Spin around like a crazy elf dancing by himself [S]

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan kunne ikke holde den underholdende lyd tilbage af hendes kommentar.

"Hvordan kan jeg takke nej til dét tilbud?" gav han spøgefuldt tilbage. Han kunne ikke være andet end tilfreds med hendes reaktion. Ikke at hun havde virket skuffet den første nat hun tilbragte med ham, men han var nu ret sikker på at han var blevet bedre gennem sine oplevelser med hende.

"Du må også sige til. Hvis du kan bruge mig igen."

[Natalia L. Blishwick]

Om hun kunne. Natalia kunne komme i tanke om de første tolv ting, hun gerne ville med Kiaan, men det nærliggende bryllup lå som en effektiv blokade. Hun trak fingrene gennem håret og lod det falde tilbage på plads.

"Det var da et fristende tilbud," bemærkede hun alligevel med et træk i mundvigen.

[Kiaan Patil-Fawley]

"Det håbede jeg, du ville synes." Kiaan havde ikke glemt brylluppet i Natalias nære fremtid - heller ikke selv om deres aktiviteter var en enormt effektiv distraktion. Det gjorde ham måske til lidt af et røvhul, at han overhovedet legede med tanken om at fortsætte hvad de lavede. Det var måske også lidt derfor han lod hende om at tage sådan en beslutning. Desuden havde hun noget mere at tabe på det end han havde.

"Èt, jeg håber du vil overveje." tilføjede han med et sigende drag om munden, og lænede sig lidt frem så han kunne nå hendes kæbe med læberne i et kælent kys.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia smilede lidt ud for sig og slap en dæmpet lyd. Uanset, om det blev muligt eller ej, nød hun tilbuddet og tillod sig at svælge i en verden, hvor hun var fri til at tilbringe sin sommer med hvem end hun ville. Hun trykkede et kys mod hans kind og trak sig lidt tilbage, før hun lagde en hånd over selvsamme kind.

"Du er virkelig speciel, Kiaan," sagde hun og strøg tomlen langs hans kindben. "Jeg er glad for, at jeg lærte dig at kende."

[Kiaan Patil-Fawley]

Det ville være løgn at påstå at Kiaan ikke var bare en smule overrasket over komplimentet. Især i kølvandet af hvad de lige havde lavet, var ømheden ikke noget, han havde forventet. Det betød dog ikke at det var uønsket, og han måtte smile varmt i retur til portugiseren.

"I lige måde." Han kunne ikke sige andet. Også selv om hendes formulering fik det til at lyde som en slags afslutning. Det var ikke det eneste, hendes formulering fik ham til at tænke på. "Også selv om du måtte blive sendt i min retning." Smilet fik en let drillende kant. Det var ikke fordi han ligefrem kunne brokke sig over rollen Cora Greengrass havde spillet.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia kom til at grine og øjnene blev klemt lidt sammen om et spillende blik, der ødelagde ethvert forsøg på at se beklagelig ud. Hun trak på skuldrene.

“Sendt din retning, ligefrem? Nogle ville mene, at du har haft længere tid end jeg til at vurdere udvalget. Men jeg fangede måske ikke dit øje?” Den drilske tone fortalte tydeligt, at hun ikke var det mindste fornærmet over det.

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var svært ikke at smile af både hendes grin og drilske bemærkning, men han kunne heller ikke rigtig benægte det. Som han forstod det havde hun allerede fra hun satte fod på britisk jord været låst i en forlovelse. Han havde i det mindste haft friheden til at 'vurdere udvalget'.

"Hrm. Det ville være en skam at sige at jeg ikke havde set dig." indrømmede han med et skævt smil. Men selv om han måske kunne have indrømmet for sig selv at portugiseren var attraktiv, havde han været i et forhold. Lige indtil han pludselig ikke var det, og efterfølgende havde været lidt for optaget af sin egen ulykke. "Måske troede jeg alligevel bare ikke rigtigt at den kønne portugiser havde nogen grund til at kigge tilbage." gav han igen. Hendes forlovelse havde ikke været nogen hemmelighed. Sjovt, taget i betragtning af hvordan de sad nu. Nøgne, varme og, for hans eget vedkommende, stadig en smule svedig efter aktiviteten.

[Natalia L. Blishwick]

"Nej, sexede søgere er ikke noget, der fanger heksenes opmærksomhed," bemærkede Natalia sarkastisk, men ikke uden et glimt i øjet. Kiaan måtte vel vide, hvor tiltrækkende han var. Hun dvælede dog ikke ved det, men nikkede mod døren

"Skal vi komme tilbage til festen?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Han kunne måske ikke sige at han ikke var klar over at pigerne godt kunne lide ham, uden at det ville få ham til at ligne en anden idiot. I stedet smilede han blot gavtyveagtigt til hende mens de fik taget det sidste tøj på og fjernede alle sporene fra deres aktiviteter. I hvert fald de synlige; Kiaan kunne stadig mærke den behagelige varme summen i kroppen da de forlod omklædningsrummet og sammen begav sig tilbage til slottet.

Fremme ved slottet måtte deres veje alligevel skilles, og Kiaan og Natalia finde tilbage til sine veninder. Hans første stop efter dét blev punchskålen igen, og hvor han fyldt endnu et bæger, med alle intentioner om at tømme det, før han ville overveje at afslutte aftenen. Han havde nået halvvejs til bunden af bægeret da et blondt hoved lige i nærheden fangede hans opmærksomhed. Et kort øjeblik overvejede han at bevæge sig væk. Men der var noget fandenivoldsk i ham som fik ham til at blive. Måske visheden om at det kunne være den sidste mulighed for at tale med Olive O'Neal før deres veje ville skilles.

"Hey, Olive." kom det endelig fra ham med et løftet bæger i hilsen. Munden krummet sig i et forsøg på et afslappet smil, han mente var successfuldt.

[Olive O'Neal]

Olive havde ikke talt med Kiaan, siden hun havde afleveret hans ting til ham. Hun burde virkelig være ovre ham, hygge til afslutningsfesten og leve sit bedste liv. Det var da heller ikke, at hun følte sig deprimeret, men hun kunne ikke lade, som om hun var upåvirket, da hun så ham rende rundt sammen med den udvekslingsstuderende fra Beauxbatons.

Havde hun ikke set det, ville hun nok have forsøgt at sende Kiaan et skævt smil. Måske endda ønske ham en god sommer og komme med et forslag om, at de måske en dag kunne blive venner. Det ville sikkert løbe ud i sandet med hendes tilbagevenden til skolen, men det ville sikkert føles okay. Nu stod hun i stedet med en lille mavepine.

"Oh. Hey," hilste hun og tvang et kortlivet smil frem.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan var lidt for klar over at han ikke ligefrem kunne have regnet med nogen varme ord fra hende. Han havde nok undgået hende lige så meget som hun havde undgået ham, siden hun havde givet ham hans ting tilbage. Han havde ikke engang selv opsøgt hende direkte for at gengælde hende tjenesten, men havde i stedet fået en fælles bekendt til at give hende hendes ting på hans vegne. På nuværende tidspunkt fortrød han dét valg, men på daværende tidspunkt var hans humør lidt for uforudsigeligt til at han ville tage chancen.

Hendes hilsen var ikke videre engageret, og han mærkede den samme gamle knude stramme sig i maven på ham. Nogen ville måske tage det som et tegn, og blot byde hende en god aften og gå sin vej. I stedet blev han stående.
"God aften?" spurgte han, efter et kort øjebliks tavshed.

[Olive O'Neal]

Det irriterede Ollie, at Kiaan ikke havde situationsfornemmelse nok til at fatte, at hun helst ville være hans selskab foruden. Men hun gad ikke spilde årets sidste fest på at være i dårligt humør over Kiaan. Uanset hvor mange flotte Beauxbatons-studerende, han så rodede rundt med.

"Ja, faktisk. Jeg ville spørge dig om det samme, men så meget er vist tydeligt."

[Kiaan Patil-Fawley]

Olives irritation var ikke vildt godt skjult, og han var da heller ikke blind for det lille stik af skyldfølelse han fik af det. Og lige så hurtigt spurgte han sig selv om hvorfor han følte sig skyldig for at han hyggede sig. Det var Olive som havde slået op med ham.

Men i stedet for at påpege dét, valgte han at holde freden. Om ikke andet, så bare fordi det var deres sidste dag sammen.

"Jamen godt. Vi hygger os begge to." konkluderede han unødvendigt. Og han var ikke sikker på hvorfor han fortsatte med: "Glæder du dig til ferien?"

[Olive O'Neal]

Bare fordi Olive var den, der havde afsluttet det med Kiaan, betød det ikke, at hun ikke stadig elskede ham. At hun ikke savnede ham og hadede at se ham sammen med andre. Hun sippede til punchen.

"Aye. Det bliver godt med en pause," svarede hun og kastede et blik på ham. "Hvad med dig?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var en blandet oplevelse at tale med hende igen. Ikke at samtalen var videre dyb, men det var stadig mere end de havde talt sammen i lang tid. Endnu længere, hvis man søgte tilbage til deres sidste civile samtale.

"Yeah. Jeg kan godt følge dig." svarede han med et lille løft i mundvigen, før han ubevidst ekkoede hende, og sippede til sin punch.

"Hrm... Det bliver rart. Men det er mærkeligt ikke at skulle komme tilbage." Det var ikke et nyt faktum for ham. Men at pointere det overfor hende fik alligevel en ny klump til at forme sig i hans mave.