When you need a friend..

[Jemima Burke]

Jemima kunne have gået det korte stykke uden problemer, men tanken om at løbe direkte ind i Algernon McLaggen når hun forlod De Tre Koste, var grund nok til i stedet at transferere sig fra kroen til et anden sted i Hogsmeade.

Hun dukkede op nogle få skridt fra Adam Jordan ‘s dør og kunne allerede mærke det prikke insisterende bag øjnene, da hun bankede på. Utålmodigt og vedvarende, uden overhovedet at ane om han var hjemme eller ej. Han havde bare af at være hjemme dog…

[Adam Jordan]

Adam sad tilbagelænet i en stor og blød lænestol, mens han drak en kop varm kaffe. Helt nylavet. Han anede ikke, hvad han skulle bruge tiden på, da der pludselig blev banket på døren. En rynken i hans pande viste sig, da banken var meget insisterende.

"Ja ja, jeg kommer jo nu!" Udbrød han, da han satte sin kop kaffe på et kaffebord, og rejste sig op. Han kom ud i den lille gang og hoveddøren svingede op, kun for at afsløre en Jemima stående på den anden side med meget våde øjne. "Hvad i..." Sagde han og vinkede hende ind med det samme.

[Jemima Burke]

Jemima havde lige løftet hånden for at banke igen, da døren gik op og synet af Adam både fik øjnene til at stikke endnu mere, men også bragte hele skænderiet med Algernon op igen, stadig friskt som det var.

Hun marcherede forbi ham ind i den lille gang “Hvem fanden var med til nytår der ikke kan holde næsen for sig selv?” Spurgte hun hidsigt, uden at det rigtigt var rettet mod ham, men at finde ud af hvem der havde sladret og spredt rygter, føltes som nemmere at tage fat i end alt muligt andet.

[Adam Jordan]

Adam ville have taget en tydelig oprørt Jemima i sine arme, men hun marcherede direkte forbi ham og ind i stuen. Han lukkede døren med et smæld, og hans øjenbryn skød op i vejret over hendes hidsighed. De gange han oplevede den var den altid rettet mod andre end ham.

"Jem?" Spurgte han, meget undrende over hvad der foregik. "Hvad er der sket?" Spurgte han i stedet, for han havde ikke noget svar til hende.

[Jemima Burke]

Jemima fandt at det var lidt umuligt at stå stille, så hun fortsatte ind i stuen, mens hun for anden gang den eftermiddag, begyndte at vikle det lange halstørklæde af “Hvem arbejder for Alt for Heksene?” Spurgte hun videre, uden at svare på spørgsmålet og med følelsen af, at halstørklædet blev strammere i stedet for løsere.

[Adam Jordan]

Adam forstod ikke helt, hvad der foregik og fulgte med Jemima ind i hans stue. Der duftede af kaffe og en plade spillede noget langsomt jazz. Han trak på skuldrene af hendes spørgsmål.

"Algernon McLaggen, Petronelle dela Cruz og Cora Greengrass," svarede han, uden helt at forstå, hvorfor hun ville vide det. "Men jeg husker ikke, at nogen af dem var her nytårs aften." Han kløede sig lidt i håret.

[Jemima Burke]

Jemima himlede med øjnene mens han opremsede en god del navne på mennesker, hun virkelig ikke havde lyst til at tale om lige nu "Nej, no shit. Jeg mente nogen der var til festen, ikke." hun fik endelig tørklædet af og stod et øjeblik og trak vejret. Hun følte sig stakåndet som om hun havde løbet hele vejen fra Kostene.

Hun vidste godt hun ikke var nogen særlig god ven eller gæst, lukkede øjnene og tog en dyb indånding "Undskyld.."

[Adam Jordan]

Adam betragtede hende, mens hun tydeligvis rasede over et eller andet der var sket til festen. Eller over nogen, der havde været med til festen. Han havde ikke helt luret, hvad der havde gjort udslaget. Nytårsfesten var jo for længst overstået.

Han lod hende tale, og kæmpe med sit tørklæde, og da hun undskyldte, rakte han armene ud og trak hende ind i sin favn. "Fortæl mig nu, hvorfor du er så vred, at der snart kommer vand ud af dine øjne."

[Jemima Burke]

Jemima lod sig lidt stift omfavne. Ikke fordi hun havde noget imod at blive krammet, men hun var stadig mest rasende og frustreret "Jeg tuder ikke." forsvarede hun sig trodsigt, selvom det havde været tæt på "Nogen til din åndsvage fest så os kysse til midnat og har sladret til Algernon." hun så op på ham med brynene trukket godt sammen over næsen og vreden stadig siddende i kinderne "Vi skulle mødes på Kostene nu her og han brugte det meste af tiden på at sidde og prøve at få mig til at indrømme jeg havde gjort noget forkert, mens han sad og belærte mig om at han blev til grin fordi jeg ikke havde fortalt ham noget."

[Adam Jordan]

Adam tog sig overhovedet ikke af Jemimas stive facon i hans omfavnelse. Mest fordi han vidste, at hun nok havde brug for den, mens hun stadigvæk var hamrende sur over et eller andet, der var sket til festen.

Da hun forklarede sig, trak hans egne bryn sig sammen og et tænksomt udtryk gled over hans ansigt. "Narrehat," mumlede han som kommentar til Algernon McLaggen. "Men ingen jeg kender fra Alt for Heksene var her," sagde han med en hovedrysten. "Tror du, at nogen med vilje er gået til dem?"

[Jemima Burke]

Jemima punkterede lidt et sted midt i krammet og stod tilbage med halstørklædet i den ene hånd, slæbende hen over gulvet "Jeg ved det ikke.. han skred uden at ville høre på mig og han fortalte mig ikke hvem der havde sagt noget til ham." hun trådte et skridt tilbage og satte sig på sofabordet med et opgivende udtryk "Jeg forstår ikke hvorfor det skal være sådan en fandens bog deal."

[Adam Jordan]

Adam slap hende til sidst, og lod hende skridte hen til sofabordet, som havde vist sig i stand til at holde til et menneskes vægt nytårsaften. Han gik nogle skridt til siden, og endte ude i køkkenet, hvor han hældte nylavet kaffe fra kanden op i et krus. Manuelt arbejde, men hurtigst i denne situation.

"Her," sagde han og rakte kruset til Jemima. "Det er heller ikke nogen særlig stor ting," erklærede han sig enig. "Men det lyder på ham som om, at han er lidt... I havde jo ikke noget fast?"

[Jemima Burke]

Jemima sad lidt og stirrede frem for sig, som om hun ikke helt kunne finde ud af, hvilken drage der havde ramt hende og blev først nærværende igen, da et dampende krus kom ind i hendes synsfelt.

Hun så op med et mat, men taknemmeligt smil og tog imod kruset "Tak." hun satte det fra sig ved siden af sig på bordet og fik endelig sin jakke af, lagde den over benene og tog kruset op igen "Vi har aldrig sat nogen etiketter på det i hvert fald. Han er ikke ligefrem en jeg tænkte jeg skulle blive gammel og grå med. Bare.. " hun gjorde en lille pause og ledte efter en passende beskrivelse "At vi hyggede os i hinandens selskab.."

[Adam Jordan]

Adam nikkede, og havde godt haft lidt på fornemmelsen at det i hvert fald var sådan, Jemima havde set på deres forhold, selvom hun måske nogle gange havde ønsket mere. Heldigvis efterkom Algernon McLaggen da ikke det ønske, for han var åbenbart en nar.

"Og så forventede han, at du ville holde dig på dydens smalle sti?" Spurgte han, halvt retorisk. "Mens han godt må afvige fra den sti?"

[Algernon McLaggen]