Half-a-crown to fetch her down

[Constantin Montague]

Constantin kendte virkelig ikke sin svigerinde godt nok til at påstå om hun var en hystade eller ej. Fra hans perspektiv havde det været Simon Montague der kunne gå under den betegnelse - sådan som han havde skabt sig som et barn over brylluppet og var stukket af med én, frem for bare at løbe hornene af med et dusin.

"Uanset hvad end der foregår mellem brudeparret, burde du nok nærmere komme med lykønskninger. Det er en fordelagtig aftale mellem to vigtige slægter, trods alt," formanede han roligt.

"Med andre ord, Morgaine, råder jeg dig til at holde hænderne for dig selv fra nu af."

[Cailean Morgaine]

Cailean havde på fornemmelsen at Montague muligvis var dybt seriøs, og grinet falmede. En gang havde han set op til den ældre dreng. Mand. Voksen. Måske var det dérfor, at han nu var så kedelig og tør.

Grinet var nu helt væk. "Ja ja, klart. Det var også bare for sjov."

[Constantin Montague]

“Sjov kan man godt have med gifte kvinder,” begyndte Constantin med en rolig distancering i stemmen. Der var den svageste fandenivoldske gnist i blikket.

“Men man er diskret og bør næppe efterlade dem skrigende på dén måde.” Han gav Cailean et enkelt, hårdt klem om skulderen og håbede at han havde understreget sin pointe. Coras ry var nu knyttet til Montaguefamilien.

[Cailean Morgaine]

"Jeg kan da ikke gøre for at hun skreg? Hvis jeg havde vidst at hun ville være så tøset omkring det, havde jeg jo ikke gjort noget, vel?" Argumenterede han logisk, selvom det måske var lidt en løgn.

"Desuden siger hun ikke noget. Hun har aldrig sagt noget videre til nogen før, så det gør hun heller ikke den her gang. Vi har en aftale, og hun skal nok holde munden lukket, så..." Han trak på skuldrene. Hvorfor han fortalte det til Montague, var han ikke sikker på. En gammel følelse af troskab, velsagtens.

[Constantin Montague]

Constantin måtte alligevel erklære sig en kende nysgerrig over hvad fanden Cailean havde gjort med svigerinden, men valgte at det nok var bedst at holde sig til sagens kerne.

Et bryn blev alligevel hævet i panden, mens han vurderede den ranglede knægt. Okay, så Cora tidligere-Greengrass var måske ikke ligefrem det dydige billede hendes forældre havde malet hende som. Ikke at det overraskede ham at endnu en fuldblodstøs var blevet plukket af en anden. Selvom denne plukker var Cailean Morgaine.

"Jeres aftale," indskød han. "Håber jeg ikke du taler ligeså højt med andre om, som du gør med mig lige nu, Morgaine. Hvad I laver sammen, skal foregå bag lukkede døre og ikke bag hække."

[Cailean Morgaine]

Cailean fnøs og bed en neglerod af, inden han svarede.

"Jeg har da heller ikke sagt det til nogen. Det er jo bare fordi vi, du ved... Vi to er cool, ikke?" Ja de havde jo ikke ligefrem været venner. Ikke sådan rigtig. Men Montague havde da inviteret ham med i klubben den gang, og sådan.

[Constantin Montague]

Cool. Constantin havde knapt nok skænket Morgaine en eneste tanke siden de sidst havde talt sammen, for hvad? Ja, det var en evighed siden.

Alligevel smilede han da bare til ham og børstede nogle kviste fra hans skulder, da hånden alligevel skulle forlade den.

"Selvfølgelig. Lad det forblive sådan, alright?" Det var en af de mest aflappet-leverede trusler, men Constantin antog at pointen var sevet ind.

[Cailean Morgaine]

Cailean løftede hagen, og rettede da også ryggen en smule. Montague havde været en bedre leder af klubben end Flint, uden tvivl. Det var virkelig en skam, at han gik ud. Cailean var ret sikker på, at de kunne have nået at forme en ret sikker relation.

"Klart." Erklærede han enigt. "Klart nok. Så... Hvad laver du egentlig nu?"

[Constantin Montague]

Constantin havde været mere end klar til at overlade Cailean til sig selv nu hvor pointen var blevet understreget og understreget igen. Men nu inviterede Morgaine til et samtaleemne der heldigvis omhandlede noget som Constantin brød sig om at tale om. Ham selv.

"Jeg er i ministeriet. Auror," sagde han med en stolthed, han nok ikke havde fortjent. Døre var blevet åbnet for ham gennem meget af hans liv.

"Og du skal...?" Betød det noget for ham? Egentlig kun hvis han kunne bruge Caileans kommende profession til noget i sit netværk.

[Cailean Morgaine]

Urgh. Aurors var ikke ligefrem mennesker, der blev set særlig pænt på i Morgaine familien, og det var nok smittet af på Cailean. Men han var selvfølgelig diskret med sin grimasse. Og nogle aurors var da heldigvis lettere korrupte, og så var de vel godt nok selskab.

"Mig? Øh, altså jeg... Du ved, det er stadig ferie og sådan noget, så... Altså, jeg har massere af muligheder. Så jeg har ikke sat mig fast på noget bestemt endnu." Desværre.

[Constantin Montague]

Korrupt var nok lige ordet, men ikke et som Constantin sagde højt Vaf gode grunde. Familien havde en hel del skeletter i skabet, men dette galt vist mange af de gamle familier.

Selvfølgelig var han temmelig uimponeret over Caileans planmangel, men skepsissen viste sig kun flygtigt, før mundvigene krøllede sig op. "Det finder du nok ud af Morgaine," sagde han og besværede sig ikke med et nyt samtaleemne.

"Naturen kalder." Han gav Morgaine et høfligt nik og bevægede sig ind i palæet.

Lukket.