It's cold out there, but it's warm in bed

[Elias Oliver Wood]

"Selvfølgelig," var Elias ikke sen til at sige, før han varsomt overrakte deres søn til Petronelle. Det var ikke uden et varmt smil, at han betragtede de to og flygtigt kun til at overveje, hvor kært det ville være hvis sønnen fik hendes fregner.

Alligevel støttede han hende, da de tog turen mod hendes beplantede lejlighed i Camden. "Transporten klarede han sgu fint," sagde han så, nærmest imponeret over den lille skabnings første møde med transportmagi.

[Petronelle dela Cruz]

Nell havde ikke forventet andet og vidste desuden heller ikke, hvad der var at tilføje. Så hun skridtede i stedet gennem lejligheden for at finde sin seng. En blød sofa var dog det første, der mødte hende, og sådan endte hun med at synke ned i den i stedet.

"På et tidspunkt bør han også få et navn, vores el pequeño," konstaterede hun og betragtede drengen sovende ansigt. Der var en ro i det, som hun tænkte ville være anderledes, hvis han havde et begreb om, hvor nyt det var for dem begge.

[Elias Oliver Wood]

Elias havde stadig kun en overfladisk forståelse for visse af de, for ham, fremmedord som gled over Petronelles læber. Han havde dog hørt dén omtale om barnet før, mens det - han stadig var i hendes mave.

Før han selv trak en stol tæt på sofaen, havde han med lidt magi sørget for, at der blev fragtet noget koldt at drikke hen til sofabordet. "Ja," sagde han med en tankefuld lyd og et blødt smil om læberne.

"I en af de der bøger," Han refererede til en af dem fra bunken han havde bestilt. "- stod der, at man hver især kunne lave en alfabetiseret liste og så sammenligne hvor man matcher." Naturligvis var der en lille udfordring i, at han ikke selv kendte voldsomt mange argentinske navne, skulle det være det fortrukne valg for Petronelle.

[Petronelle dela Cruz]

Mens Elias var gået til bøger og research, havde Nell besluttet sig for at stole på sine instinkter. Der var trodsalt blevet født børn, længe før det handlede om børnebøger og anbefalinger. Hun slap da også en munter lyd, da han igen hentede andenhåndserfaring fra dem.

"Det virker upersonligt," erklærede hun simpelt og så ned på drengen. "I stedet for at kigge på ham og se, om navnet passer." Varsomt fulgte hun den ene af hans buttede arme med to fingre.

"Som Camilo."

[Elias Oliver Wood]

Elias vidste intet om børn og stolede næppe på sine instinkter, når de ikke var i luften. Omkring Petronelle havde han dog kastet sig ud i en masse impulsiviteter. Såsom pludselige udlandsrejser, salsa og en masse tequila.
Alligevel gav det hun sagde god mening for ham, selvom han ikke vidste om han kunne se et navn for sig med det samme, som han betragtede sin søn.

"Camilo," gentog han for at smage på navnet, uden at undgå at overveje om det passede til hans efternavn. Det var egentlig aldrig noget de havde snakket om - hvilket navn han skulle have til sidst eller om begge fungerede sammen. "Camilo dela Cruz, lyder godt," måtte han så erkende.

[Petronelle dela Cruz]

Det var en spøjs oplevelse at høre navnet over Elias' læber, uanset om han prøvede at gentage navnet med samme udtale, som Petronelle selv havde benyttet. Hun smilede lidt over det og kyssede hans tinding.

"Du vil ikke dele hans efternavn?" spurgte hun med oprigtig interesse, mere end noget andet.

[Elias Oliver Wood]

Ligeledes var det spøjst at sige det. Elias vidste dog, at med et sådant navn, kunne han nemmere kalde sit barn Cam, som lå mere på tungen. Til spørgsmålet betragtede han hende lidt, hovedet en kende på sned, før han kiggede ned mod deres søn igen.

"Ideelt, ville jeg gerne have at han både er en dela Cruz og Wood." 

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle svarede ikke med det samme. En af grundene til, at hun aldrig ville giftes, var hendes modvilje mod at blive opslugt i en andens identitet. At hendes navn pludselig kun ville blive et lille komma.

"Men Camilo?" Hun formåede at hæve blikket fra sønnen, så det i stedet fæstnede sig ved Elias. Sådan blev det. Og alt var godt.

afsluttet