You'll never have to fall again

[Sinéad L. Yaxley]

Hickleton Hall
23. juli

Sinéad havde vist nok strukket dress code'n en smule, ved at iklæde sig en meget lys kjole, med prikker der næsten ikke kunne ses på afstand. Men til denne slags begivenheder kunne man altid regne med, at brudens kjole var så ekstravagant, at der ikke var noget at tage fejl af.

Desuden gjorde det jo ikke noget, hvis der var en bachelor eller to, der synes hun lignede en potentiel brud. Det kunne jo være sådan en herre som Thaddeus Buchanan , eller lignende.

Mr. Buchanan. Mrs. Buchanan. Sinéad Buchanan. Sinéad og Thaddeus Buchanan. Shiny og Thaddy.

Bedst som hun gik og summede i egne tanker, kom hun helt 'tilfældigt', til at stille sig ved siden af selv samme mand, da gæsterne stillede op for at se kagen blive skåret.

"Sødt par, synes du ikke?"

[Thaddeus Buchanan]

Et bryllup var ikke just Thaddeus' billede på en god aften, men han kendte sine pligter og stod selvfølgelig i udkanten af selskabet omkring kagen, som altid ragende let over den. Udtrykket var betalt, men ikke uhøfligt, da han drejede hovedet mod Mrs Yaxley. En dæmpet lyd forlod ham.

"Det er altid inspirerende at se ungdommen indtage deres plads i samfundet," medgav han roligt og rettede blikket tilbage til omtale unge mennesker.

[Sinéad L. Yaxley]

Sinéad svarede med en enig lyd og et nik. Også selvom netop dette unge par, lod til at være lidt stive i det. Men de fik da skåret første stykke af kagen, så det snart blev gæsternes tur.

"Er du til kage, Mr. Buchanan?" Spurgte hun i en fløjlsblød tone, og lagde an til at de kunne stille sig i kø sammen.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus brød sig ikke om kage - eller andre søde sager, for den sags skyld. Generelt foretrak han livet med lidt kant. Men han var intet, hvis ikke den perfekte gentleman og bød hende sin arm.

"Jeg vidste ikke, De havde en sød tand, Mrs. Yaxley," bemærkede han i samme rolige røst som normalt og kastede et blik ned på hende.

[Sinéad L. Yaxley]

Sinéad sendte ham blot et hemmelighedsfuldt smil, lagde elegant sin arm i hans og rettede derefter blikket frem for sig.

"Jeg er sikker på, at der er mange ting vi ikke ved om hinanden." Endnu. "Jeg mener os mennesker generelt." Egentlig ikke.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde ikke et behov for at lære mere om Sinéad. Sandt at sige havde han aldrig skænket hende mange tanker, selvom de var stødt på hinanden i ministeriet og til begivenheder som denne.

Men han var velopdragen og så høfligt ned på hende i opfordring til at uddybe.

[Sinéad L. Yaxley]

Han var vist ikke en mand af mange ord. Men det var næppe vigtigt, så længe ordne var velvalgte.

Hun gengældte smilet og trak let på skuldrene, som var hendes egne ord blot en lille forbipasserende tanke. "Der er bare meget vi ikke ved, og meget vi kan lærer." Hun nikkede mod det nygifte par, "særligt de to." Det blev sagt med et velment smil, og måske et let savn. Hvem der bare var gift.

[Thaddeus Buchanan]

Selvom Thaddeus ikke smilede til hende, var der en mildhed over hans træk, der kunne tolkes sådan. En høflig reaktion på den overfladiske smalltalk.

"Er det den indstilling, der har gjort Dem så succesfuld inden for Deres fag, Mrs Yaxley?" smigrede han, udelukkende fordi det var det, man gjorde.

[Sinéad L. Yaxley]

Sinéad lo mildt bag en håndryg, inden hun så op på ham igen.

"Det kræver lidt mere en simpel nysgerrighed, at blive succesfuld i mit fag." Fastlog hun i en blød stemme, der næsten formåede at skjule selvtilfredsheden. "Men jeg forstiller mig, at det samme gælder for dit?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus betragtede Sinéad opføre sin rolle, ligesom han gjorde det på overklassens scene. Hun gjorde det til perfektion, måtte han medgive. Og alligevel var det en anden kvinde, han tænkte på, når han formede navnet Yaxley. Hun lå dog dybt i baghovedet.

"Alt ved mit fag starter med simpel nysgerrighed," bemærkede han blot med et flygtigt glimt i øjet.

[Sinéad L. Yaxley]

Hendes blik spillede mod hans, og hun kunne mærke at han var lige sådan en mand, som hun gik og ledte efter. Ganske vist lidt oppe i årene, men hun tillod sig ikke at være alt for kræsen. Han havde erfaring. Var moden og klar.

"Oh?" Hun var tydeligvis interesseret i at høre mere.

[Thaddeus Buchanan]

Oh var ikke et svar for intelligente mennesker, det var ikke engang et ord; Det var en lyd, et lille pip fra en forskrækket fugleunge. Thaddeus betragtede hende lidt, før han rettede blikket frem igen.

"Nysgerrig på, hvad vi laver på de dybere niveauer?" spurgte han i stedet for at svare. De vidste trods alt begge, at han ikke kunne tale om sit arbejde.

[Sinéad L. Yaxley]

Sinéad ville ikke definere sig selv om nysgerrig, men nærmere videbegærlig. Desuden var det vel de færreste der ikke havde spekuleret i, hvad der foregik i mysteriedepartementet.

"Naturligvis," svarede hun derfor ærligt. "Men tro ikke at jeg forventer et konkret svar, Mr. Buchanan." Tilføjelsen kom med et smil på læben, inden det lod til at blive deres tur i køen til kage. Sinéad tog fat om kniven med et delikat greb, og skar et stykke i tilpas størrelse med yderste præcision, før hun vippede det over på den lille kagetallerken, som hun rakte til hendes kø-herre.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde været mere end klar på at servere for Sinéad, men han havde ærligt talt ikke noget imod, at hun tog føringen. Tværtimod fik det ham til rent faktisk at se på hende, da hun rakte ham tallerkenen.

Han svarede dog ikke med ord, men gav et lille, taknemmeligt vip, et med tallerkenen og et med hovedet.

[Sinéad L. Yaxley]

Et smil trængte sig på ved hans taknemmelige nik, imens Sinéad vendte sig mod kagen igen og skar et ligeså præcist stykke til sig selv.

"Kunne du finde på at gøre mig selskab imens vi nyder kage, Mr. Buchanan?"