Kat og krage

[Ambrose Macnair]

Ambrose betragtede egentlig Atticus med en form for nysgerrighed over hele dette fodringskoncept. Han vidste ikke om han købte den, men blandede sig sjældent i andres sager og havde ikke tænkt sig at holde ham op på noget, der kun - på sigt - ville gå ud over ham selv.

“Yea,” sagde han så, selvom han var delvis uenig. Ideologierne var da nogle han havde fundet enighed i, men mest på grund af dørene de kunne åbne. "Er du tilfreds med måden Burke kører tingene på?” spørgsmålet var måske ikke det naturlige næste-skridt, men det var interessant at høre Atticus mening om ledelsen.

[Atticus Clegane]

Det var ikke et spørgsmål man bare kunne svare 'ja' eller 'nej' på, uanset hvor tilfreds eller utilfreds man var.

Han trak på skuldrene. "Fordele og ulemper ved alt, ey? Jeg er sikker på, at vi alle sammen ville have gjort det på hver vores måde. Hvad tænker du selv?" Han var afslappet i både blik og krop.

[Ambrose Macnair]

Ambrose måtte vel kun forvente, at spørgsmålet blev vendt om mod ham selv. Han vippede lidt på hovedet, før han svarede.

"Flint var inspirerende. Burke er..." Han skulle lige finde et passende ord, men fandt det umuligt. "Ja, det er jeg stadig ved at finde ud af. En født leder, men der er noget ved hende, jeg ikke kan placere."

[Atticus Clegane]

Samtalen var pludselig landet et temmelig interessant sted. Atticus spidsede i hvert fald øre, selvom han stadig sad tilbagelænet og afslappet i sofaen.

"Man kan jo godt dele samme vision uden at være enig i alle detaljerne." Han trak bevidst på skuldrende. "Vi er jo alle sammen forskellige, ey? Men det er nok ikke dumt at finde gode allierede på tværs af klubben." Tilføjelsen var let.

[Ambrose Macnair]

Ambrose vidste, at alt man sagde kunne blive brugt. Han havde selv benyttet sig af metoden et par gange, for egen fremgangs skyld. Eller bare, for at have noget at tage sig til, da det sommetider var underholdene at følge en gylden tråd.

"Selvfølgelig," medstemte han derfor gerne, til Atticus bemærkning. "Alliancer er vigtige, Clegane. Hvad end man er enige eller ej."

[Atticus Clegane]

Atticus og Ambrose havde mere end bare Ren Magi til fælles. De spillede begge quidditch, om end de havde forskellige positioner. De havde begge musik og spillede begge klaver. De var begge to nordenglændere, og de var begge to tilstede i fællesstuen lige nu, hvor de begge sad i sofaerne foran pejsen.

Så Atticus nikkede. "Alliancer er vigtige. Ambrose."

[Ambrose Macnair]

Der var fællesnævnere, men også disse forskelle mellem dem, som Atticus havde beskrevet som var noget der prægede klubben. Forskelle, der ikke skulle komme an på alliancerne. Desuden forstod han budskabet, den rødhårede dreng kom frem med.

Han nikkede, indforstået, før han rejste sig fra sofaen.

"Så ses vi til mindehøjtideligheden?"

[Atticus Clegane]

Atticus nikkede også.

"Ja. Vi ses til mindehøjtideligheden." Bekræftede han, og blev selv siddende da Ambrose rejste sig.

Lukket