historie ud af ham.

"Nej nej, det haster ikke. Jeg har tid." Hun greb fat i hans arm og trak ham med sig, så de kunne komme lidt væk fra hans tissetræ. "Fortæl mig hvad han har gjort ved Mags. Var han med? To mod én?"

[Jack Day]

Tissetræet blev efterladt, selvom Jack sgu gerne ville klemme resten ud på et tidspunkt. Det måtte næppe være sundt at holde på sagerne, selvom han var meget imponeret over at det kunne lade sig gøre. For var det ikke et godt tegn? 

Han fulgte med Laurie og blev snart mødt af et meget besynderligt spørgsmål. Et der da også fik forårssmilet erstattet med reel forvirring. "Atticus? Han har da ikke gjort hende noget." Nej, nok var Atticus lidt af en distræt rødhue, men han havde ikke stået bag angrebet på Mags.

"Jeg tror du har omvendt det hele, Laurie. Det kan ske for selv den bedste."

[Laurie Sprucewielder]

Laurie havde sluppet hans arm igen, og betragtede ham nu bare skeptisk. Hvad Jack så havde ment med at vælte rundt med Mags, var- oh vent. Det skeptiske udtryk blev erstattet af et forbløffet.

"Vent har Mags haft en ting med Atticus, eller hvad siger du?" Det havde hun altså ikke hørt veninden sige noget om.

[Jack Day]

"Nej," svarede Jack, selvom han da havde været skråsikker i en-to-tre-fire sekunder dengang i Opholdstuen. "Han vil bare gerne have en ting med hende."

Hænderne gled ned i bukselommerne, mens han betragtede hende med et lidt svømmende blik. "Så... andet jeg kan hjælpe dig med?"