Claremont vs en ægte søger

[Petronelle dela Cruz]

Arrigt stampede Nell et par meter fra Floridors, før hun transferede sig hjem til lejligheden. Intetanende om, at hun ikke var den eneste i lejligheden svirpede hun staven, så brevpapir fløj op fra en magisk åbnet skygge og lagde sig over skrivebordet.

Kvikskribleren var snart på hårdt arbejde og det samme var hendes mund, som hun rasede spansk. Opslugt af det opdagede hun ikke, at Elias Oliver Wood var dukket op i soveværelsesdøren.

[Elias Oliver Wood]

Elias havde glemt sine Quidditchhandsker (sikkert faldet ud af sportstasken efter overnatningen hos Petronelle), hvilket som sådan ikke havde været et kæmpe problem før til sidst i træningssessionen. Huden føltes allerede ru og en smule rå, fordi der uundgåeligt skulle gribes en masse om kosten, når man foretog dyk.

Han havde forventet at hun var hjemme, men da ingen slyngplanter angreb ham og han bare lige skulle hente noget, tænkte han ikke at det var et problem. Indtil hun så dukkede op.

"Oh hej. Jeg glemte bare..." Han holdt handskerne en smule op i luften, før han så hendes ansigtsudtryk.

[Petronelle dela Cruz]

En blank hinde af hidsighed havde lagt sig over hendes mørke øjne, men Nell nåede aldrig at hidse sig mere op før, en velkendt stemme trængte igennem til hende.

Hun så på Elias, tydeligvis stadig oprørt, men ude af stand til at kunne handle på det. Hun var ellers ikke en heks, der var kendt for at vakle.

[Elias Oliver Wood]

Handskerne blev lagt på en af møblerne, da han skridtede langsomt hen mod Petronelle. Han huskede godt hvilken aftale hun havde haft for dagen, og lod snart en blid hånd fange hendes kind.

"Kom her," sagde han, før han forsøgte at trække hende ind til sig og sendte samtidig bitre tanker til Claremont Zabini .

[Petronelle dela Cruz]

Nell var ikke vant til at være svag, især ikke overfor én, hun havde været intim med. Men nu gled hun ind i hans favn med en skælven over mødet med tryghed. Armene foldede sig om ham, mens et par spanske ord forlod hende. Så huskede hun sprogforskellen.

"Hvad gør du her?" spurgte hun med en hæs kant, accenten tyk.

[Elias Oliver Wood]

Selvom de var blevet mere for hinanden, betragtede Elias dem som venner. At folde armene omkring hende føltes for ham på ingen måder unaturligt, selvom der var blevet delt andre intime ting mellem dem.

"Glemte mine handsker," svarede han, men fortrød faktisk ikke at det havde taget ham fem minutter ekstra at finde dem. "Jeg antager at det kunne være gået bedre," sagde han med henblik på hendes reaktion.

[Petronelle dela Cruz]

Det var først, da Elias svarede, at Petronelle indså, at han allerede havde fortalt hende det. Men han havde tydeligvis allerede regnet ud, hvad forårsagede hendes oprørte sind.

"Han var rædselsfuld," svarede hun og kom til at tale over sig.

[Elias Oliver Wood]

Elias ville gerne være typen der sagde jeg pander ham en, men han vidste at tingene kun ville forværres, hvis han begyndte på sådan noget. Retfærdighedssansen blev dog trigget, og han aede hende over ryggen, mens han stod med hende foran sig.

"Sæt dig ned og få noget vand," bød han hende så, selvom det var Petronelles hjem og ikke hans. Lige nu, ville han dog gerne have at hun ikke stressede sig selv mere end nødvendigt.

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle havde mere lyst til to shot tequila, men hun fandt snart sig selv siddende med et glas vand i stedet. Hun sippede lidt til det og sænkede glasset igen med et taknemmeligt smil.

"Jeg troede ikke, man kunne være så modbydelig med en fremmed," kommenterede hun efter at have taget en dyb indånding.

[Elias Oliver Wood]

Elias havde bestemte holdninger til det her med fuldblodsforlovelser, uden nogensinde at have stået i dem. Han kunne forestille sig, at nogen anså hinanden som værende en ejendel i sådanne kontraktuelle relationer.

"Du skal ikke være med en som ham," sagde han så og gav hendes ben et klem. Petronelle fortjente bedre, uden han kendte mere til Zabini end de sparsomme beskrivelser hun gav ham nu.

"Han fortjener dig ikke."

[Petronelle dela Cruz]

Selvom Petronelles syn på Claremont Zabini havde ændret sig drastisk efter samtalen, var hun ikke komplet enig. Hun kom trods alt fra en familie med helt andre værdier, end hun fornemmede i Elias' baggrund.

Nej, jeg fortjener én som dig. Ordene kom aldrig over hendes læber. Men måske koblingen kunne gennemskues, da hun talte:

"Jeg kom til at sige, at faren er professionel søger."

[Elias Oliver Wood]

Ordene fik ham til at hæve brynene for en kort bemærkning. "Det snævre da feltet en smule," sagde han, uden de nogensinde helt havde snakket om, at det her nok skulle formå at komme ud på en eller anden måde.

"Og han er... flyvelærer, ikke sandt?" Han bebrejdede ikke Petronelle for at taunte ham. Ikke hvis han havde opført sig sådan overfor hende.

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle skammede sig ikke over de ting, hun havde sagt til Claremont Zabini, selvom hun godt kunne indrømme, at det ikke var det mest hensigtsmæssige. Især ikke, da Elias hurtigt regnede sig frem til årsagen.

"Han prøvede at blive professionel søger. Så skrev de kontrakt med James Sirius Potter," indrømmede hun.

[Elias Oliver Wood]

Elias kendte ikke den baggrundshistorie, men lyttede da og tog det hele ind. Selvom han var nervøs for at bringe det på banen, havde han set Petronelle i selskab med Potter og hvis Zabini allerede havde en sten i skoen omkring ham, kunne mistanken måske falde i den retning.

"Uanset hvor man er i Quidditchverdenen, har jeg nul respekt for nogen der ikke behandler dig ordentligt," forsikrede han hende så om. "Forlovelsen?"

[Petronelle dela Cruz]

Nell havde ben i næsen og virkelig intet behov for nogen til at kæmpe sine kampe eller tage hendes parti. Men Elias' forsikring ramte noget blødt i hendes indre, der ikke havde fået nogen opmærksomhed i evigheder.

"Han vil modarbejde mig," svarede hun og kæben spændtes. "Men sådan må det være."