F- a princess, I'm a king, bow down and kiss on my ring

[Alissa Avery]

Det var med selvtilfredshed i blikket, at Alissa forlod en samtale, hvor hun var blevet komplimenteret helt til stjernerne for endnu et års overdådig nytårsfest. Mundvigene var stadig ført opad og sitrede ganske let, da hun fik øje på Cora Greengrass i mængden. Et lille, fortabt lam. Pus.

"C," hilste hun med et sødmefuldt smil og placerede et luftkys ud for hver af Coras kinder. "Eller Mrs. Montague, bør jeg vist sige nu." Smilet voksede yderligere.

[Cora Greengrass]

Cora havde regnet med at aftenen ville forløbe uden Alissa ville henvende sig. Men det var vist ikke kun skorpioner der var giftige på nært hold. Overraskelsen og den krybende fornemmelse gemte hun bag et smil, men det var længe siden hun havde været i et dramalokale.

"Vi kan vel stadig være på fornavn," vurderede hun så bare. Måske fordi hun ikke havde behov for at udtale Alissas meget lange, dobbelte efternavn.

[Alissa Avery]

Alissa brugte sjældent Buchanan som efternavn, selvom det officielt var det. Hun havde altid været og ville altid være Alissa Avery, det kunne intet ændre på. Mistanken om, at Cora havde flere kvaler ved sit nye efternavn, behagede hende dog.

"Selvfølgelig," svarede hun med et smil.

[Cora Greengrass]

Cora forsøgte virkelig at affinde sig med sit navn og ægteskab med Simon Montague. Et ægteskab der hverken handlede om kærlighed eller intimitet, men nærmere en form for... distanceret tolerance.

Alligevel blev smilet blødere. Som havde deres sidste samtale til brylluppet ikke været ødelæggende. "Du har altid været en formidabel festplanlægger," sagde hun så, selvom det også var det eneste hun kunne komplimentere Alissa for. Foruden hendes skønhed og figur, men denne kompliment var fint distanceret.

[Alissa Avery]

"Ja," svarede Alissa uden at sætte sit lys under skæppe eller skygge. Det virkede for hende også mere som en konstatering af det åbenlyse, end et reelt kompliment. Hun kastede et blik rundt, inden hun fandt tilbage til Cora.

"Jeg synes også, det er blevet perfekt i år." Smilet voksede lidt. "Men det er jo også nødvendigt efter alle de fester, jeg har holdt i Hickleton Hall." Alle de fedtet, Cora ikke havde været inviteret til.

[Cora Greengrass]

Denne gang lod Cora sit eget blik søge ud i mængden ved påmindelsen. Påmindelsen om de fester, afholdt i hvad der nu var hendes eget hjem (om end det ikke føltes sådan), uden der var blevet udstrakt en invitation.

"Ja, din sociale kalender må være spækket," påstod hun så blot, som var hendes ikke forfærdeligt tom efter at have mistet hoveddelen af sit vennenetværk til en sleepover.

[Alissa Avery]

"Altid," grinede Alissa, som talte hun med en veninde, der stadig havde en plads i hendes liv og gæstelister. Som om det ikke udelukkende var, fordi hun var Constantins svigerinde, at Cora nu var der.

"Hvem der bare havde tid til at dandere den."

[Cora Greengrass]

Bemærkningen pissede hende af. Det gjorde alt ved denne samtale, hun helst så sig fri for. Cora antog dog, at den bedste strategi var at opføre sig nogenlunde civilt. Alissa ville vel kede sig med hende på et tidspunkt.

Øjnene vendte sig mod hende. "Ville du trives i det?"

[Alissa Avery]

"Nok ikke," indrømmede Alissa uden skyggen af ærgelse. Hun havde altid brudt sig om at have noget at tage sig til. Selvfølgelig kun, når det ikke var hende, der tog det tunge læs.

"Men jeg har selvfølgelig heller intet at sammenligne med. Det kan du måske fortælle mig?"

[Cora Greengrass]

Fornærmelser var næsten værre, ledsaget af en blød sirenestemme. Cora forsøgte virkelig at lade det glide, men Alissa havde allerede udstødt og ydmyget hende.

"Nej," sagde hun så, selvom det kun var en halv sandhed. Mellem arbejdet, havde hun ikke meget på det sociale tapet længere. Selv hendes fødselsdag blev ikke afholdt, fordi hun undskyldte sig ud af det med sin egen familie under påskud, at hun havde planer.

"Jeg har mine egne gøremål."

[Alissa Avery]

"Selvfølgelig," svarede Alissa med et sødmefuldt smil. Hun havde godt hørt fra Constantin, hvor Cora i hvert fald ikke havde brugt sin bryllupsnat, og hun kunne vist ikke bede om en bedre indledning til at kommentere på det. Hun fejede lidt af det mørke hår tilbage.

"Gøremål, hm? Hvis det er det, du vil kalde ham."

[Cora Greengrass]

Smilet faldt en smule før Cora kunne nå at fange det og sætte det på plads. Hun kunne godt mærke hvordan mellemgulvet lige vred sig i nervøsitet, men Alissa kunne måske forhåbentlig referere til noget andet.

"Ja, som andre nye ægtepar opsluger vi vist hinandens tid," forsøgte hun så bare, selvom hun ikke havde delt et eneste kys med Simon Montague siden de stod ved alteret sammen.

[Alissa Avery]

Alissa slog en melodisk latter op. Selv havde hun været én af de nygifte, der ikke kunne lade sin husbond være. Det havde nok i virkeligheden været et held, at hun havde været nødsaget til at tage tilbage til skolen efter deres bryllup, så de hver især kunne få udrettet noget.

"Selvfølgelig," svarede hun med et smørret smil, der røbede, at hun vidste bedre.

"Og hvor er han så nu, din hengivne husbond?"

[Cora Greengrass]

Det var han virkelig ikke. En hengiven husbond. Men Cora forsøgte at lade som om det var den unægtelige sandhed. At Simon ikke hellere ville have en anden, og måske slet ikke ville have hende. Alt taget i betragtning var de et bedre sted nu, selvom intet syntes tilgivet, hjemligt eller intimt.

Hvor han var lige nu, vidste hun ikke, men hun kastede ikke et blik rundt for at søge ham. "Hvor er din?"

[Alissa Avery]

Udeblivelsen at et svar var al den bekræftelse, Alissa behøvede og hun blottede tænderne i et ulvesmil, kortlivet som det var. Snart var den behagelige værtinde nemlig tilbage med det samme overblik som altid. Uanset hvor hun og Hamish Buchanan stod derhjemme, var de altid en samlet front udadtil og hun vidste præcis, hvor han opholdt sig.

"Han samtaler med min svigerfar, Callistus S. Bancroft og Bryce Donovan inde i den lille pejsestue." Alle tre højtstående troldmænd i højmagiratet. "Men jeg er sikker på, vi sagtens kan bryde ind, hvis du vil hilse på?" Brynene blev løftet let.