Not too shabby.

[Algernon McLaggen]

Nej der var selvfølgelig andre ting, der var sjovere at lave bag en busk. Tanken trak på et smil og sendte et blik ned over hende.

"Ingen af delene. Jeg fangede bare en god historie på vejen." Han løftede glasset mod hendes.

[Jemima Burke]

Mere af vane end noget andet, himlede hun med øjnene over blikket der gled ned over hende, uden reelt at være helt utilfreds med det “Ja?” Hun hævede brynene nysgerrigt og lod sit glas slå let mod hans før hun nippede til boblerne “Hvor god? En du vil dele?” Spurgte hun med et opfordrende blik.

[Algernon McLaggen]

Han trak på skuldrene, men mest af alt for at drille. Og måske lidt fordi, han ikke var helt sikker på om han burde dele den. Af hensyn til Jem. Men smilet hang stadig ved.

"God nok til, at jeg måske vil bruge lidt tid på, at finde ud af om den er sand. Man ved jo aldrig med sådan noget bryllupssnak." Det var helt bevidst at han trak tiden ud.

[Jemima Burke]

Jemima hævede brynene og var tæt på at vende øjne igen “Så du skulle bare lige sige du havde opsnappet noget godt, for så ikke at ville fortælle mig det?” Hun nev ham i låret, drillende mere end noget andet “C’mon.. sig det nu. Hvis ikke det var værd at sige, ville du slet ikke have bragt det op, vel?”

[Algernon McLaggen]

Han overvejede de potentielle konsekvenser. Det kunne virkelig gå begge veje, men...

"Okay. Du har overtalt mig, min vise Jemima Burke." Svarede han i kærlig dril, og fortsatte direkte til det varme emne: "Der går rygter om at din eks skal være far."

Det var sandsynligvis ikke ordene der lettest fik lokket hende med ind i et tomt gæsteværelse senere, men ikke desto mindre syntes han at hun skulle vide det - og hellere fra ham end fra et sladderblad om nogen dage.

"Dog ikke bekræftet, vil jeg minde dig om." Tilføjede han.

[Jemima Burke]

Hvis han havde været den første til at fortælle hende den nyhed, ville reaktionen helt givet have været en anden, eller i hvert fald have været mindre afdæmpet end den nu blev.

Smilet var forsvundet da hun vendte ansigtet væk og så ned på de pæne sko der matchede buksedragten “Det kom videre hurtigere end når nogen har kysset i krogene på Hogwarts.” hun skar en grimasse, der skulle have været et smil, men aldrig blev det, før hun tvang skuldrene lidt ned og rankede sig “Men så se den som bekræftet. Han fortalte mig det selv da du talte med Haxby.”

[Algernon McLaggen]

Det var en behagelig overraskelse, at Jem tog nyheden ganske roligt. Han havde været lidt bekymret for, om det måske ville berøre hende lidt for meget, og han brød sig virkelig ikke om, at skulle gøre hende utilpas.

Og ikke nok med dét, kunne hun endda bekræfte historien. Fordi hun havde talt med Wood. Elias Oliver Wood havde listet over som en anden taber og sagt til sin eks, at han skulle være far. Sikke. Et. Fjols.

Hvis det altså var ham der var kommet til Jem, og ikke omvendt.

"Du har talt med Wood? Hvordan gik det lige for sig?" Han bare et let drillende smil, men der var noget andet i blikket.

[Jemima Burke]

Jemimas bryn krøb sammen mens hun nikkede langsomt en enkelt gang “Mhm.. jeg var oppe for at hente noget at drikke og det.. var han også. Så det var lidt svært at undgå ham lige der.” Svarede hun, uden at føle hun burde lægge skjul på overfor ham, at hun netop aktivt havde forsøgt at undgå ELias siden nytår.

Hun skar en grimasse før hun vendte ansigtet mod ham igen for at svare på det langt mere komplicerede spørgsmål “Som at blive hevet op til tavlen når man ikke har læst på lektien.. gange ti… Akavet.. ubehageligt.. virkelig sært.” Hun åndede tungt ud “Jeg mener.. hvad siger man lige til en man var helt skudt og som trampede hen over en?” Spurgte hun retorisk og skiftede rastløst fingrenes greb omkring glasset “Og det var før han fyrede den bombe der af.”

[Algernon McLaggen]

Se, det var lige præcis derfor at Jemima var perfekt. Hun var ærlig, og formåede at gøre selv det mest ømtålelige emne til noget, der kunne få Algernon til at smile underholdt. Han havde ikke haft nogen grund til at tvivle.

"Hvad andet kan man forvente fra kongen af dårlige beslutninger. Hvad sagde du til ham?"

[Jemima Burke]

Hans reaktion på hendes reaktion, fik skuldrene til at falde lidt mere naturligt og antydningen af et mat smil spøgte på hendes læber, sammen med et taknemmeligt glimt i hendes blik. Taknemmeligt fordi der aldrig var noget hun fortalte, godt som mindre godt, der blev slået hen eller taget mindre seriøst end andet “Hvis han er kongen af dem, hvad gør det så mig til? Hofnarren?” Spurgte hun tørt, mens hun lænede sig ind mod ham og impulsivt lod hovedet falde ned mod hans skulder “Jeg ved ikke hvem hun er dog.. sikkert blondinen han kom her med.”

[Algernon McLaggen]

Hans smil var som altid et charmerende display, og det blev da lidt bredere ved hendes kommentar fordi hun altid fik ham til at grine. Men der var også noget dybt seriøst i hans blik, da han kom tættere på. Han skubbede et enkelt vildfarent hår væk fra hendes ansigt.

"Jeg kan da ikke forstille mig, at du har taget nogen dårlige beslutninger Jem." Han var da i hvert fald ret godt tilfreds med hvad hun havde besluttet sig for. Woods blondine skulle Algernon nok få opsporeret senere. Det var ikke så vigtigt lige nu, og det var desuden heller ikke vigtigt for en god sladderhistorie i Alt for Heksene. Der var det vigtigste bare, at Wood var kendt.

[Jemima Burke]

Jemima løftede ikke hovedet fra hans skulder, men smilede svagt, da hans fingre strejfede hendes kind “Jeg tror ellers jeg kunne skrive en bog om dem.” Konstaterede hun tørt, men søgte ikke særlig diskret bekræftelse da hun drejede hovedet lidt og lod et kys strejfe hans kæbe “En ret tyk en der skal på alles pensum i hvordan man ikke skal gøre ting.” Det skulle være en spøg, men det ændrede ikke helt på, at hun lidt så sig selv som mester i dårlige beslutninger.

[Algernon McLaggen]

Han overvejede hendes ord, og rettede sig en smule efter hendes kys. Dog ikke nok til, at hendes hoved ikke kunne blive liggende.

"Jeg ved ikke om jeg skal føle mig fornærmet, Jem." Tilføjede han så, og sænkede blikkeet skråt ned mod hendes hoved på hans skulder. "Du besluttede dig da for at ditche Wood, ikke? Og du sagde ja til at tage på date mig mig. Så vidt jeg ved, er du også glad for din læreplads, så jeg kan ikke rigtig se hvad du mener. Du taler bare dig selv ned, og det er virkelig ikke særlig sexet, Jem." Det sidste blev sagt med et drillende glimt i øjet, men ellers stod han temmelig fast på sine ord.

[Jemima Burke]

Jemima blev siddende med kinden mod hans skulder, hvilket føltes mere naturligt end hun måske lige ville være ved. Hun var tavs adskillige sekunder før hun reagerede “Jeg ved ikke hvor meget jeg rent faktisk ditchede nogen..” indvendte hun halvhjertet, fangede impusivt hans frie hånd og lod fingrene glide ind mellem hans “Men jeg ér glad for min læreplads..” hun sukkede næsten lydløst før hun løftede hovedet og så op på ham “Og jeg er glad for jeg tog på den date..” brynene krøb lidt sammen “Undskyld.. min indre pessimist fik ikke memoet om at blive hjemme i dag.”

[Algernon McLaggen]

Grå øjne mødte hendes, der optog lyset fra omgivelserne og favnede både grønne og brune nuancer. "Din indre pessimist er så velkommen, så længe jeg kan minde hende om at hun tager fejl. Så du er tilgivet."

Hans hånd fangede hendes og i en glidende bevægelse rejste han sig fra bænken, med intentionen om at hive hende med, "kom."