Den fantastiske hjemrejse

[Elliott Wood]

Det var ikke kun den seneste episode, der havde forsikret Elliott om, at han havde et helt andet syn på forhold end sin bror. I virkeligheden havde han et anderledes syn på det end de fleste, begyndte han langsomt at forstå, men det var ikke noget, han talte om. Hans blik var vendt mod broren.

"Det har jeg aldrig sagt, du skulle," indvendte han roligt. "Jeg vil bare..." Han slap en udånding og sugede luft ind til de næste ord. "Bare pas på, at du ikke bliver opslugt af det her."

[Elias Oliver Wood]

Først betragtede Elias sin bror lidt som om, han ikke forstod hvor bemærkningen kom fra. Quidditch var den store passion for ham, men... Okay, måske havde han faktisk ladet det glide i baggrunden over de seneste dage. Og måske havde han en tendens til netop at lade sig opsluge af det der dragede ham mest på et givent øjeblik.

"Jeg skal nok være forsigtig," lovede han sin bror, uden helt at vide om han kunne holde det. Men det var nok noget han måtte tage med sig. For sin families skyld. Også sin egen karriere. "Jeg ved godt, at jeg kan rive mig med."

[Elliott Wood]

Elliott var ikke overbevist, men i sidste ende var der ikke meget andet, han kunne gøre, end at stole på, at Elias var i stand til at passe på sig selv. Mest af alt havde han lyst til at finde heksen og finde ud af, hvad hun var for en størrelse, men han respekterede sin bror nok til at lade være.

"Jeg vil bare have, at du har det godt," forsikrede han ham, tonen mere forsigtig.

[Elias Oliver Wood]

"Jeg har det godt," insisterede Elias på og lignede da også en der mente det. Nok havde det været meget ambivalent at sige farvel til Petronelle, men han antog at noget af det også var effekten af at have haft hendes selskab på så nært hold i flere dage i streg.

"Ærligt," Han sendte sin bror et smil. "Jeg skal nok blive på den her side af kloden i hvert fald. Og fortælle dig, hvis jeg smutter."

[Elliott Wood]

Elliott lod sig formilde af forsikringen, selvom han ikke var helt overbevist om, at Elias ikke kunne finde på at gøre samme eller lignende, hvis muligheden præsenterede sig. Men han overgav sig til et skævt smil.

"Eller du kunne tage hende med hjem engang," foreslog han og forventede allerede at få en eller anden 'god' grund til, at det ikke kunne lade sig gøre.

[Elias Oliver Wood]

Forventningen blev nok imødekommet godt og grundigt. For selvom Elias sendte Otter et smil, blev det snart ledsaget af en blød hovedrysten. "Og introducere de gamle til en pige, der er lovet væk til en anden?"

Han kunne allerede forestille sig hvad de ville sige. Desuden, vidste han ikke om han var klar til forhold, eller om det var noget Petronelle overhovedet kunne tænke sig.

[Elliott Wood]

Elliott var modvillig ved bare at affinde sig med svaret og endte med at sidde og pille ved det godt fnulrede tæppe på sengen. Blikket fulgte fingrenes bevægelse, indtil han stoppede dem ved at lægge hånden fladt ned over tæppet.

“Okay. Hvad med mig, så?” Det var tydeligt hans bud på et kompromis.

[Elias Oliver Wood]

Panden rynkede igen.

"Vil du introducere hende?" spurgte han spøgfuldt, og kunne ikke lade være med lige at sende sin kære lillebror et dumt smil.

[Elliott Wood]

Øjeblikket var til alvor og søgen på et kompromis, ikke spøg. Så meget var tydeligt at se på linjerne i Elliotts pande.

"Jeg vil møde hende," forklarede han alvorligt.

[Elias Oliver Wood]

Smilet svandt lidt ind, før han uforstående betragtede den yngre bror og linjerne som han fik tegnet sig i panden.

"Otter, det..." begyndte han og trak tydeligvis lidt på det. "Hvorfor?" For at tale hans sag eller hvad? Eller for at vurdere hende.

[Elliott Wood]

Brynene trak sig tættere sammen over modviljen og Elliott måtte nedkæmpe en uventet irritation. Han gjorde det med en tung udånding, der fik skuldrene til at falde et lille stykke.

“Jeg har aldrig set dig med nogen,” forklarede han og pillede lidt ved den løse snor i tæppet. “Jeg vil vel bare … Kende den side af dig, vel.”

[Elias Oliver Wood]

Elias var bevæget sig længere væk ved tanken om de faste forhold. Måske fordi han havde følt, at de altid ville hindre ham i de egentlige mål han havde sat for sig selv. Alligevel havde han sat en god del af det over styr ved at følge Petronelle til den anden side af kloden.

"Den skal du nok også se Otter," forsikrede han så sin bror om. "Jeg ved bare ikke om det er der jeg er lige nu. Jeg var en rædsom kæreste."

[Elliott Wood]

Elliott nikkede stift og prøvede ikke at holde det imod sin bror. Følelsen af, at Elias bevidst holdt familien ude af en stor del af sit liv, fik dog maven til at knuge sig hårdt sammen.

“Du bør ikke fortælle sådan noget til dig selv,” mumlede han, ikke kun for at beskytte Elias’ ego. “Men fint. Det må du bedst vurdere.”

[Elias Oliver Wood]

Elias var ikke længere dér, hvor han måske foragtede sig selv for hvordan han havde været. For det var fortid.

"Det var bare sådan jeg var. Nu ved jeg forhåbentlig bedre, right?" sagde han opmuntrende, nu hvor han nærmest kunne høre tyngden i Elliotts stemme. "Ligesom jeg ved, at jeg nok bare ikke skal have en kæreste lige nu."

[Elliott Wood]

Elliott var ikke helt tilfreds med svaret, men det var alt, han fik for denne omgang. Der blev nemlig snart banket på og mindet om, at det var altså nu, hvis de skulle nå at få nogle småkager, mens de stadig var varme.

Han sørgede da også for at få givet sin storebror et tæt kram, før han forlod hjemmet igen.

afsluttet