Need a negative number of YOUs in my bed

[Tommy Blishwick]

Tommy betragtede hende lidt, før han blidt rystede på hovedet for at give hende ret i antagelsen. "Ikke desto mindre er det sådan det er nu," og det var noget han forsøgte at affinde sig med.

"Vores fundament har været udfordrende at bygge på, men jeg håber ikke, at det er umuligt."

[Natalia L. Blishwick]

Natalia vidste ikke helt, hvad hun skulle stille op med det kontante svar. Det gav i hvert fald ikke indtrykket af, at han nogensinde ville have så meget som overvejet at kysse hende, hvis ikke nogen havde fortalt ham, at han skulle. Ikke den mest flatterende tanke.

"Nej, sikkert ikke," svarede hun og samlede sin ske op for at spise lidt mere. Måske det kunne fjerne den uplacerbare fornemmelse i maven.

[Tommy Blishwick]

Tommy vidste ikke helt hvad han skulle hverken sige eller gøre. Han var tiltrukket af Talia, ikke kun udadtil, men også af de sider hun havde vist ham glimt af. Både i aften, men også i Portugal og på deres bryllupsnat.
Samtidig huskede han også fornemmelsen af en flad mod kinden. Hvordan det føltes, når de skændtes og gik i seng uden et ord.

"Måske hvis vi... gør det her oftere," foreslog han så. "Tilbringer dedikeret tid sammen?"

[Natalia L. Blishwick]

Natalia hævede et bryn over forslaget og hvad, der lå bag det. For Tommy lod selv til helt at have glemt, hvad der overhovedet havde ledt op til den beslutning. Hun stak lidt mere til desserten og bemærkede henkastet:

"Så jeg ikke gør det med andre i stedet?"

[Tommy Blishwick]

Påmindelsen kom bag på ham. Hvorfor den altså overhovedet var nødvendig. Jeg er ikke dér havde hun sagt til ham, da han forsøgte at kysse hende. Det han foreslog var, at de kunne arbejde sig hen mod et-eller-andet. Se om de kunne få et reelt bånd til hinanden, der måske var venskabeligt og ikke kun kontraktuelt.

Formuleringen stak dog også til noget andet i ham.

"Hvor meget gør du med andre?" spurgte han så, før han lige kunne nå at bremse sig selv. Ikke at spørgsmålet lød så spidst, som indholdet kunne.

[Natalia L. Blishwick]

Uanset, hvordan det kunne fremstå, prøvede Natalia virkelig, for under ask hendes modvilje mod at blive gift med ham, lå en dyb respekt for ægteskabet som institution. En respekt, der nu blev stødt af hans spørgsmål. Hun lagde skeen fra sig.

"Det angår ikke dig." Tonen var advarende.

[Tommy Blishwick]

Tommy kunne sagtens komme med protester som hvis ikke det angår mig, hvem så, men endte med heldigvis at tale sig fra det. Blikket slog han ned mod bakken og resterne af chokoladedesserten. Næsten bedre end sex, havde hun beskrevet den som og det slog ham, at han med stor sandsynlighed aldrig ville finde ud af om det var rigtigt.

Pludselig fortrød han også kaffen, for hvad hvis den ville holde ham vågen hele natten? "Skal du have mere eller skal jeg få en alf til at fjerne bakken?" spurgte han så.

[Natalia L. Blishwick]

Så hurtigt kunne det ske. Aftenen var ovre og Natalia sad tilbage med følelsen af, at hun var den eneste, der rigtigt havde prøvet. Imens havde Tommy presset grænser og vist, hvor hurtigt han kunne skifte fra omsorg til komplet indifference. Måske var det en engelsk ting, men hun var sådan set ligeglad med, hvor det kom fra; Hun brød sig ikke om det.

"Det ved jeg ikke. Var det din egen ide, eller var der nogen, der fortalte dig, at det skulle ske?" bemærkede hun glat, men gav ham ikke tid til at svare. "Har du egentlig nogensinde truffet en selvstændig beslutning i dit liv?"

[Tommy Blishwick]

Tommy forstod ikke helt hvad der var sket eller hvordan hans praktiske spørgsmål kunne afføde Natalias skarpe. Der var også en tydelig forvirring i hans blik ved det første, men noget mere klemt ved det næste. Han åbnede ikke munden for at sige noget, men gav sig i stedet bare tid til at tælle.
Han havde måske været personlig før med det der ikke angik ham, så måske havde Natalia bare behov for at skubbe tilbage. Bakken forblev hvor den var for nu. Uden at tænke over det, drejede han vielsesringen en kende rundt om fingeren, som den ikke havde fjernet sig fra siden deres bryllupsdag. Det var mærkeligt at tænke på, at han for få øjeblikke siden, havde forsøgt at kysse hende.

"Jeg har haft en god aften med dig. Det var ikke min intention, at den skulle tage den her drejning. Det beklager jeg." Han forsøgte at tage det på egne skuldre. Tage den beslutning, selvom den var svær at synke.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia havde også haft en god aften, overraskende nok. Hun havde endda været klar på at afslutte aftenen med et blødt kys mod hans læber. Men Tommy forstod tydeligvis ikke, hvor stødende spørgsmålet havde været. Forstod ikke, at han havde evnen til at såre hende, uanset hvor lidt hun brød sig om det.

“Forventer du virkelig, at en så halvhjertet undskyldning kan gøre op for, at du lige indirekte anklagede mig for utroskab?”

[Tommy Blishwick]

Skuldrene, allerede lavthængende for øjeblikket, syntes at sænke sig yderligere. Efter Natalia var kommet sent hjem og havde bragt mandligt bekendtskab ind i deres hjem, havde han sat spørgsmålstegn ved hendes troskab.
Nu skammede han sig over det.

"Nej," svarede han så og så ned mod sine hænder, foldet i skødet. Bemærkningen der havde ført til hans anklage, havde prikket til noget i ham. Usikkerhed. "Det var ikke pænt af mig."

[Natalia L. Blishwick]

"Nej, det var det ikke," medgav Natalia og trods der ikke længere var vrede at spore i hendes træk, var tonen bestemt. Men hun tvang skuldrene ned og tog en indånding. Besluttede sig for at gøre en indsats. Den sidste.

"Men det burde ikke overskygge en ellers god aften," besluttede hun alligevel, uden overhovedet at overveje, at hun selv kunne have en rolle i den usikkerhed, der lå bag anklagen.

[Tommy Blishwick]

Tommy løftede langsomt og nok også varsomt blikket fra hænderne, samt en blødt skinnende vielsesring. I halvmørket fangede den smule lys der var metallet på en helt særlig måde.

"Nej," medstemte han, lettet over at hun mødte ham dér, selvom han ikke helt følte at han fortjente det i momentet. "Jeg vil gerne love dig, at jeg vil gøre en større indsats. Tage dig ud. Planlægge noget for os."

[Natalia L. Blishwick]

Natalia vidste ikke, hvorfor det altid var hende, der skulle gøre den største indsats. Det var i forvejen hende, der var flyttet flere tusind kilometer for at blive gift med ham. Imens havde Tommy bare været besværlig.

"Hm." Hun tøvede lidt, men nikkede så. "Det vil jeg se frem til." Glæde mig til virkede alligevel lidt for voldsomt, for ikke at sige uærligt.

[Tommy Blishwick]

Motivationen var blevet mindre og mindre for hver dag der gik. For Tommy følte også at han havde mistet noget, selvom det unægteligt var mindre end hans hustru. Håbløst romantiske fremtidsdrømme var dog blevet slukket. Kvalt i hårde ord og ideer om aldrig at være god nok. Men det var heller ikke fair bare at blive ved med at lade som om, at deres ikke-tilstand til hinanden var optimal.

Så selvom han ikke vidste om Natalias ord lige nu var sande - om, at se frem til det - tog han dem bare som de var. "Det vil jeg også."