The joke's on who? [S]

[Freddie Day]

Freddie grinede, halvt distraheret af hendes fingre i håret, der burde blive strammet lidt. Han kunne næsten mærke det og han forestillede sig alt for levende, hvordan det ville være at gribe fat om hendes hofter uden lag mellem.

"Jeg er sgu ikke uselvisk," indrømmede han skamløst, men blikket på hende var stigende intenst. "Men jeg har ikke brug for en medalje som belønning."

[Martina dela Cruz]

Martina havde efterhånden haft fingrene i de mørke krøller nok gange til at vide, at det gjorde noget ved ham. Noget der var helt til hendes fordel og som hun ikke havde nogen skrupler med at udnytte, da hun trykkede sig lidt mere insisterende ind mod ham "No?" hvis ikke de havde stået midt i Storsalen, med lidt for mange voksne øjne rundt omkring, havde hun nok været en del mere direkte "Hvad har du så brug for? Det er din sidste chance for at få det." udfordrede hun, selvom mulighederne for at ses i den kommende sommerferie, var rimeligt gode.

[Freddie Day]

Storsal eller ej, Freddie havde lyst til at smække hende over det første og bedste bord. Så kunne hun også få det publikum, hun havde efterspurgt. Han forestillede sig flygtigt hele salen samle sig i opfordrende tilråb. Hvordan de ville synge hans navn, mens han tog hende lige dér. Han realiserede selvfølgelig ikke sine dagdrømme. De mentale billeder var nok. For nu.

"Din fantasi er lige så god som min, babe. Jeg tror godt, vi kan finde ud af det, yeah?" bemærkede han, selvom grebet om hendes hofter var blevet mere fast.

[Martina dela Cruz]

Martina behøvede ikke være tankelæser, for at være rimelig sikker på hvad der foregik i hovedet på Freddie. Hans blik sagde det ret tydeligt, sammen med fingrene der var mærkbart krummet omkring hendes hofter. Ikke at hun selv var komplet upåvirket, men hun kunne godt lide legen.

Det var også den der fik hende til at trække neglene drillende ned over hans nakke, stadig halvt skjult af mørkt hår, selvom det var ret tydeligt hvis man lagde mærke til det - selv uden at kunne høre hvad samtalen gik på "Det er din sidste aften.. jeg kan overtales." svarede hun, uden på noget tidspunkt at stoppe med at bevæge sig til musikken.

[Freddie Day]

Martinas negle sendte en iling ned langs hans rygrad. Ikke, at Freddie klagede, tværtimod. Efter en brat indånding var det drengede smil tilbage på plads.

"Overtales, ligefrem? Det er ikke ligefrem min stil, Cruz," svarede han sandfærdigt. Ikke, at han ikke ville arbejde for en veldrejet dame, men han foretrak nu, at der ikke var nogen tvivl om ja'et.

[Martina dela Cruz]

Martina hævede brynene i en halvt opgivende gestus, men det drengede smil overfor hende, var svært at modstå "Vi kan blive her og diskutere semantik, eller vi kan smutte så jeg kan sørge for du husker din sidste aften på Hogwarts." hovedet var gledet lidt på sned, men blikket havde ikke sluppet hans "Hvad vil du helst?"

[Freddie Day]

Freddie bed en bemærkning om, hvem der overtalte hvem i sig, for han var virkelig ikke i tvivl om, hvad han helst ville. Det behøvede han ikke engang den milde buzz for at handle på.

I stedet for at svare med ord, slap han hendes hofter og tilbød hende en hånd.

[Martina dela Cruz]

Martina var rimelig sikker på svaret og fik det kun bekræftet over udtrykket på hans ansigt. Hun tog den tilbudte hånd med et vidende grin og tøvede ikke med at sætte kursen mod de store døre ud fra Storsalen. Hun var heller ikke bedre, end at blikket et øjeblik søgte Cora Greengrass i mængden, selvom hun hurtigt var glemt, da festens epicentrum var bag dem og Freddie i stedet fik hendes fulde opmærksomhed.

[Cora Greengrass]

[Freddie Day]

Slottet var stort og hovedet var fyldt med ideer til, hvor de kunne tage festen hen. De første var selvfølgelig alle de mere risikable. Stederne for eventyrere. Men i sidste ende havde han prøvet dem, mens han derimod stadig manglede en af sengene på drengenes sovesal.

Derfor drejede han også af og smuttede ned ad trapperne mod opholdsstuen med hendes hånd i sin.

"Har du fede planer for sommeren?"

[Martina dela Cruz]

Martina hævede et bryn spørgende da han søgte ned mod krypten, men protesterede ikke. Tværtimod var hun en smule nysgerrig efter at finde ud af, hvilken destination han havde i tankerne "Argentina." begyndte hun, accenten et øjeblik tydeligere, med en svag rullen på r'et "Og London.. går jeg ud fra. Jeg har ikke helt styr på det endnu." hun regnede med at blive klogere når hun faktisk var under samme tag som storesøsteren dagen efter "Og mindst et bryllup." tilføjede hun og skævede til ham mens de gik "Dig?"

[Freddie Day]

"Alle de bryllupper altid," indskød Freddie, næsten overbærende. Han kendte til den verden, hun kom fra. I hvert fald udefra. Men han forstod den virkelig ikke og lagde ikke skjul på det.

“London, London, London.” Smilet krøb tilbage over hans læber. “Nyde bilosen blande sig med min cigaretrøg og hænge ud med drengene.” Han skævede til hende.

“Kommer du forbi?”

[Martina dela Cruz]

Martina slap et hørligt fnys, kun halvt underholdt "Ja.. måske man godt kunne bruge lidt færre af dem, men jeg får da lov til at lufte en kjole eller to." hun dvælede ikke ved emnet. Det var nogen gange lidt kvælende at være omgivet af og lod i stedet smilet vende tilbage da han udlagde sine ferieplaner.

Hun var på vej til at spørge mere ind til dem, da han i stedet stillede endnu et spørgsmål, der fik hende til at hæve et bryn igen "Quizás.. Hvis du inviterer." begyndte hun, et øjeblik overvejende, selvom tanken om at bruge noget af sommerferien i hans selskab, egentlig var tiltalende nok "Du kunne også svinge forbi Camden."

[Freddie Day]

"Det er det, jeg gør, innit," bemærkede Freddie i et retorisk spørgsmål. Selv mente han, at invitationen havde været temmelig åbenlys. Han svingede ned på korridoren, der ledte dem til Slytherins opholdsstue.

"Yeah?" Det drengede smil voksede, mens det glimt satte sig i hans blik. "Hvis du inviterer." Han blinkede til hende.

[Martina dela Cruz]

Martina slap et underholdt fnys da han vendte hendes ord mod hende selv og brune øjne spillede oplagt mod hans "Det gjorde jeg vist lige." gav hun tilbage, ret tilfreds med udsigten til at gøre ham til en del af sin sommer.

SOm de nærmede sig indgangen til opholdsstuen, vandt nysgerrigheden dog lidt og hun endte med at vinkle sig ind foran ham, mens hun fortsatte med at gå baglæns "Hvor er du på vej hen?"