Never fooled by the depth of your eyes

[Jemima Burke]

Jemimas bryn krøb sammen i undren over spørgsmålet og der gik et sekund før hun svarede, ikke helt sikker på om det var en joke hun havde misset "Nytår?" svarede hun igen med et spørgende blik, mens hovedet gled lidt på sned "Her to måneder efter nytår, men bedre sent end aldrig." fortsatte hun med mild sarkasme og et underholdt træk i den ene mundvig "Hvis du spørger om jeg havde en god aften, så ja." sluttede hun uden helt at kunne finde ud af hvor han ville hen, men det ville ikke være første gang.

[Algernon McLaggen]

Algernon var ikke så lidt i tvivl om, at hun da sikkert havde haft en god aften. Han fortsatte med at betragte hende, og ventede på mere. Han løftede et bryn og så opfordrende på hende.

"Ja? Og... Hvad med lige omkring midnat?" Spurgte han videre.

[Jemima Burke]

Jemima var ikke blank nok til ikke at indse han fiskede efter noget. Hun vidste bare virkelig ikke hvad og det var en smule opgivende hun slog ud med den ene hånd "Kan du ikke bare sige hvad du vil sige uden det der?" spurgte hun med et opfordrende blik "Jeg kan ikke læse tanker."

[Algernon McLaggen]

Han kom med et vidende smil og sænkede blikket mod kruset et kort øjeblik, før han fugtede læberne og så op på hende igen. Det var nok meget godt, at hun ikke kunne læse hans tanker.

"Selvfølgelig." Han smilte til hende. "Jeg ville bare vide, om du kom godt ind i det nye år? Jeg har hørt, at Adam Jordan kom ret godt ind i det nye år. I var da til samme fest, ikke?"

[Jemima Burke]

Ærligt følte hun ikke rigtigt han kom nærmere sagen, hvis der var en, men den fornemmelse blev ved med at melde sig “Det var hans fest, så det ville være underligt hvis han ikke havde været der.” Svarede hun og lagde nu armene over kors, mens hun så indgående på ham “Hvad er det du vil sige, Algie?”

[Algernon McLaggen]

Han svarede ikke med det samme, men betragtede i stedet de korslagte arme, og hvordan hendes krøller lige akkurat landede på skuldrene. Selv sad han mere tilbagelænet i stolen, med en enkelt hånd placeret på bordet ved siden af kruset. Han klikkede med tungen og fangede hendes blik.

"Var det også hans kys?"

[Jemima Burke]

Jemima var ligeså tavs som han, stædigt ventende på han kom til sagen, selvom hun ville ønske han ikke var kommet til den da han åbnede munden igen.

Hendes bryn gled lidt op i vantro, før hun pressede læberne hårdt sammen, for ikke at komme med det første spydige svar der lå på tungen “Hvornår er du begyndt at få andre til at holde øje med mig?” Spurgte hun i stedet for at svare, men uden at benægte der havde været et kys. Et komplet platonisk nytårskys mellem to venner, der havde varet mindre end et sekund og ligeså godt kunne have været et hun gav sin ældre bror eller sin søster.

[Algernon McLaggen]

Algernon fnøs højlydt og tvang sig selv til ikke at himle med øjnene. Jem havde altid været sød når hun skulle være på tværs, men lige nu var han ikke voldsomt imponeret.

"Hold da op." Startede han, og sendte hende et blik. "Hvorfor skulle jeg have nogen grund til, at få andre til at holde øje med dig, Jem? Jeg ejer dig ikke. Du kan gøre hvad du vil..." Han slog let ud med hånden der ikke lå på bordet. Selvom han da ikke brød sig om tanken.

"Jeg vil bare gerne vide, hvorfor jeg får sådan noget at vide af mine kollegaer, og ikke af dig."

[Jemima Burke]

Jemimas øjenbryn skød kun højere op da han følte det på sin plads også at give ordrer - ud over at modsige sig selv "Ja? Det er ellers ikke lige personlig frihed du emmer af lige nu? Men den gælder måske kun for dig?" gav hun igen uden at vige under hans blik "Og jeg vil gerne vide hvornår jeg blev en del af sladderen mellem dine kolleger."

Hun rystede på hovedet som om hun ikke helt troede på samtalen "Der var ikke noget at fortælle. Derfor har du ikke fået noget at vide."

[Algernon McLaggen]

Han kunne pointere, at hans kollegaers arbejde bogstavlig talt var, at opsnuse sladder. Især på hekse og troldmænd fra indflydelsesrige familier, og hun hed Burke til efternavn. Han kunne også pointere, at han på intet tidspunkt havde forsøgt at frihedsberøve hende. Tvært imod havde han sagt, at hun kunne gøre hvad hun ville.

Men måden hun gik i defensiven på, fik ham til at holde lidt igen. Lidt.

"Så..." Startede han i et roligt tonefald, efter en kort pause. "Der var altså ikke noget kys? Eller hvordan vil du have at jeg skal tolke det?"

[Jemima Burke]

Jemima sad stadig med armene krydset og så alt andet end underholdt på ham "Der var et kys." begyndte hun uden nogen skam "Et to sekunders, tantet nytårskys med en der ligeså godt kunne have været min bror. Det kan du tolke som du vil, eller få dine kolleger til det. Hvis det er de vildeste nyheder de kan finde står det skidt til."

[Algernon McLaggen]

Algernon løftede et bryn af hendes barnagtige trodsighed. Eller, det var i hvert fald sådan han tolkede de krydsede arme, og hendes spydigheder om hans kollegaer.

"Hvis det var så tantet og uskyldigt, hvorfor bliver du så så defensiv, Jem?" Svarede han skeptisk.

[Jemima Burke]

Jemima var ikke helt sikker på hun kunne slappe af, men hun løsnede armene fra hinanden, kun for at slå opgivende ud med det "Ja hvorfor mon?" gav hun tilbage, men fortsatte dog "Fordi du ikke bare kunne sige det ligeud, i stedet for at sidde og fiske efter det. Du er ikke min far." hun så på ham under sammentrukne bryn, men den trodsige tone var blevet mindre udtalt "FOrdi du tydeligvis ikke stoler på mig, selvom jeg aldrig har givet dig grund til ikke at gøre det." faktisk var det hende der ikke skulle stole på ham, hvis man skulle tro på det ry han gerne opbyggede sig.

[Algernon McLaggen]

Han fnøs og løftede et bryn. "Ikke stoler på dig? Det er slet ikke dét det handler om, Jem. Det handler om, at jeg ikke vil være til grin, fordi jeg ikke ved at du deler nytårskys ud til Adam Jordan." Svarede han stadig i en rolig tone. Men under overfladen lurede utilfredsheden, selvom han var god til at pakke den væk.

"Ærlighed, Jem. Forestil dig at det var omvendt, hm? Hvis dine kollegaer fortalte dig, at jeg havde kysset med nogen, og jeg ikke selv havde sagt det til dig først."

[Jemima Burke]

Jemima rystede lidt på hovedet mens han gav igen "Er det ikke? Det lyder ellers som om det præcis er problemet. At du tror mere på rygter, end mig. Hvorfor var alt det der udenomssnak ellers nødvendigt? Som om du var i gang med at lægge en fælde for mig. Kunne du ikke bare have spurgt mig og så tro på når jeg siger det var en bagatel? Det betød ikke mere end hvis jeg havde givet din far et kys på kinden." der lå et skuffet glimt bag irritationen "Jeg ville være gået til dig. Du ved jeg har været venner med Adam årevis. Måske det kunne have været med i kalkulationen før du kravlede op på en høj hest."