Mange nye ting i det nye år

[Nellie Broadmoor]

Anden dag af forårssemesteret

Eleverne var ankommet tilbage til skolen to aftener forinden efter juleferien. Vintersolen skinnede blidt ned over området og fordi det var god læ i skolegården, havde nogle elever (godt puttet ind i kapper) valgt at klare noget af lektielæsningen udendørs efter undervisningen. En af disse elever var Nellie. En Nellie der havde overvejet, at hive Marty MacFusty til side dagen forinden, men det var som om der ikke havde været tid nok. De tilhørte ikke samme kollegie og det virkede måske lidt needy at vente på ham der hvor trapperne mellem deres kollegier mødtes.

Men da hun så ham krydse skolegården denne anden skoledag, valgte hun alligevel at sende ham et smil med den her lille forhåbning om, at kunne stjæle et øjeblik af hans tid.

[Marty MacFusty]

Hvis man spurgte Marty, var der få ting han hellere ville end at opsøge Nellie Broadmoor lige så snart skolen startede igen. Men bortset fra når han havde set hende i Storsalen eller de lige havde passeret hinanden på gangen mellem timerne, havde muligheden aldrig rigtig budt sig. I hvert fald ikke til mere end en hurtig hilsen i forbifarten.

Så da han krydsede skolegården på dag nummer to, og han fik øjenkontakt med hende, undskyldte han sig til sine kammerater, som han lod gå videre uden ham, så han i stedet kunne krydse gården til hende.

"Hey, Nells." hilste han blødt. Blikket på hende var varmt, men selv om det kløede efter at tage hende i favnen, holdt han sig på måtten. Det havde været én ting at kysse til nytårsfesten, men han måtte måske gå lidt roligere frem når de var tilbage i skole. "Har du haft det godt?" spurgte han i stedet.

[Nellie Broadmoor]

Det hele var stadig nyt og forfærdeligt spændende. Nellie mærkede da også en velkommen og spændt flaksen i brystet, da Marty havde ladet sine kammerater bevæge sig videre, men selv sat kursen mod hende. Okay... det føltes ret godt.

"Hej Twinkletoes," hilste hun og forsøgte nok at normalisere situationen ved at segmentere det stadig-nye kaldenavn. Hun rykkede sig lidt på bænken, så der var plads, hvis han nu gerne ville sidde ned.

"Jaerh. Jeg har ikke crashet flere fester i hvert fald."

[Marty MacFusty]

Han var stadig ikke den største fan af Twinkletoes, men der var vel værre kælenavn han kunne være givet. Og måske var han bare lidt ekstra tilgivende når det kom fra hende.

Med hendes tavse invitation tog han plads på bænken ved siden af hende, og mærkede selv den behagelige blafren i maven bare af at sidde skulder mod skulder med hende. Han overvejede hvordan hun ville reagere hvis han lagde armen om hende nu.

"Jeg ville også være skuffet, hvis du havde gjort det uden mig." tilstod han med et sigende løft i mundvigen. "Ikke at jeg tror vi behøver være til en fest for at hygge os." Okay, det var måske ikke så subtilt, men det var da en måde at lure hvad stemningen var.

[Nellie Broadmoor]

Territoriet var temmelig ukendt og Nellie vidste ikke rigtig hvordan man opførte sig i hinandens nærvær efter at have delt så mange kys. For de var vel venner... Det var ikke fordi de var kærester, men samtidig havde hun virkelig meget lyst til at kysse med ham igen, og det havde da også virket som om han selv havde været med på ideen til nytår. Ja, altså om at hive kysseriet med ind i 2030.

Hans bemærkning virkede tåbeligt hentydende, men Nellie fandt det nu kært nok, selvom hun havde en vane med at læse ind i ting der ikke var der. Hovedet gled dog en kende på sned, mens hun betragtede ham.

"Nej, vi hygger os jo også på banen," pointerede hun, selvom hun vidste at det nok ikke kun var det han potentielt kunne hentyde til.

[Marty MacFusty]

Smilet bredte sig, også selv om de nok begge to vidste at det ikke var den slags hygge der havde været tale om (ikke at tiden de havde tilbragt sammen på banen ikke havde været hyggelig, men stadig).

"Det gør vi, bestemt. Jeg håber også vi bliver ved med det. Jeg lovede jo at hjælpe dig ind på Quidditch-holdet." understregede han, efterfulgt af et blødt puf med skulderen mod hendes. Blikket flakkede en smule ud i slotsgården, blot for at konstatere at der nok ikke var nogen som var tætte nok på dem til at overhøre samtalen, medmindre de aktivt lyttede. Det virkede som trygt nok.

"Men det var måske ikke dén slags hygge, jeg havde i tankerne." Blikket faldt tilbage på hende og smilet fik en blødere kant. "Jeg har tænkt på nytårsfesten. Og hvor meget vi hyggede os dér."

[Nellie Broadmoor]

Drømmen om at være på Quidditchholdet en dag virkede stadig en kende umulig, men tiden med Marty havde givet hende drivkraft. Kom hun ikke på holdet inden sin afgangseksamen var det hvad det var. Men hun håbede nu, i der mindste, at hun kunne blive reserve.

Lige nu var der desuden andet at tænke på end højdeskræk og tromlere. For her sad Marty og snakkede om nytårsfesten på en måde der gav farve til de bløde, vinterkolde kinder.

"Jeg har nu også tænkt lidt på det," indrømmede hun, tilmed uden at kunne smide en joke ind, selvom det altid var en kende nemmere når hun blev forlegen.

[Marty MacFusty]

"Aye?" Smilet nåede hans øjne. Det var ikke fordi han sådan rigtigt havde troet at Nellie bare havde glemt det. Hun havde virket mere end en smule interesseret til festen, at dømme efter hvor ofte hun selv havde lagt op til kyssene. Mindet i sig selv var nok til at blikket flakkede en gang til hendes læber, men han lod det være med dét for nu.

"Og tiden siden festen har ikke fået dig til at fortryde noget?" Tonen var måske spøgefuld, men det var ikke uden et snert af alvor gemt deri. For det kunne man vel sagtens have nået, når rusen havde lagt sig.

[Nellie Broadmoor]

Hvordan gjorde man når man sad et så offentligt sted og følte sig så... fjantet? Nellie forsøgte naturligvis at spille en kende cool, selvom kinderne nok røbede en smule. Og tilmed en smule mere, da hans blik flakkede nedad. Ved Merlin...

"Har den fået dig til at fortryde noget?" valgte hun at vende spørgsmålet om, frem for reelt at svare på det. Måske forsøgte hun bare lige at smide bolden over i hans halvdel, nu hvor han havde sagt at han havde kysset med nogen før. Det kunne jo være, at hun sad med det meste af interessen.

[Marty MacFusty]

Det var næsten smooth, hvordan hun undlod at svare på spørgsmålet ved selv at vende det imod ham. Der var måske også noget afslørende underholdt i smilet der fulgte det.

"Jeg spurgte vist dig først." påpegede han, men så ikke ud til selv at lægge så meget i det. I hvert fald ikke nok til ikke at ville svare hende alligevel. "Men jeg fortryder ikke rigtigt noget. Måske med en enkelt undtagelse..." Han trak det måske en smule ud i et enkelt sekund. Delvist fordi der måske stadig var en lille stemme i hovedet som mindede ham om at hun stadig kunne have fortrudt - hun havde trods alt ikke svaret - men også fordi han brugte det korte øjeblik på at læse hendes ansigt, mens han lænede sig en smule mod hende, så hans ene hånd kunne finde vej omkring hendes lænd. "Jeg ville gerne have gjort det lidt før." tilstod han så endelig.

[Nellie Broadmoor]

Det trak en smule på den ene mundvige, da Marty italesatte hvordan hun havde vendt spørgsmålet om. Ikke at hun var fortrydelig omkring det. Især ikke da Marty gav hende et svar, selvom pausen da fik hende til flygtigt og diskret at lukke fortænderne om underlæben i et tegn på nervøsitet.

Snart havde Marty lænet sig nærmere og havde tilmed lagt hånden omkring hendes lænd, så kinderne blussede ekstra op. At han var så åben omkring det (selvom der ikke ligefrem var det store publikum) gav hende den her summende fornemmelse indeni.

"Ja?" Øjnene blev lidt større og hele det der med at prøve at spille cool smeltede i det forlegne, men brede smil. "Så skulle du bare have gjort det."

[Marty MacFusty]

Det var ikke kun Nellie som mærkede sommerfuglene flakse i maven. Men synet af hendes blussende kinder var alt han behøvede for at vide sig sikker på at han ikke havde overtrådt nogen grænse, og han faldt omgående en smule bedre til rette med armen lagt omkring hende.

"Og risikere at ydmyge mig selv og risikere en lussing midt i skolegården?" spurgte han sigende, men smilet forblev stadig på læberne. Okay, det kunne måske have været det værd, nu hvor han vidste at hun havde haft de samme tanker. Men han kunne ikke have vidst det dengang. Og det kunne have kostet ham deres gode venskab hvis det var gået galt.

"Men så må vi måske bare... indhente det." foreslog han med et løft i mundvigen. Blikket flakkede igen til hendes læber, og lige så stille lænede han sig en smule tættere på hende.

[Nellie Broadmoor]

Hun havde aldrig stukket en lussing, men krøllede nu alligevel på smilebåndet over hans ord. "Jeg troede løver altid var med på en risiko," drillede hun, selvom kinderne stadig var varme og hun endnu følte sig omtumlet over måden han holdt om hende på. Tilmed i skolegården. Det var ikke fordi han virkede nervøs over at blive set med hende.

Forslaget var nu alligevel meget dristigt. Dristigt og virkelig velkomment. Nellie fangede sig selv i at fugte læberne, men kunne godt mærke den der momentære nervøsitet. For hun havde fået boblevand sidst de havde kysset. Tænk hvis hun ikke kunne finde ud af det nu.
En indre stemme bad hende om bare at tage sig sammen, så snart havde hun lænet sig tæt mod ham og placeret et forsigtigt kys mod hans mund.

[Marty MacFusty]

Han var fristet til at sige at han var vant til at tage chancer med høj risiko. Man kunne ikke andet når man levede blandt dragerne på hebriderne. Men han ville til enhver tid risikere liv og lemmer med de ildsprudende bæster end at skulle tale om den slags ting med en pige, han kunne lide. Men det føltes selvfølgelig ret fjollet at mene nu, hvor det viste sig at følelsen - åbenbart - var gensidig.

Kysset hun skænkede ham var forsigtigt, men det fik ikke sommerfuglene til at flakse det mindste mindre i maven på ham. Det fik ham heller ikke til at tøve det mindste i at gengælde kysset, mens han lænede sig en smule tættere på hende.

[Nellie Broadmoor]

Selvom hun havde haft sit første kys, føltes det her nu også som ukendt territorium. Måske fordi de var her, eller fordi Marty nu havde haft tid til at trække i land. Nellie kom til at smile, da han gav sig til at gengælde kysset. Det var da også omtrent dér, at hun valgte at lægge en hånd mod hans nakke, så de kunne krybe en smule tættere på hinanden.

Hun var åndeløs, da kysset endelige endte. Ikke fordi det havde været deres længste, men kroppen summede af spænding over fænomenet. "Ikke dårligt," sagde hun uden sammenligningsgrundlag, mens smilet trak sig skævere.