I skyggen af syrener [S]

[Petronelle dela Cruz]

Solen kom i anden række, da Elias' hånd fandt vej til Nells knæ. Et varmt smil buede sig over hendes læber og hun endte med at læne sig frem og lægge et blødt kys mod hans mund.

"Men jeg kan dreje mig om dig," pointerede hun med et træk i mundvigen.

[Elias Oliver Wood]

Ordene affødte et blødt grin fra ham og han endte da også med, at gengælde tjenesten ved at presse et kys mod hendes læber. Som altid, duftede hun af sol, mens hendes læber smagte af den alkoholfrie omgang bobler.

"Bliv ikke rundtosset dela Cruz."

[Petronelle dela Cruz]

"Jeg skal gøre mit bedste, papi," lovede Nell ham og tog en tår af de flade bobler. Endnu en fantastisk del af graviditeten.

"Men jeg kan jo ikke garantere noget, når du sådan hælder på mig."

[Elias Oliver Wood]

Det var nok i virkeligheden ham der var blevet rundtosset, når Petronelle hældte på ham i klubberne. "Kald, det gengældelse," sagde han med et glimt i øjet.

"For hvert eneste shot tequila."

[Petronelle dela Cruz]

"Jeg foretrækker tequila," svarede Nell med et grin, som altid bare en lille smule for højlydt. På trods af erklæringen, tømte hun alligevel sit glas.

"Men må jeg jo tage min straf."

[Elias Oliver Wood]

Elias kunne nok ikke klantre hende. Han havde det selv en kende anstrengt med champagne, og kunne ikke rigtig forestille sig at den alkoholfrie version gjorde det bedre. Desuden var den nok blevet en kende lunken i hans forsinkelse.

Han tog hendes tømte glas og satte det fra sig på et af de svævende fade der trissede forbi, som om de havde bedt om det.

"Skal jeg gå i solidaritet?" spurgte han hende så med en skæv trækning på smilebåndet.

[Petronelle dela Cruz]

"Uden alkohol?" spurgte Nell vantro og uden at kunne forstille sig, hvad der dog ville drive ham til det. I en flygtig berøring, gav hun hans lår et klem og grinede varmt.

"En af os skal more sig."

[Elias Oliver Wood]

Elias havde holdt igen til aften, for at forhindre at han sagde noget dumt til nogen. Skaden var nok allerede sket i én eller anden samtale allerede, men det tænkte han ikke længe på, da hun klemte om hans lår.

"Behøver jeg alkohol for at gøre det?" spurgte han og hævede et bryn. "Eller mener du i virkeligheden at det er dig der ender med at more sig over at jeg bliver fuld?" Spøgte han.

[Petronelle dela Cruz]

Nell grinede og selvom det ikke havde været intentionen med ordene, spillede blikket skælmsk til ham. Hans lår fik endnu et klem, denne gang fordi hun havde lyst til at røre ham.

"Gør det nogen forskel?"

[Elias Oliver Wood]

Elias kunne ikke tage øjnene fra hende, når hun sendte ham et blik som det der. Han huskede det ligeledes fra nogle af de første interviews og det var lige distraherende.

"Nej," erkendte han så og var denne gang dén der dristede sig at læne sig tæt først, for at søge hendes mund med sin egen.

[Petronelle dela Cruz]

Nej, intet lod til at gøre en forskel mellem dem. Om det var deres tid uden forpligtelser eller en pludselig graviditet. Igen og igen fandt de tilbage til hinanden i kys.

Nell fortabte sig lidt i det og hendes hånd var på siden af hans hals, da hun igen brød fri af hans læber, udelukkende for at kunne se på ham.

"Jeg er glad for, at du valgte det til," erklærede hun så, impulsivt, men med følelsen emmende i hver fiber af hende.

[Elias Oliver Wood]

Elias kunne nemt glemme hvor de var, eller hvad de burde fejre, når det stadig kunne føles sådan at kysse hende. Som var de stadig på den anden side af kloden, afskåret fra resten af verden.

Øjnene åbnede sig langsomt, mens deres ansigter endnu var forholdsvis tæt på hinanden. Til hendes ord, smilede han. "Det er jeg virkelig også," sagde han og håbede at hun ville kunne stole på dét.

[Petronelle dela Cruz]

Det var fristende at række op og ugle op i hans hår, som det plejede at være. Især nu de sad lidt væk med festen i baggrunden som en summen af liv, ikke meget anderledes end at have vinduet stående åbent i indre by, liggende i hendes seng alene sammen.

"Jeg har ikke oplevet at savne nogen i min seng før," bemærkede hun dæmpet. De havde allerede fra starten af besluttet, at han ikke ville overnatte der, mens Martina var hjemme. En aftale, der havde vist sig at være sværere at håndhæve end forventet.

[Elias Oliver Wood]

Aftalen havde været svær at håndhæve. I begyndelsen nemmere, men med ugerne en kende mere udfordrende, nu han havde været vant til efterhånden ikke kun impulsive overnatninger. Elias respekterede dog beslutningen, men de var kun få uger inde i juli og august virkede allerede ret uoverskuelig.

"Du kunne besøge min," foreslog han så, men forstod udmærket at Petronelle gerne ville være nær sin søster, nu de kun havde hinanden herovre.

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle havde ikke forventet konkrete løsninger og vidste ikke, hvad hun skulle stille op med den. Tiden med søsteren havde altid været hendes førsteprioritet, men nu følte hun for første gang splittelsen.

"Måske en enkelt gang," gav hun sig derfor, ikke uden at trække lidt på det.