Fyld mit glas, for bunden den er nær

[Alissa Avery]

Verden er delt op i to: Dem, der gør, og dem, der snakker. Dem, der er født til storhed, og alle de andre. Alissa var helt klart i førstnævnte kategori. Hun var i hvert fald i sit rette element, da hun stod på scenen og optrådte sammen med Ailis C. Finnigan. Spotlyset varmede, men ikke lige så meget som at have veninden (?) ved sin side igen, som de introducerede deres musiske udtryk for verden.

Generelt var festen alt, hun havde ønsket - og planlagt, og de første mange timer strøg forbi. Det var først, da festen nærmede sig sin ende, at hun gjorde noget komplet uset og satte sig ned. Alene. Skuffelsen over Hamish’ fravær var ikke udeblivende, som hun kastede et enkelt blik op for at se på de dansende mennesker. I det mindste lod de til at more sig.

[Ailis C. Finnigan]

Denne ene aften var meget mere end hele det sidste år. Et formål. En kulmination. Alt, hvad der egentlig var nødvendigt. Ailis levede i det, talte med mennesker og drak. Ikke for meget, men nok til at føle det hele lidt ekstra. Meget af tiden var hun sammen med Alissa, men ikke uendeligt og de havde været fra hinanden nogen tid, da hendes blik instinktivt søgte efter hende igen.

Det tog tid at finde hende, hvilket var uhørt og hun tøvede ikke med at sætte kursen. I hånden havde hun snart to langstilkede glas og smilede blødt, da hun stoppede foran Alissa. "Det ligner dig ikke at sidde her," bemærkede han og skød et bryn let op.

[Alissa Avery]

Nej, det lignede bestemt ikke Alissa. Hun skyndte sig da også at rette ryggen igen og ansigtet var snart hevet op i dét smil, hun altid brugte til at få modtageren til at føle sig som det vigtigste, hvis ikke eneste menneske i hendes verden.

"Forbandelsen ved nye sko," forklarede hun sig udenom, som om hun ikke for længst havde mistet følelsen i tæer og hæle.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' bryn rykkede sig lidt og hun så undersøgende på Alissa, før hun gik nærmere og gled ned i stolen ved siden af hende. Hun satte de fulde champagneglas på bordet og vendte sig med front mod veninden.

"Hvem tror du, at du taler med?" svarede hun mildt, men med et sigende blik. Blikket gled over Alissas ansigt og som altid var hun ikke bekymret for at sige præcis, hvad hun tænkte.

[Alissa Avery]

"Det ved jeg ikke. Lad mig se," svarede Alissa, tydeligt legende, og holdt sig langt fra de ubehagelige følelser, der var forbundet med sandheden. I stedet lod hun skamløst blikket glide over Ailis.

"En talentfuld musiker. Smuk, åbenlyst." Hun satte tomlens spids under hagen og foldede den lille pegefinger over den.

"Hmmm... En heks, der har en strålende fremtid foran sig." Hånden faldt og et nyt smil skyllede den teatralske tankefuldhed væk.

[Ailis C. Finnigan]

Et dæmpet fnys gled ud over Ailis' læber og hun fugtede dem med tungespidsen, før tænderne kom til syne. Et bryn skød let op og blikket fandt Alissas, varm og behagelig indeni og høj på aftenen. Ikke tynget af noget. For første gang i lang tid, føltes det som om.

"Et selskab, der matcher dit," bemærkede hun og tog et af glassene. Blikket spillede, som hun rakte det frem mod Alissa. "Det eneste der mangler er vist det her, er det ikke?"

[Alissa Avery]

Tænderne blev blottet i et selvfedt smil og snart var alt om Hamish' brillerende fravær. Skyllet væk af Ailis' smittende smil og de bobler, der nu blev rakt frem mod hende.

"Du er fuld af gode ideer," bemærkede hun og hævede glasset med intentionen om en lydløs skål, før hun i stedet besluttede sig for at bryde alle reglerne og blødt støde det mod Ailis', så det gav et lyst klink.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' smil spejlede Alissas. "Sjældent, men de plejer til gengæld ikke at være kedelige," modsvarede hun med et glimt i øjet, der klart var påvirket af den mængde alkohol, som hun allerede havde indtaget. Lige tilpas til at grænserne føltes mere slørede.

Hun løftede glasset til læberne og tog en tår. "Modsat at sidde alene her."

[Alissa Avery]

Smilet voksede ikke synligt - det var trods alt allerede temmelig bredt. Men mundvigene sitrede kun for Ailis' blik, før hun i stedet formede læberne om glassets kant, uden at slippe de mørke øjne så meget som et sekund. Heller ikke, da tungespidsen løb over læberne.

"Fortæller du mig, at jeg er kedelig, Ais?" spurgte hun og hævede et bryn uden at se mindre underholdt ud.

[Ailis C. Finnigan]

Var det farligt? Ja. Var det noget nyt? Nej. Det havde det med at ske, men Ailis kunne ikke blive ved med at bekymre sig om det. Det var så naturligt i Alissas selskab og hun havde en tilpas mængde alkohol i blodet.

"Måske," konstaterede hun og trak let på den ene skuldre, ubekymret. Det mørke blik gnistrede lidt og hun pressede læberne sammen i et øjeblik. "Det afhænger af, hvad du vil gøre for at modbevise mig."

[Alissa Avery]

I Alissas verden kunne det næsten ikke blive en mere klar opfordring. Hun var i hvert fald snart på benene og satte sit glas på bordet, inden blikket fandt tilbage til Ailis.

Og så gjorde hun endnu en for hende uhørt ting: sparkede skoene af og greb fat om hver side af sit skørt. Det blev flyttet op og ned om hendes sider med hofternes bevægelser, mens hun bakkede ud mod dansegulvet.

"Kom og find ud af det."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis blev overrasket, men udelukkende på en god måde og en latter undslap hende, da Alissa bakkede væk. Hun tog et sekund til at betragte hende, men tøvede ellers ikke. Hun stillede sit eget glas, dumpede sine sko, hægtede op i sit eget skørt og fulgte direkte efter.

"Hvis du siger det," svarede hun med et spillende blik og indfangede blidt Alissas underarm.

[Alissa Avery]

Ingen reaktion kunne have frydet Alissa mere end Ailis' i det øjeblik. Det var den perfekte påmindelse om, hvorfor hun så godt kunne lide den tidligere flamme - og det var ikke uden effekt, da stadig velkendte fingre fandt sart hud på hendes blottede underarm.

Dansegulvet var først blevet synligt, efter de havde forladt plateauet og nu var den deres nye scene. Alissa fik i hvert fald også grebet om hende og trukket hende tættere på.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis nød det fuldt ud, ingen bekymringer, ingen tilbageholdenhed. Der var bare de to og hun smilede, som de gled ind på dansegulvet.

Det var så naturligt som noget, som om der ikke var gået nogen tid.

[Alissa Avery]

Alissa kunne ikke sætte en dato på, hvornår de sidst havde danset. Dagen forinden, hvis hun skulle gætte ud fra følelsen af selvfølgelighed, som de bevægede sig sammen. Naturligheden i det smil, der indtog hendes læber. Det var ikke ét af dem, hun havde brugt årevis på at indøve, men noget andet. Noget ægte.

Og hun tænkte ikke engang over det, da hun lukkede fingrene ganske blidt om hendes håndled og førte den over sin side til hoften.