If "happy ever after" did exist I would still be holding you

[Alissa Avery]

Endnu et arrangement kørte allerede som smurt. Alt var klart til endnu en perfekt aften, da Alissa i sin søgen efter Ailis fik øje på en krøllet top i lige så krøllet tøj, som hun virkelig ikke havde savnet fra skoletiden. I stedet for at rende hen og afbryde, ventede hun, til Ais kom tilbage og sendte hende et omsorgsfuldt blik.

“Alt i orden?”

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' smil var falmet, da hun gik fra Summer og det var nærmest synligt, hvordan tankerne summede bag det mørke blik. Hun var fjern og havde knapt bemærket Alissa, før hun talte. Ailis blinkede og fokuserede blikket, men det fjernede ikke fuldt ud rynken mellem hendes bryn.

"Ja," sagde hun, men med en tøven. Hun vidste ærligt ikke helt, hvad hun skulle svare eller hvad, hun skulle tænke. Så hun rystede på hovedet. "Ja."

[Alissa Avery]

Alissa lod hånden finde Ailis’ albue og strøg ned langs hendes underarm, til hun kunne sno en blid finder om hendes håndled. Blikket på hende røbede ikke hverken jalousien eller utilfredsheden, men blot den oprigtige interesse, der lå bag.

“Kom med,” opfordrede hun blødt, frem for at beordre. Hun var ellers bedst til sidstnævnte, men det var jo Ailis.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' tanker kværnede og det var i høj grad ubelejligt og samtidig havde hun allerede dårlig samvittighed over at have forladt Summer. Måske var hun gået tilbage, hvis ikke Alissa havde taget ved hendes arm.

Et enkelt blik gled tilbage mod den retning, hun var kommet fra, men så nikkede hun en enkelt gang og fulgte med. Tankerne var alle andre steder.

[Alissa Avery]

Alissa greb aldrig fat, men guidede blot Ailis lige så blødt med sig om til backstage området. Tålmodigheden, vidste hun ikke, hvor kom fra, men den mørkhårede pige havde altid haft en særlig plads hos hende - og ikke kun de gange, de havde delt hendes seng.

"To gange ja og et hovedryst," indledte hun og strøg hendes underarm, før hun lod hånden falde. "Du kan tale med mig. Hvis du vil?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ærligt ikke sikker på, at det var noget, hun havde lyst til at tale med Alissa om. Hendes bryn var let sammentrukne og blikket forblev en smule fjernt, som kunne hun se gennem vægge. Se, hvor Summer befandt sig nu. Hun slap en dæmpet lyd.

"Du så, at Summer var her?" sagde hun så, stadig distraheret.

[Alissa Avery]

Jalousi var ikke en følelse, Alissa var voldsomt bekendt med. Hun havde alt og mere til, men nu lå den alligevel og brændte i brystet.

"Det var svært at overse," svarede hun dog med samme blidhed som før og smilede opmuntrende til hende. "Jeg troede ikke, I var en ting længere?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis burde måske være bevidst om, at hun bevægede sig ind på lidt farlig grund, men Summers tilstedeværelse havde rystet hende så meget, at hun ærligt ikke skænkede det en tanke. Men nu havde hun heller aldrig været voldsomt optaget af altid at forsøge at sige det rigtige til Alissa.

"Nej," svarede hun, men det lød eftertænksomt. Ikke bekræftende. "Vi har vel aldrig defineret, at vi ikke er."

[Alissa Avery]

Det var ikke ligefrem den bekræftelse, Alissa havde ledt efter, men hun var blevet bare en lille smule bedre til at væbne sig med tålmodighed. Hun slog dog et lille klik med tungen og nikkede.

"Vil du ud at finde ud af det?" spurgte hun og måske var det en test. Blikket studerede hende i hvert fald nøje.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var stukket af for lige at klare tankerne, men nu ville Alissa også have hende til at tage stilling. Hun tog en dyb indånding.

"Ikke lige nu," svarede hun. "Jeg finder hende senere."

[Alissa Avery]

"Lad være." Bønnen var impulsiv, men dybfølt. Alissa havde ikke engang nået at forholde sig til kompleksiteten i følelserne bag. Men nu var de impulser, hun havde fået bare lidt mere kontrol over, igen på spil.

"Lad være med at gå ud til hende. Lad være med igen at fravælge mig for en, der prøver at skade min familie." Hun holdt en lille pause, for kort til at komme med svar, indvendinger eller afvisninger.

"Jeg kan ikke lide, hvordan det føles."

[Ailis C. Finnigan]

Denne gang fokusede Ailis helt på Alissa. Hendes bryn trak sig sammen og hun var stille i lidt tid efter, mens hun tog ind, hvad veninden netop havde sagt. Så, efter flere sekunders overvejelse, svarede hun.

"Det behøver ikke at være enten eller," lød det dæmpet, men alvorligt.