And the fireworks are through

[Adam Jordan]

Tommy Blishwick

En ganske simpel fredag aften, faktisk den første i år 2030, sad Adam på en slidt stol på kroen. En kro han følte, han kendte som sin egen baglomme. Den var behagelig, bekvem, og fyldt med velkendte ansigter. Alle skuttede de sig, når de trådte ind ad døren til de varme stuer og drikkevarerne, der blev ved med at komme i en lind strøm.

Den unge quidditchspiller havde valgt at indtage sin aftensmad på kroen. Han kunne ikke lave mad, og at komme hjem forbi virkede også bare... Ikke helt så indbydende, når nu det var fredag. I stedet havde han sendt en ugle afsted til Tommy for at spørge om selskab efter maden. Det var længe siden han havde set den et år yngre grævling. Han kunne faktisk ikke helt huske præcis hvornår det sidst var... Men der var også sket noget med en hustru i Tommys liv. Så meget havde han da fulgt med.

Da døren ind til kroen blev slået op, rettede han sit eget ansigt mod døren, og fik netop øje på den yngre grævling. "Ey! Tommy-boy!" Råbte han og rakte ivrigt en hånd i vejret for at skabe opmærksomhed på sig selv.

[Tommy Blishwick]

Tommy pustede på sammenfoldede, kolde hænder så snart han kom ind i kroen. Han havde haft et par gøremål på hovedgaden, men årstiden kunne nemt få frost til knoglerne, og derfor var varmen fra krostuen temmelig velkommen. Faktisk, havde han vist ikke været her siden skoletiden. Faktisk var han faldet af på den med hensyn til at se vennerne, på grund af det omvæltende ægteskab med Natalia L. Blishwick , men han følte sig afslappet og veltilpas, da han spottede Adam, som havde udstrakt en uventet invitation.

Han smilede da også, som han navigerede sig gennem den travle kro og over mod kammeraten. "Og så har du ikke engang bestilt noget varmt at drikke til mig?" drillede han venskabeligt, mens han hang kappen over stoleryggen ved bordet, Adam havde taget plads ved.

[Adam Jordan]

Et skævt smil hvilede på Adams læber, da han så Tommys lidt forfrosne pust på sine kolde hænder. Det var faktisk ret koldt, men sådan var det jo i januar. Med mørkebrune øjne fulgte han den anden troldmand med øjnene, som han nærmede sig bordet.

“Jeg vidste ikke længere, hvad din gane tørster efter,” svarede han drillende. “Men jeg kan høre, at lidt varm butterbeer kan være på sin plads?” Lød det spørgende, mens han langsomt rejste sig op fra bordet, for at kunne bestille til Tommy.

[Tommy Blishwick]

Tommy, der endnu ikke havde sat sig ned, men blot fået kappen af, løftede snart en hånd i en gestus der indikerede at Adam da bare skulle blive siddende. "Jeg sørger for det. Skal du have lidt ekstra?" smilede han så, allerede mere komfortabel i krop og sind end han følte sig derhjemme for øjeblikket.

Snart endte det da også med, at en af kroens ansatte gik forbi og knægtene (for det var de vel stadig til dels) bare kunne aflægge bestilling fra bordet. Nemmere.

Tommy satte sig ned. "Nåh, nogle nyheder fra ligaen?"

[Adam Jordan]

Adam satte sig ned igen, da Tommy gav tegn til det. Han nikkede. "Meget gerne!" Sagde han med et smil, og fik ud af øjenkrogen øje på en kroansat, som Tommy gav deres bestilling til.

"Kun slimet sladder," svarede han drillende og satte sig lidt bedre tilrette på stolen, og skubbede sin tallerken lidt til siden. "Ballycastle er helt til hundene..."

[Tommy Blishwick]

Tommy var måske ikke altid den bedste til at følge med i ligaens Quidditchresultater, men selvom han måske ikke var så sportsinteresseret, var det noget andet når man kendte nogle der spillede professionelt. Vennernes passioner ville de fleste nok forsøge bare lige at spørge ind til. Desuden, var det et helt andet liv end det han selv udlevede, så det var da også et fedt perspektiv at få ind.

Han tog en tår af den skummende, lune ingefærøl. "Ja, det er ikke de mest flatterende ting forsiderne fortæller om dem i hvert fald," bød han ind med et grin. På vej til arbejde på hospitalet, hvor han var startet som lærling i plantegifte, så han ofte stande med sladderblade. Faktisk havde han set Adam mere derigennem end i virkeligheden på det seneste.

[Adam Jordan]

Adam nikkede til Tommy ord omkring modstanderholdet og grinede med. Han anså sit hold for at være lidt mere anstændigt, selvom han da godt vidste, at en eller to forhold var havnet på forsiden i ny og næ. “Det er utroligt, at deres træner tillader den slags udskejelser. Jeg hørte, at de havde så slemme tømmermænd til den første kamp! Og de kastede rent faktisk op på stribe!” Han vrængede ansigt. “Det var ulækkert!” Så rystede han på hovedet. “Men Tommy… Hvordan går det med dig?” Hans blik blev i et kort øjeblik alvorligt, som han så over på den anden troldmand. Mens så smilede han bredt, for at lette stemningen igen. “Hvordan er det at være gift?”

[Tommy Blishwick]

En grimasse gled over Tommys ansigt over sagen med denne her tømmermænds-stribe-opkast, men han så nu også hvordan Adam vrængede lidt, og endte derfor med at grine. "Yea, det kan jeg forestille mig," medstemte han. Der var vist ingen tvivl om at det måtte have været vildt ulækkert.

Han tog en tår af øllen, hvilket da også lige gav ham et par ekstra sekunder til at vende spørgsmålet. "Jo, det..." Han trak en smule på smilebåndet. "Det er stadig en stor omvæltning, men jeg føler vi langsomt er begyndt at vænne os til hinanden. Selvom vi vist ikke kunne være meget mere forskellige."

[Adam Jordan]

Adam endte med at stemme i, da Tommy begyndte at grine. Nu hvor der var gået lidt tid, så kunne han godt se det morsomme i det. Og ikke kun det vildt klamme.

Han løftede et enkelt øjenbryn over Tommys først tøvende svar. Men endte med at smile, da troldmanden overfor ham selv smilede. "Jeg vil tro, at ægteskab altid er en omvæltning," musede han lidt filosofisk. "Og siger man ikke, at modsætninger mødes?" Han blinkede drillende til Tommy, ret uvidende omkring dennes hjemlige situation.

[Tommy Blishwick]

Tommy var stadig bare en knægt. En knægt der ikke forstod hvad han skulle gøre eller sige omkring piger. I hvert fald ikke piger der altid syntes at ønske noget helt andet fra ham, end det der faldt ham naturligt. Alligevel var han ikke stoppet med at prøve, selvom det var svært. Sommetider umuligt.

"Joeh," svarede han og trak lidt på det bag et skævt smil. En grimasse nok nærmere. "Jeg tror bare ikke jeg helt er hendes type."

[Adam Jordan]

Tommys igen tøvende svar og hans... Grimasse. Smil. Han var ikke helt sikker på, hvad den anden grævling lavede med sit ansigt. Men han var sikker på at tonelejet i stemmen afslørede, at alt nok ikke var fryd og gammen.

"Virkelig? Hun mener ikke du er sprød? Lækker?" Spurgte Adam med sammentrukne øjenbryn, og rystede vantro på hovedet. "Du er da lige til top 5 over lækreste troldmænd fra Hogwarts."

[Tommy Blishwick]

Ordene var ikke lige nogle han kunne forestille sig Natalia L. Blishwick bruge om ham. Derfor grinede han nu også bare over ordvalget og trykkede brillerne lidt bedre over næseryggen. Der var noget kejtet over Tommy i de øjeblikke, men han havde aldrig været en sportslig Quidditchspiller. Aldrig andet end den bløde, usportslige, blomsterglade mamasboy.

"Er det mig du taler om mate?" grinede han så bare og tog en tår af kruset med øl. "Jeg tror jeg er så langt fra hendes type som man kan komme. Hun er nok mere til folk som... ja, dig."

[Adam Jordan]

Adam grinede med, og vidste godt at Tommy måske så lidt nørdet ud. Men helt ærligt... Han var da flot alligevel! Selvom han måske ikke havde Adams sindsyge hår og solbrune hud.

"Mig? Sådan en der render fra pige til pige? Og som ikke kan holde på et forhold i mere end en måned uden at kede sig?" Han lavede en grimasse. "Du er en langt bedre fangst. Sportsidioter er netop blot det. Idioter." Han trak på skuldrene. Han vidste det. For han var en af dem til tider. Selvom han aldrig bevidst gik efter at såre kvinderne.

[Tommy Blishwick]

Tommy var nu ikke helt overbevist. Hans indtryk af sin hustru var at hun netop godt kunne lide de solbrune typer. Dem som havde bredere skuldre end ham selv og ikke var klædt som en blanding mellem en halvtredsårig gentleman og en tolvårig dreng. Nogen der faktisk dyrkede sport i stedet for planter.

Han smilede sig nu også bare ud af det med en tilforladelig trækken på skuldrene. "Nogle matches er måske bare ikke rigtige," vurderede han så bare, selvom han stadig gerne ville kæmpe for sit ægteskab.

[Adam Jordan]

Adam trak let på skuldrene over Tommys bemærkning. Han havde fuldstændig ret. "Og nogle kan med tiden alligevel blive gode," sagde han håbefuldt på vennens vegne. Han følte sig lige nu ret heldig over, at han ikke var havnet i et arrangeret ægteskab. Så var han nok allerede blevet skilt.

"Mn udover det... Hvor holdt du egentlig nytår?"