Only a genius could love a woman like me

[Hamish Buchanan]

Hamish så den lille bevægelse, men forudså ikke, hvilke ord, der ville følge efter dem. Drilleriet gled ud af hans træk, men blev ikke erstattet af noget klart defineret.

Han så på hende et øjeblik eller to, mens ordene fandt en plads indeni ham og han afslørede ikke så meget om sine egne følelser omkring det, da han spurgte:

"Er det et ønske?"

[Alissa Avery]

Det kunne lige så vel være et ønske, et forsøg på at mærke temperaturen eller en drilsk bemærkning. Det bløde glimt i de grønne øjne spillede mildt, uforstyrret af ændringen i Hamish' udtryk.

"Så alvorlig," bemærkede Alissa fornøjet. "Jeg kender mange, der ville være i færd med at prale til hvem end ville lytte, hvis to kvinder i sengen var blevet foreslået dem." Hun slap en munter lyd.

"Men du har altid været unik."

[Hamish Buchanan]

Hamish rynkede den mindste smule på brynene. Hans reaktion havde måske været en anden, hvis ikke han alt for levende huskede dengang, han havde overværet Alissa sammen med den mørkhårede heks. Han havde ikke tænkt på det i et stykke tid, men nu spøgte det.

Han så dog hverken vred eller såret ud. Undersøgende. Alvorlig, ganske som hun havde anklaget ham for, men mildheden var ikke fuldkommen fraværende.

"Jeg er bare interesseret i din motivation for at bringe det op," svarede han, fuldkommen ærligt.

[Alissa Avery]

“Min motivation,” gentog Alissa langsomt og fulgte sine fingres vandring over hans jakkes mørkes stof med blikket. Hun hævede den ene af de nøgne skuldre, før hun fandt tilbage til Hamish’ øjne, netop som hun lod den falde igen.

“Forventer du en bagtanke til hvert ord, der forlader mine læber?”

[Hamish Buchanan]

Hamish skød et bryn let op over spørgsmålet. "Ikke nødvendigvis," svarede han, måske bare en kende tørt, som havde han været fristet til at sige ja.

"Men i dette tilfælde, ja. Det slår mig ikke som en strøtanke."

[Alissa Avery]

Alissa spidsede læberne lidt, mens hånden forlod jakken for at dirigere en lok væk fra ansigtet. Hånden svævede lidt i ubeslutsomhed, før hun lod den finde tilbage til hans brystkasse.

"Måske ikke," medgav hun. "Men det er heller ikke et ønske. Nødvendigvis." Hun smilede blødt op til ham.

"Nysgerrighed er måske det bedste ord."

[Hamish Buchanan]

Hamish så ikke vred ud og det var han heller ikke. Han så dog stadig undersøgende på hende og slap en dæmpet lyd over hendes ord. Han løftede en hånd og strøg impulsivt tommelfingeren over hendes kindben.

"Okay," accepterede han. "Hvordan nysgerrig?"

[Alissa Avery]

At sætte ord på krav og spinde dem til søde løgne var Alissa garvet i, men man kunne ikke sige det samme om at beskrive sine følelser - når ikke det handlede om en såret følelse af retfærdighed og berettigelse. For Hamish prøvede hun dog, selvom udfordringen kortvarigt tegnede sig i hendes træk.

"Som at være på restaurant og bestille en dessert. Uanset, hvor fantastisk og helt igennem syndig, den er, ville jeg nok stadig bestille én af hver på kortet, hvis jeg havde plads i maven," prøvede hun at forklare, et snigende smil om hendes læber.

[Hamish Buchanan]

Hamish skød et bryn let op over analogien og han så eftertænksomt på hende. Hans ansigt var ikke meget informativt og måske stemte det godt overens med, at han ikke fuldt ud vidste, hvad han skulle tænke. Han slap en dæmpet lyd og selvom han ikke var vred, så var der en flig af noget, der mindede om... Bekymring?

"Skal jeg forstå det sådan, at du ikke føler dig... Mæt?"

[Alissa Avery]

Måske var det ikke det smarteste i øjeblikket, men spørgsmålet fik Alissa til at smile. Det var dog ikke med det spillende strejf, som når hun morede sig over nogen, men derimod med en varm mildhed.

"Min elskede," indledte hun blødt. "Jeg spiser virkelig ikke dessert, fordi jeg er sulten." Hun strakte sig for at lægge et ømt kys mod hans læber og fortsatte, uden at trække sig mere end enkelte centimeter væk:

"I modsætning til min appetit på dig." Hun faldt tilbage på plads og det samme gjorde smilet. "Det andet er ikke et behov, det var et forslag. Det kunne jo være, det også gjorde noget for dig."

[Hamish Buchanan]

Ordene fik Hamish' bekymring til at smelte væk og noget helt andet til at røre sig i ham. Hans hænder fandt hendes hofter og han fulgte efter hende et lille stykke, som var han fristet til. At kysse hende igen.

Det rykkede let ved hans læber, mens hans hånd strøg ned over hendes hofte. Han så overvejende ud.

"Måske," medgav han så. "Har du allerede dit blik på nogen?"

[Alissa Avery]

Alissa så forandringen i hans ansigt og mærkede den kort efter i brystet. Hjertet slog hårdere, som hun så overvejelserne tegne sig i hans smukke træk, og hun holdt næsten vejret, mens tungespidsen vandrede over underlæben.

"Altid," svarede hun med et træk i mundvigen. "Det var derfor, jeg trodsede kulden for at finde ham."

[Hamish Buchanan]

Det var ikke alle, der fik lov til at se den mildhed i hende og han nød det. Et lille sug gik gennem ham og det trak ved hans læber. Skuldrene sank.

"Mh," sagde han. "Pas på med at sige sådan noget," mumlede han dæmpet. "En mand kunne blive fristet til at gøre noget frygteligt upassende."

[Alissa Avery]

"Ja?" Alissa lød ikke ligefrem skræmt ved udsigten til det upassende, men Hamish havde selvfølgelig også et sandt talent for at bevæge sig på grænsen. Hviske upassende ord i hendes øre, mens han førte hende med præcis den stil og værdighed, hun krævede. Hun så næsten forventningsfuld ud, selvom blikket spillede om kap med stjernerne over dem.

"Jeg troede ellers allerede, jeg havde fået min julegave."

[Hamish Buchanan]

Det rykkede let ved Hamish' læber og hans hånd gled op over hendes side. Han lænede sig ned mod hende, men krydsede ikke afstanden helt.

"Det er en skam, at her er koldt," sagde han blot. Bøjede sig så ned og trykkede et enkelt, blidt kys mod hendes kravben.

"Men det ville også være en skam at spolere det mesterværk, du er," tilføjede han og rettede sig op. "Kom med ind og dans med mig," bød han derfor, fremfor mere upassende alternativer.