Når det bare er os (s)

[Elias Oliver Wood]

Barken føltes ru mod ryggen og det løse materiale der omgav den i form af en lys, åben skjorte. Petronelle føltes dog blød og forførende mod hans front, ligesom hendes slanke fingre føltes kildende i tæt, brunt hår.

Hænderne gled ned mod hendes bagdel mens han kyssede hende, og klemte dristigt ballerne i håndfladerne.

[Petronelle dela Cruz]

Klemmet opfordrede kun Petronelle til at trykke sig yderligere ind mod ham i sin splittelse mellem at ville trække det ud, nyde hvert sekund med Elias, og utålmodigheden efter at have ham igen. Åndedrættet var allerede nu tungt mellem kyssene.

Og da hun efter utallige kys slap hans læber, var det kun for at fortsætte ned over hans kæbe og den varme hals, der altid duftede helt rigtigt af ham.

[Elias Oliver Wood]

Elias kunne mærke materialet af hendes nederdel krølle i håndfladerne, og selvom han måske kunne trække det ud, var behovet efter hende ret levende. Derfor fortsatte han snart sin berøring af hendes bagdel under nederdelen.

Halsen strakte sig, da hun kyssede hans hals, og det var med en hamrende puls, at fingrene søgte ind mellem hendes ben.

[Petronelle dela Cruz]

Romantik og senge var selvfølgelig helt fint, men det var altid den mere umiddelbare tilgang, der havde tiltalt Nell. Den rå tiltrækning, der havde gjort dem ude af stand til at holde sig fra hinanden, selv da han havde en kæreste.

Fingrene trak et støn fra hende, da de fandt ind over trusserne, der allerede nu bar præg af hendes ophidselse. Fik kyssene mod hans hals til at blive distræte.

[Elias Oliver Wood]

Der var en ligefremhed over det hele. Elias rørte ved hende udenpå det tynde materiale, indtil fingrene blev ført ind under trussekanten. Han stønnede ved følelsen det bragte over hans fingerspidser.

Snart forsøgte han dog at give hendes hals dén opmærksomhed som hun havde givet hans. Tænderne nappede en enkelt gange eller to om halshuden mellem kærtegnende kys.

[Petronelle dela Cruz]

Det var ikke deres første rodeo og Petronelle ventede ikke længere, end til Elias havde flyttet armen bag hendes lænd, før hun lænede sig bagud med den. Det gav ham bedre adgang til ikke blot halsen, men også den dybe udskæring.

"Joder," stønnede hun og rullede hofterne ned mod hans fingre, der sendte bølger af begær gennem hende og snart måtte hun overgive sig til følelsen med hæse gisp og en hånd, der knugede sig om hans overarm.

[Elias Oliver Wood]

Efterhånden havde han lært mere om hvad hun kunne lide. Hvad der virkede og hvordan han sendte hende derhen. Selvfølgelig kunne det være et lidt andet puslespil når man stod op, men det var heller ikke ligefrem første gang. Da hun nåede ekstasen, sørgede han dog for at støtte hende yderligere.

"Godt?" spurgte han med et dæmpet grin, selvom han havde en fornemmelse af svaret.

[Petronelle dela Cruz]

Benene rystede under hende og selv, da de igen stod stille, føltes knæene bløde. Nell smilede åndeløst til ham og nikkede, fordi ord virkede sværere at få ud, når hovedet stadig virkede omtåget af forløsningen.

"Más," mumlede hun og gik i gang med at åbne hans bukser, mens hun oversatte, så snart hun havde fundet det fremmede ord: "Mere."

[Elias Oliver Wood]

Mere var omtrent det bedste hun kunne bede ham om lige nu. Elias gav hende gerne mere og hjalp også til med at få åbnet bukserne. Læberne krævede hendes, da han løftede hendes ben opad, og guidede sig selv mod hende med den anden.

Foreningen fik ham til at stønne og bryde kysset, fordi åndedrættet ellers ikke ville kunne følge med. Panden lagde sig mod hendes, mens han bevægede sig mod hende.

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle havde haft alle intentioner om at vende sig, så hun kunne holde ved træet, men hun havde ingen indvendinger, da Elias havde en anden plan. Tværtimod stønnede hun åndeløst, da han fandt helt tæt på.

Og hun fandt forløsningen endnu engang, som de stod der med panderne tæt og bløde støn, der flød sammen.

[Elias Oliver Wood]

Sportsmand eller ej, var Elias en kende forpustet da han nåede forløsningen, øjeblikke efter Petronelle. Han blev i hende for en stund, før han slap grebet om hendes dirrende lår.

"Ved Kirke..." bandede han dæmpet og med et tilfredsstillet smil om læberne. Han pakkede sig ikke væk med det samme, men lænede sig blot mod træet mens hænderne lå om hendes hofter. Fugten fra hende kunne han stadig mærke mod fingrene.

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle slap en dæmpet lyd i lige dele enighed og nydelse. Efterbrændende på forløsningen lod hun armene sno sig om hans nakke, så hun kunne holde ham helt tæt - og så var hans hals så tæt på, at hun bare skulle dreje hovedet lidt for at trykke et kys mod den sarte hud.

"Det må du nok sige," mumlede hun ind mod den og slap en udånding i tilfredshed.

[Elias Oliver Wood]

Der var altid de der øjeblikke lige efter ekstasen, hvor knæene godt kunne virke som gelé. Måske fordi blodet lige rushede gennem kroppen. Ikke at han helt vidste hvordan systemerne hang sammen. Uanset føltes kysset hun gav ham endnu mere kildende her efter.

Han søgte hendes mund for at plante et kort, åndeløst kys mod dem. "Hvor længe nåede vi reelt at være til festen, før vi besluttede os for det her?" forsøgte han sig spøgfuldt.

[Petronelle dela Cruz]

"Nogenlunde lige så længe som normalt," svarede Nell med et dovent træk i mundvigen og lagde tre bløde kys mod hans læber, før det i stedet var hans næsetip, der fik et. Impulsen bød hende at fortsætte i resten af hans ansigt, men det måtte vente til senere.

"Hører jeg utilfredshed?"

[Elias Oliver Wood]

Spørgsmålet havde et ret indlysende svar og det var måske derfor Elias kom til at grine. "Det er virkelig det sidste du hører fra mig," påpegede han så med et smil, før han gengældte næsetipskysset, selvom det virkelig ikke var noget han normalt gjorde sig i.

Han begyndte at pakke sagerne væk igen, selvom han ikke ligefrem skyndte sig med bæltet. Der var tværtimod noget dovent over hans bevægelser, og selvom han havde set frem til en hel dag med hende, kom han til at gabe mod håndryggen. Energien led altid lidt i tiden efter forløsning.