Imperfect and human are we (s)

[Cora Greengrass]

Cora rodede sikkert det bølgende hår, da hun lagde hovedet mod puden, liggende på siden med fronten mod Freddie. Da han brød fra kysset, åbnede hun langsomt øjnene og mødte hans. Utroligt hvordan han kunne beskrive hendes ydre, uden det på nogen måde forekom hende overfladisk.

"Du bander for meget," mumlede hun så bag den svageste trækning ved mundvigene. En hånd gled ned over hans skulder og arm.

[Freddie Day]

"Hva' faen." Det drengede smil indtog sin faste plads om Freddies læber og han kunne ikke dy sig for at føre hånden lidt op, så han kunne give hende et blødt nap i siden.

"Hvad fuck snakker du om?"

[Cora Greengrass]

"Shush," lød det fra hende, selvom der ingen var til at høre dem. Først der slog det hende rigtigt, hvor befriende det var at være så langt væk fra de mange stemmer. Fra musikken der nok havde været romantisk for en udefrastående bryllupsgæst.

"Vil du have at jeg også stikker af fra dig, Tottenham? Hellere rende i en brudekjole end i så lidt..."

[Freddie Day]

"Jeg vidste ikke, at du var sart," drillede Freddie hende, selvom det ikke var helt sandfærdigt. Han havde i hvert fald altid antaget det om hende og den venindeflok, hun havde været en del af.

"Men så må jeg vel hellere opføre mig ordentligt. Eller vent, først -" Han førte hånden ned på hendes bløde bagdel og gav den et godt klem.

"Så. Nu skal jeg nok opføre mig ordentligt."

[Cora Greengrass]

Klemmet om bagdelen fik hende til at ryste på hovedet af ham. Humor kunne være ganske opblødende når man havde en klump i brystet, men samtidig normaliserede det måske en aften og en nat, der for mange burde være speciel. Romantisk.

Hun fandt dog ikke, at hun var skuffet over sin flugt. Eller det faktum, at hun lå her med Freddie, selvom en redt seng nu havde været bedre. Og at hun nok havde været kønnere i en hvid natkjole af silke.

"Uforbederlig," var det eneste ord hun gav ham, gennem et blødt fnys.

[Freddie Day]

Det var et helt fint ord at bruge om Freddie. Han havde i hvert fald ikke meget imod det, når han samtidig kunne ligge tæt med Cora - og så i Tottenham af alle steder! Han kunne næsten ikke fatte sit held og følte sig helt overvældet, da han kyssede hende igen.

“Bare tag en føler, babe. Du vil finde, at jeg er mere end forbedret,” mumlede han ind mod hendes læber og smilede drenget, som han trak sig lidt tilbage. “Jeg har ikke bare ligget på den lade side.” Hvilket selvfølgelig var en kæmpe løgn - hvis altså ikke en sprint ned i kiosken for at købe cigaretter inden lukketid kunne tælles med som motion.

[Cora Greengrass]

Freddie mindede hende vitterligt om alt der ikke var hendes husbond, og af den grund, havde hun nok i virkeligheden ikke det store behov for at han skulle forbedre noget som helst lige nu.

I stedet gengældte hun kysset, før der igen var en mindre afstand mellem dem. "Er du nu sikker på det?" spurgte hun ham, før hun langsomt sneg en hånd ind under hans t-shirt. "Du føles godt nok ikke anderledes."

[Freddie Day]

Freddie kunne sagtens vænne sig til at se Cora i sin t-shirt med lidt uglet hår, selv når hendes fristende læber formede drilske bemærkninger. Han slap en munter lyd og gav hende et lille klem.

"Så må du jo lede et andet sted," bemærkede han med et drenget smil.

[Cora Greengrass]

Cora sneg hånden væk fra det bløde, varme maveskind under hans t-shirt igen med en afdæmpet, men underholdt lyd. Det drengede smil var alt for virkningsfuldt. Måske punkterede det også noget af dagens alvor.

"Charmerende," mumlede hun, selvom det netop var det han var.

[Freddie Day]

Freddie savnede hendes hånd det øjeblik, den havde forladt hans hud. I virkeligheden skulle han nok bare have lukket røven og kysset hende, til læberne blev ømme - og så lidt til.

"Uimodståelig, vil nogle mene," bemærkede han dumt og kærtegnede hende blødt, selvom der var andet, han da godt kunne drømme om…

[Cora Greengrass]

Nogle. Selvom det blev sagt i sjov, kunne Cora da ikke lade være med at mærke et-eller-andet over formuleringen. Hun burde nok bare lade det glide og minde sig selv om, at Freddie kunne lide hende, men alt var bare ekstra mærkbart i dag. Desuden havde hun fyret flere glas bobler ned.

"Nå. Du kunne bare have hevet dem med hjem i dag i stedet."

[Freddie Day]

Freddie så skiftet i hende med det samme, men det var først ved hendes bemærkning, at han fattede, hvad han havde gjort galt. Han gav hende et lille klem.

"Skulle jeg have sagt nogen i stedet? Eller måske bare sige det ligeud indrøm nu, Miss Cora, at du synes, jeg er fuldstændig uimodståelig."

[Cora Greengrass]

Cora forsøgte at læse mere ind i tingene end hun burde, men Freddie formåede at tackle det lige nu, inden hun tog det et andet sted hen. Selvfølgelig fandt hun Freddie uimodståelig. Selv dengang hun havde en kæreste, havde hun ikke kunne modstå ham. Og nu var hun hos ham på sin bryllupsnat.

"Du er okay," sagde hun så med den mindste lille djævelske trækning ved mundvigen.

[Freddie Day]

Freddie vidste, at han var meget mere end okay og det var synligt i hans smørrede smil. Han havde indtil flere flabede bemærkninger liggende klar på tungespidsen, men han holdt dem i tankerne denne gang. Hun var trods alt i Tottenham på sin bryllupsnat. Aften.

"Yeah," svarede han derfor med et smil. Alt i ham brændte efter at kysse hende, men for en gangs skyld prøvede han at være varsom omkring grænser.

[Cora Greengrass]

Cora kunne ikke få alvor tro på, at hun havde fået lov til at afslutte flabethederne med så lam en kommentar, men det blev uvigtigt hvorfor Freddie lod det glide. Især når han smilede til hende. Langsomt løftede hun en hånd for at skubbe en af hans krøller væk fra panden. Da den vist besluttede sig for at ville vende tilbage, endte det med at hun nærmest nussede hans hår for at holde den i skak.

"Jeg er glad for at jeg måtte være her med dig," mumlede hun så - en kende fjernt for hende at udtrykke taknemmelighed med ord.