Sweet hymns of joy in grateful chorus raise we

[Natalia L. Blishwick]

Natalia smilede igen og tillod sig at svælge i øjeblikket. En stund, hvor de rent faktisk var enige. Og da det blev næste dag kappen smøg sig om hendes skuldre, så hun endda frem til dagen, de skulle bruge sammen.

"Tommy?" kaldte hun og indså først da, at hun var fem minutter for tidligt på den nede i hallen.

[Tommy Blishwick]

Som alle andre dage i december havde Tommy på det stærkeste overvejet at trække endnu en julesweater over hovedet. Lige i dag vurderede han dog (da han ikke vidste hvor Natalia ville tage ham hen), at han måske burde klæde sig mere neutralt, og havde kun lige fået sweateren over hovedet, da han hørte hende kalde.

Håret blev skubbet tilbage, før han mødte hende i hallen og lod kappen indfinde sig omkring sin skikkelse. "Er jeg sent på den?" spurgte han, smilet om læberne halvundskyldende.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia var som taget ud af vintergarderoben fra Beauxbatons, som den lyseblå kappe smøg sig om hende, nu foret med en lys pels, der lige så omkransede den hætte, der lå foldet om hendes skuldre.

"Nej, jeg er bare så vant til, at jeg er lidt for sent på den," svarede hun med et forsikrende smil. "Skal vi?"

[Tommy Blishwick]

Tommys egen kappe var mindre iøjnefaldende i dens brune nuance, men den var pæn nok, trods den ikke ligefrem nødvendigvis var tiltænkt så unge troldmænd.

"Det skal vi," sagde han med et smil. "Transferens eller susenetværket?" Han antog at de skulle forbi Diagonalstræde.

[Natalia L. Blishwick]

"Lad os tage pejsen," besluttede Natalia. Der var ikke langt fra tale til handling og snart forsvandt hun i grønne flammer for at træde ud i Diagonalstræde i stedet. Med en behandsket hånd børstede hun lidt sod af sin skulder og vendte sig mod pejsen, netop som Tommy trådte frem. Hun smilede til ham og skridtede hen foran ham.

"Kom her." Med bløde puf fik hun også børstet hans skuldre af, selvom det krævede, at hun måtte strække sig lidt for det.

[Tommy Blishwick]

Hvorfor tanken slog ham om at hun valgte den transportmulighed, for at undgå at holde ham i hånden, vidste han ikke. Ikke desto mindre lod han den ikke gro sig vildere, før han fulgte hendes eksempel og brugte netværket til at finde Diagonalstrædes gader.

Det var med et taknemmeligt smil, at han lod sig børste af. Tæt nok til at han kunne dufte hendes parfume. "Tak," sagde han, stemmen en kende lavere end han havde formodet den ville være. "Der er min kappe måske lidt mere tilgivende." Sodet kunne ikke så tydeligt ses på farven, som den kunne på hendes hætte, som han lige strøg fingrene over for at få det sidste af.

[Natalia L. Blishwick]

"Sikker," medgav Natalia. "Men ikke dristig." Hun blinkede til ham og følte sig generelt i hopla, da hun kunne føre an ud på Diagonalstræde. Ikke, at hun var synderligt stedkendt der og det blev synligt, da hun måtte stoppe op ikke mere end et par skridt fra pejsen.

"Så. Du kender bedst stedet?"

[Tommy Blishwick]

Nej, der var vist ikke meget i hans garderobe der var dristigt. Han smilede til hende og måtte nok også bare ende med at give hende ret.

"Madam Malkins ligger længere nede af gaden," sagde han så, nikkende i den anviste retning. Gaden var et mylder af hekse og troldmænd der købte ind til julen. Skoleelever der var hjemme på juleferie og skulle købe slik eller diverse ind til næste semester.

"Kom," Han tilbød sin hånd, da de ellers nok ikke kunne følges gennem gaden uden at glide fra hinanden.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia kastede et vurderende blik på de fremstrakte hånd. Diagonalstræde var fyldt med kolleger og andre bekendtskaber, der nok ikke ville lade sig imponere af det par, de udgjorde. Tommy var trods alt ikke den mest imponerende herre, men der var noget ved hans forsigtige smil, der fik hende til at lægge sin hånd i hans.

"Ja, okay," medgav hun til en gammel samtale og lagde nakken lidt tilbage for at betragte de mange snefnug. "Der er nu noget charmerende over at handle i juledagene, mens sneen falder."

[Tommy Blishwick]

Tommy kunne egentlig kun erklære sig enig. Der var noget charmerende over dalende snefnug og han kunne også nyde det mere, nu han ikke skulle koncentrere sig om potentielt at blive væk fra hende. Nej, for deres hænder lå i hinandens af praktiske årsager, men måske - bare måske, havde hun ikke noget imod det på et personligt plan.

"Det er lige til et postkort," vurderede han så bare og smilede lidt bredere. Et snefnug ramte snart næsen. Andre havde sat sig i brune hårstrå, mens de passerede oplyste butiksvinduer hvor visse udstillingsgenstande bevægede sig med magi, for at fange de forbipasserendes opmærksomhed.

[Natalia L. Blishwick]

Med et munter lyd og en pegefinger fangede Natalia den lille dråbe fra Tommys næse, og lige i dét øjeblik fangede hun sig selv i at overveje, hvordan det havde været at fange den i et kys i stedet. Så forkastede hun tanken og gav hans hånd et klem, før hun gik mod Madam Malkins.

Tiden forsvandt lidt derfra. Natalia havde en klar vision for, hvad de ledte efter, og selvom hun gik op i, hvad hun selv havde lyst til at se Tommy i (og blive set sammen med ham i). I det var der dog også en inspiration fra det, hun havde set ham i. Noget, der kunne ligne noget fra en tresårigs garderobe, men i det mindste en stilet én at slagsen.

Der var nok gået et par gode timer, da Natalia trådte op foran ham og lod fingrene stryge ned langs hans revers. Øjnene fulgte fingrene og stoffet, der blev glattet ud, men da de var nået ned mod jakkens knapper, blev de svævende over. Nakken blev lagt lidt tilbage, så hun kunne fange hans blik. Et smil strøg over hendes læber. Så trådte hun et skridt tilbage og brød kontakten mellem dem - og noget elektrisk, hun ikke helt kunne fornægte.

"Hvad synes du?" Hun slog opfordrende ud mod spejlet.

[Tommy Blishwick]

Selvom Tommy havde forventet, at det ville tage kortere tid, beklagede han sig ikke en eneste gang, selvom han følte sig en kende som en påklædningsdukke. Det havde da også sine hyggelige momenter og selvom han ikke var voldsomt glad for de øjeblikke hvor noget han havde iklædt sig virkelig ikke var sagen (for var det ham eller tøjet?), lod han det ikke vise. For i andre stunder, som denne, kunne han håbe på at Natalias afvejende blik og strygende fingre, var et tegn på at hun ikke havde problemer med at være ham nær.

Og så gengældte han smilet hun sendte ham, før han fangede sit eget blik i spejlet. "Jeg ser voksen ud," sagde han uden det var en dårlig ting. Enten klædte han sig som en femårig eller som en bedstefar. Her var et eller andet midt-i-mellem. 

[Natalia L. Blishwick]

Natalia slap et næsten underholdt fnys, ikke uden kant, og studerede ham i spejlet. Det var ikke det ord, hun havde håbet på, men hvis Tommy ikke kunne anerkende det, måtte det jo bare være sådan, det var. Endnu en mulighed for noget fælles, der blev afvist.

"Du kan tage det af det, du vil have," instruerede hun ham og tog kappen på. "Jeg talte med skrædderen, de skal nok sende det hjem til os." Hun samlede sine handsker op.

"Vi ses udenfor." Hun ventede ikke på svar, men forlod butikken i målrettede skridt.

[Tommy Blishwick]

Tommy havde ingen ide om at svaret skulle skuffe Natalia på nogen måde. Hun bad om hans mening og han gav den. Han så voksen ud. Om han lignede sig selv var han ikke sikker på, selvom Natalia nok havde søgt en balancegang. Problemet var, at han ikke vidste om han helt kunne leve op til det, hun havde instrueret ham i.
Alligevel endte han med, at bestille det hele hjem, fordi Natalia havde udvalgt det. Da han så nogle pæne, lyseblå handsker med det blødeste inderfor, besluttede han sig at tilføje dem til bestillingen, men ikke til sig selv.

Snart mødte han hende ude på den kolde gade. "Kunne du tænke dig en kop kakao?" spurgte han med et smil og et nik mod en af boderne, der ofte blev stillet ud når julemylderet flokkedes i ferien.

[Natalia L. Blishwick]

Selvom landet var en del koldere end Portugal, havde Natalia vænnet sig til kulden i Alperne og skuttede sig kun overfladisk, da hun kom ud i kulden. Hun trak handskerne på og fulgte et par, der gik forbi, med blikket. De så henført på hinanden og noget ved det var både fængslende og så intimt, at hun endte med at slå blikket ned.

"Kakao eller chokolade?" spurgte hun og mødte Tommys blik.