Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Jan 28, 2023 23:36:04 GMT 1
Det var lidt besynderligt at stå der og egentlig blive beskyttet af varmen fra tøj, som Marty havde båret øjeblikke forinden. Ærmerne var lidt for lange og skuldrende fra jakken bredere end hendes, men ikke desto mindre gav den et trygt, beskyttende lag, nu hvor hendes kjole havde haft smalle stropper og ingen ærmer.
Smilet blev skævere over komplimenten, selvom hun virkelig ikke vidste om han jokede eller ej. Hun havde ikke syntes at hendes danseevner var voldsomt imponerende, men well... hun havde da ikke jokket ham over tæerne. "Det er ikke fordi jeg danser i krogene, nu hvor vejret er lidt for bidende for mig til flyvning," svarede hun med en munter lyd.
"Måske er det derimod dig der har øvet dig. For du førte da næsten."
|
|
Marty MacFusty
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Hebriderne
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Job
:
Angriber
|
Post by Marty MacFusty on Jan 28, 2023 23:48:12 GMT 1
Det havde ikke været helt i spøg, for han mente i hvert fald selv at hun var en god danser - ikke at hun ikke havde været det da de havde danset sammen til afslutningsfesten, men ting havde været anderledes denne her gang. Til afslutningsfesten havde de i hvert fald ikke danset så intimt sammen. Og han havde ikke følt sig lige så varm.
"Næsten, hvad?" gentog han med et grin i tonefaldet. "Eller måske har flyvningen båret flere frugter end du tror. Måske er du blevet lettere til fods uden at du selv er klar over det?" Smilet blev en smule bredere, da han (med kun en smule tøven) rakte ud efter hendes ene hånd gennem det lidt for lange ærme, og gjorde mine til at ville tage den. "Tror du man kan danse uden musik?"
|
|
Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Jan 28, 2023 23:52:21 GMT 1
Toppen af nervøsiteten i hende forduftede og lod en drillende gnist overtage Nellies blik, da Marty gentog hendes næsten. Hun mærkede intet behov for at uddybe det, men lod ham bare hænge. Ja, selvom smilet snart dirrede en kende, da hun spottede den fremstrakte hånd.
"Jo," gisnede hun så, før hun moslede hånden ud af ærmet og fangede hans fingre med sine egne, før hun nåede at tale sig selv fra det. "Men så kun for at bevise overfor dig, at jeg virkelig stadig er en rædsom danser." Hun trådte tættere på ham og lagde den anden hånd mod hans skulder.
|
|
Marty MacFusty
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Hebriderne
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Job
:
Angriber
|
Post by Marty MacFusty on Jan 28, 2023 23:57:23 GMT 1
Marty var ikke sikker på om han virkelig havde troet at Nellie ville tage imod hans hånd, men at dømme ud fra det lille sug i maven, var det nok lidt en overraskelse alligevel. Ikke desto mindre faldt hendes hånd komfortabelt ind i hans, og ligesom hendes anden endte på hans skulder, fandt hans anden frem til hendes lænd.
"Lad det komme an på en prøve." gav han igen med hvad han håbede var et afslappet smil. Og med melodien fra deres tidligere dans spillende i hovedet begyndte han at føre hende ind i endnu en dans. Det var på ingen måde lige så nemt derude på græsset i forhold til det flade dansegulv men hvad de manglede i ynde vandt de forhåbentligvis i nærhed. Der var i hvert fald mindst én gang hvor Martys fod gled, og han måtte hive Nellie lidt tættere på sig for at genvinde balancen, før dansen kunne fortsætte. Og pulsen steg yderligere.
|
|
Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Jan 29, 2023 0:03:34 GMT 1
Nej, der var ingen musik derude. Havde Nellie ikke været så fikseret på lyden af sit eget åndedræt, havde hun nok svagt kunne fornemme nogle af de bløde toner der kom indefra. Selvom hun ikke helt vidste hvilke taktslag hun så skulle følge, endte hun bare med at bevæge sig med Martys trin, selvom det var svært selv i små hæle.
Hun kom til at grine, da de begge måtte forsøge at genvinde balancen her og der, men måske hjalp det også på den der flaksende fornemmelse indeni. Indtil en af skohælene da gled en kende ned i et blødere stykke græs, og hun måtte vakle helt ind til ham, for at forhindre at de begge ramte jorden.
"Sorry."
|
|
Marty MacFusty
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Hebriderne
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Job
:
Angriber
|
Post by Marty MacFusty on Jan 29, 2023 0:14:55 GMT 1
Grinet var i hvert fald smitsomt, da Marty selv måtte give et grin fra sig - alternativet havde været det overraskede udbrud da balancen truede med at vælte helt, indtil Nellie vaklede ind til ham og balancepunktet blev genfundet. Resultatet blev alligevel at Marty måtte slippe hendes hånd så begge arme endte med at falde omkring hende.
"Det er helt i orden." svarede han, stadig med en latter i tonefaldet, mens blikket faldt ned på hende. Nok en gang stående så tæt på ham, at han kunne mærke når hendes varme åndedræt strejfede hans brystkasse. Selv herude i haven kunne han mærke duften fra hendes parfume kilde sine næsebor.
Han burde måske slippe hende, og han var ikke helt sikker på hvad der gjorde at han ikke gjorde det. I stedet begyndte han, som et ekko af hvad der var sket inde i balsalen, at danse med hende igen, med hænderne foldet omkring hendes lænd. Jakken var måske mellem hans hænder og hendes kjole, men det føltes ikke mindre tæt af den grund. Især når han holdt blikket blødt hvilende på hende.
|
|
Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Jan 29, 2023 0:21:58 GMT 1
Indenfor havde nærheden gjort hende så nervøs, at hun havde haft brug for luft. Lige nu, forsøgte hun dog bare at være i momentet og ikke flygte fra det. For de var venner... Hun måtte vel bare begrave hvad-end-det-var der komplicerede det hele. Det var dog lettere sagt end gjort, når de stod så tæt og hun kunne mærke hans hænder mod lænden, over jakken. Fordi de stod så tæt, måtte hun lægge hovedet en smule tilbage for at se op på ham.
Fingrene lagde sig mod hans nakke, hvor huden stadig føltes varm, selvom temperaturen udenfor nok ikke kunne bevare den sådan. Ikke desto mindre, blev blikket på ham, selvom hun også vidste at det kun gjorde hende mere blød i knæene. Sommetider var det hele ret uretfærdigt.
|
|
Marty MacFusty
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Hebriderne
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Job
:
Angriber
|
Post by Marty MacFusty on Jan 29, 2023 0:37:42 GMT 1
Denne gang var hendes blik ikke på deres fødder, bemærkede han sig. De holdt hinandens blik, og hvad der startede som et forsøg på en dans endte med at være ikke meget mere end en blød vuggen.
Uden at have sagt noget højt, måtte Marty sande - om ikke andet, så i hvert fald overfor sig selv - at hans beskrivelse til Mags af hans og Nellies forhold havde været stærkt underdrevet. Og som han mærkede huden i nakken sitre under hendes bløde fingre, og mærkede hvordan hans egne krummede sig en smule omkring jakken ved hendes lænd, føltes munden pludseligt tør. Og måske ikke for første gang, men for første gang på alvor, flakkede blikket kort mod hendes mund.
|
|
Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Jan 29, 2023 13:04:23 GMT 1
Fordi hendes fokus havde været på Marty, frem for egne fødder eller havens oppyntning, var det desto mere tydeligt, da hans blik flakkede mod hendes mund. Det behøvede vel ikke betyde noget, overvejede hun. Alligevel kom hun til at fugte læberne uden at tænke over det, og uden noget begreb om hvad hun skulle gøre med sig selv hvis han forsøgte at kysse hende. For hvad hvis hun ikke duede til det?
En lille lyd undslap hende, da hun nær havde trådt ham over tæerne på grund af manglende fokus i deres blide dans. Balancen blev dog genfundet, og et-eller-andet fik hende til at stoppe dansen, stadig med fingrene mod hans nakke og øjnene låst i hans.
|
|
Marty MacFusty
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Hebriderne
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Job
:
Angriber
|
Post by Marty MacFusty on Jan 30, 2023 0:19:33 GMT 1
Marty ænsede det knapt, hverken da hun næsten trådte ham over tæerne eller da dansen stoppede. Der var så meget andet som holdt hans fokus i det øjeblik: hvor bevidst han var om hvordan hans puls farede afsted; hvor tæt de stod på hinanden; på hvordan det sitrede så behageligt i nakken hvor hendes fingre stadig lå. Allermest var det måden, hun havde fugtet sine læber, som han havde bemærket. Det havde sendt et sug i maven på ham.
Det behøvede ikke at have været en hentydning. Det var han udmærket klar over. Folk fugtede læberne hele tiden - og netop som han tænkte tanken, var han bevidst om at han gjorde det samme, og ikke kun fordi hans mund føltes pokkers tør. Han nåede at fange sig selv i at overveje hvordan hendes læber føltes. Om de var så bløde, som de så ud. Ligeledes nåede han at overveje om det var for sent at bilde hende ind at han var den forkerte tvilling, hvis han gjorde noget forkert.
Han overtænkte. Han var alt for bevidst om at han overtænkte. Og han var ikke sikker på om det var et forsøg på at undgå at overtænke, men handling tog i hvert fald over, da han lænede sig lidt ned og frem, så hans mund kunne søge hendes.
|
|
Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Jan 30, 2023 19:51:08 GMT 1
Stunden hvor de havde stoppet med at bevæge sig i dansen virkede nervepirrende lang. Ikke ubehagelig, men nervepirrende. Nellie ville ønske, at hun kunne regne ud hvad Marty tænkte: både om hende og situationen de stod sammen i med flakkende blikke.
Øjnene var store og blev kun større, da Marty snart lænede ansigtet fremad mod hendes. Indåndingen hun tog blev kun halv af nerver, men ikke desto mindre kom hun ikke med en eneste indvending. I stedet lukkede hun øjnene og modtog sit allerførste kys. Det var blødt, varmt og lidt vådt, men kroppen summede og snart forsøgte hun at gengælde en smule mere af trykket mod hans mund.
|
|
Marty MacFusty
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Hebriderne
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Job
:
Angriber
|
Post by Marty MacFusty on Jan 31, 2023 0:59:13 GMT 1
Det føltes som lidt for lang tid, hvor Nellie ikke rigtig virkede til at reagere. Enten det, eller så var det bare hans egen indbildning som forværrede det. Marty skulle i hvert fald lige til at trække sig og komme med enhver undskyldning han kunne finde på, da han mærkede hende gengælde kysset. Og det føltes nu for alvor som om sommerfuglene blafrede i maven på ham.
Det var ikke Martys første kys, men det sidste han havde at komme med, var beklagelser. Nellies læber var bløde og varme mod hans, og han måtte dæmpe et lille suk mod dem, da han var tryg nok til at trykke hende lidt tættere til sig. Det var først efter nogle lange sekunder at han langsomt brød kysset, og han med et varmt åndedræt åbnede øjnene og smilede forsigtigt til hende.
"... Undskyld, jeg ikke kunne vente til midnat."
|
|
Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Jan 31, 2023 20:39:35 GMT 1
Det var ikke rigtig til at fatte at det skete. At Marty kyssede hende og hun kyssede ham igen, mens de så småt var gledet tættere på hinanden. Faktisk var det endnu mindre til at forstå, da kysset blev brudt og da det gik rigtigt op for Nellie, at overvejelserne måske ikke kun havde været hendes.
Der var noget over smilet hun sendte ham der nok kunne afsløre, at hun var blevet ret blød i knæene af hvad der var sket. Øjnene forekom i hvert fald en smule større, og smilet mere nervøst. "Hvorfor... hvorfor gjorde du det?" spurgte hun så, uden det lød den mindste smule bedømmende. Måske var hun bare nysgerrig, fordi hun selv havde svært ved at sætte ord på det.
|
|
Marty MacFusty
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Hebriderne
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Job
:
Angriber
|
Post by Marty MacFusty on Feb 1, 2023 1:02:45 GMT 1
Hvorfor gjorde du det? Der havde været et kort øjeblik hvor spørgsmålet havde fået en knude til at stramme sig i hans mave, mens han opmærksomt holdt blikket på hende. Der havde ikke rigtig været noget i tonefaldet som tydede på at hun var vred på ham. Og hvis der var, passede det dårligt med smilet på de bløde læber og måden hun så op på ham. Alligevel var hans smil stadig forsigtigt.
"Fordi... well... fordi jeg havde lyst." svarede han, i mangel af noget bedre svar at give. Det ville måske have været let at påstå at han havde været grebet af stemningen, men han ville heller ikke give hende indtrykket af at det havde været et uheld, eller noget han ikke havde ment at gøre. Samtidig var han heller ikke helt sikker på om det havde været noget hun ville have, at han havde gjort. "... Skulle jeg have ladt være?" spurgte han, ukarakteristisk usikker.
|
|
Nellie Broadmoor
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Femten
Årgang
:
Femte
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
163
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Hassel
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link
|
Post by Nellie Broadmoor on Feb 1, 2023 19:07:41 GMT 1
Fingrene lå stadig mod hans nakke uden Nellie egentlig tænkte voldsomt meget over det. De stod stadig ret tæt på hinanden og deres åndedræt kunne nok ses i den kølige vinterluft.
Svaret var måske ikke voldsomt uddybende, men ikke desto mindre varmede det noget i hende. Måske fordi hun mærkede genkendelsen i sig selv, uden helt at vide hvordan hun ellers skulle beskrive den der impuls til at kysse ham. Ja, andet med et fordi jeg har lyst.
"Nej, jeg havde ikke noget imod det," svarede hun så, smilet trukket en kende skævere over hans usikkerhed, og det faktum at hendes kinder nok måtte være temmelig lyserøde nu. På grund af kulden, men også på grund af ham. "Tværtimod."
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.