Hvad sker der når man blander eventyrlyst og ambitioner?

[Marty MacFusty]

Marty holdt blikket på Opal og blinkede en gang i tankefuld forundring. Havde han ikke vist bedre, ville han have anklaget hende for at have slået Profettidendes horoskoper op under bordet og blot sidde og læse hans højt for ham. Til forveksling kunne det nu også godt lyde sådan, selv om han stadig ville mene at hendes nok var mere korrekt.

"Her gik jeg ellers og troede at impulsivitet var det bedste kendetegn i en MacFusty." Svaret blev fulgt af en underholdt lyd og et muntert grin. Bare tanken, hvis nogen af hans ældre søskende eller hans forældre havde hørt dét råd. Om igen kunne det måske bare være fordi han personligt havde svært ved det. "Små skridt... Det lyder som noget tidskrævende."

[Opalescence A. Bucur]

På trods af Martys måske lidt kritiske forundring, så tog Opal det ikke personligt, hvis Marty syntes det lød tosset. Det var ikke den værste reaktion hun havde været vidne til. I stedet rullede hun med øjnene og rakte tunge af den ildmankede løve i fjol.

”Men er det ikke sådan livet er i alt almindelighed? Ting tager tid. At ældes tager tid. Oplevelser som man modnes af. Og bliver klogere. Hvis man haster sig igennem alt, så mister man så mange smukke detaljer som man kunne beriges af”.

[Marty MacFusty]

Marty var ikke sikker på hvorfor, men der var noget underholdende i Opals perspektiv. Ikke på den måde at han grinede af hende, men måske var det bare forfriskende.

"Din visdom forråder din alder, Bucur." svarede han efter et øjebliks overvejelse, i en tonefald han håbede understregede komplimentet. "Du kunne skrive bøger med den slags. Du har nogle guldkorn."

[Opalescence A. Bucur]

Et lille smil voksede frem på Opals rosa læber.

”Hmm… Jeg takker. Der er vel en grund til at min mor synes jeg er for vigtig for forretningen. Jeg har lært at de bedste”.

I et øjeblik så hun frem for sig, mens hun drøftede det at skrive en bog for sig selv. Inden hun konkluderende så tilbage mod Marty.

”Det lyder spændende med en bog. Så ville folk måske lytte mere til mig igennem det skrevne ord. Men jeg foretrækker at hjælpe andre i person. Det giver så meget mere at etablere en forbindelse imellem to sjæle. En varme der er meget tilfredsstillende i sig selv… Den følelse kender du sikkert”.

[Marty MacFusty]

"Du spørger en MacFusty om varme som er tilfredsstillende i én selv." påpegede han med et spøgefuldt glimt i øjet. Ikke at han ikke vidste at hun ikke snakkede bogstaveligt, men når man nu var en MacFusty var oplevelsen med bogstavelig varme som regel noget man netop lærte at undgå.

Han endte med at lægge armene mod bordet og lagde hovedet til rette på dem, så han kunne betragte kedlen simre. "Men joeh. Jeg forstår da hvad du mener." Han havde da erfaring med at hjælpe andre mere direkte. Og han genkendte den varme fornemmelse Opal snakkede om, når han tænkte på hvordan han hjalp Nellie Broadmoor med hendes problem.