Popcorn og sure sokker

[Summer Maddox]

"Oh," lød det fra Summer, lyden tæt på punkteret. Hun skævede mod døren, de var kommet ud af, før hun så tilbage på Cailean uden andet at gøre end at trække på skuldrene.

"Resten af filmen er virkelig god." Hun smilede svagt. "Da jeg var lille holdt min mor mig for øjnene, men jeg kigger stadig væk de fleste gange, jeg ser den."

[Cailean Morgaine]

Endnu engang var Summer Maddox umulig at gøre sig klog på. Men i det mindste lod hun da til også at have fundet det visuelle billede frastødende. Hvis hun havde kigget væk. Som hun sagde.

"Oh." Gentog han uden at tænkte over det.

"Okay, men jeg ved ikke om jeg skal se mere. Eller, i hvert fald ikke mere af... dét. Så, eh... Ja, eller du ved. Hvis du har set det før, kan du måske...?" Han var ikke helt sikker på hvad han fiskede efter. Om hun kunne fortælle ham, om der kom mere af... Eller om hun også hellere ville lave noget andet, nu hun alligevel lod til at kende historien.

[Summer Maddox]

Det tog lidt tid for Summer at fatte, hvad han mente. Lidt for lang tid, måske. Men så smilede hun igen. For et øjeblik havde hun helt glemt, at de ikke snakkede sammen længere og hvorfor.

"Der er ikke mere af den slags," forsikrede hun ham. "Det lover jeg. Resten af den er ret sjov, faktisk."

[Cailean Morgaine]

Cailean var skeptisk og ikke meget for at gå tilbage ind i lokalet. Det var ikke så meget Summers lovning på, at der ikke kom 'mere af den slags', som det var idéen om hvad alle andre mon tænkte, fordi Cailean var skredet.

Men lige nu føltes det næsten som om, at der var en mulighed for at Summer ville snakke med ham igen. Og måske var det dét, der endelig fik ham overtalt.

Han nikkede. "Okay."

"Men måske... Kan vi måske bare sige, du ved... Eller det er bare fordi. Jeg gik jo ikke ud på grund af alt det dér med... Jeg skulle bare tisse, så eh... Det var derfor." Han sendte et hurtigt blik ned ad korridoren. Han kunne da godt lide rende hen på et toilet og glo i to minutter, hvis det var.

[Summer Maddox]

Summer rynkede brynene, mens Cailean prøvede at famle sig frem til sin pointe. Først langsomt glattedes hendes pande ud igen.

"Jeg har ikke tænkt mig at sige noget, hvis det er dét, du tror," svarede hun langsomt, blikket på ham alvorligt.

[Cailean Morgaine]

Nej. Nej det havde hun vel ikke. Hvis hun endnu ikke havde sagt noget om episoden i krypten endnu, havde hun nok heller ikke tænkt sig at sige noget om, at Cailean ikke kunne tåle at se mugglerunderholdning. Eller sådan noget.

Han nikkede endnu engang. "Okay."

"Nej, men det er heller ikke noget at sige jo, så... Altså jeg skal heller ikke tisse alligevel." Han trak på skuldrene og gjorde sit ypperste, for at sætter kurs mod døren uden at tøve.

Heldigvis er mugglerne ikke længere i kælderen, da han kiggede mod væggen.

[Summer Maddox]

Summer gloede på Cailean og overvejede, om han nu også ville bilde hende ind, at han aldrig tissede. Men de kom da i det mindste ind igen og hun kunne stress-spise nogle popcorn, da først de kom ned at sidde. Der var ikke meget af filmen tilbage, men hun kunne heller ikke rigtigt nyde den.

Blikket blev ved at vandre til løven ved sin side. Sikrede sig, at han var okay.

[Cailean Morgaine]

Cailean følte sig en smule mere anspændt i de store puder, end han havde gjort tidligere. Summer havde sagt god for, at der ikke kom mere af dén slags. Men hvem vidste hvad der ellers dukkede op? Ingen havde advaret ham om det første, så hvorfor skulle hun advare om noget andet? Altså hvor gik grænsen? Cailean tog en mindre håndfuld popcorn, og spiste den ene. De resterende blev liggende, hvor de fedtede en allerede lidt klam hånd til.

Han rykkede lidt på sig. Sendte et diskret blik rundt. Bagud. Til siderne. Frem mellem de andre elever. Hvad der foregik med mugglerne og deres bil fyldt med blod, havde han absolut ingen idé om. Var han virkelig den eneste, der havde reageret sådan på kælderen?

[Summer Maddox]

Det var en pisse god film og Summer var næsten forsvundet tilbage i den, da hun mærkede Cailean bevæge sig ved hendes side. Hun skævede først diskret til ham og drejede sig så halvt mod ham, så hun kunne læne sig frem og hviske i hans øre:

“Er du ok?” Hvorfor gik hun overhovedet op i det? Han havde ikke spurgt, om hun var ok, da han havde revet hende rundt i kælderen. Men hun prøvede at hæve sig over det.

[Cailean Morgaine]

Summer Maddox der pludselig lagde sin stemme i hans øre, var han ikke forberedt på. Generelt var han måske en lille smule anspændt. Han trak sig derfor hurtigt lidt væk, inden han lod blikket falde over hende.

"Hvad? Ja ja." Svarede han hurtigt. At være 'ikke okay' var et tegn på svaghed, selvom... Men han ville jo heller ikke have at hun skulle tro, at han havde det helt fint med dén slags. "Altså, det var stadig klamt." Fortsatte han halvt hviskende.

Et par af de klamme popcorn blev stoppet i munden, imens han rykkede ukomfortabelt på sig i puden.

"Så du ved, jeg er okay. Men alt det dér var ikke okay. Okay?"

[Summer Maddox]

Summer fortrød alt, da Cailean trak sig væk. Øjeblikkeligt indså hun fejlen i sine handlinger og hun veg bort, som et brændt barn skyr ilden. Blikket fulgte ham vågent, øjnene store.

“Okay,” svarede hun tamt og undlod at fortælle, at hun havde set langt mere grafiske ting på film. Især på computeren, når hendes mor var i butikken.

[Cailean Morgaine]

De var tilbage hvor de startede. Altså på væggen. Tilbage til spisestedet med de to mugglere fra begyndelsen. Cailean gav sit bedste forsøg på at forstå hvad der foregik. Han var dog stadig hjemsøgt af det mentale billede fra tidligere og nu lod det også til at, han havde sagt noget dumt til Summer Maddox. Igen.

Men da mugglerne hev deres våben frem og historien endnu en gang blev intens, fangede han alligevel sig selv i at blive en smule opslugt af hvad der foregik. Også selvom han kun forstod noget nær halvdelen af det de snakkede om. Men rækkefølgen var vidst heller ikke helt rigtig. Han skævede lidt mod Summer Maddox igen.

[Summer Maddox]

Filmen var halvt ødelagt nu og Summer havde mest af alt lyst til at komme hjem og se den med sin mor. Og var desuden også lidt sur over, at hun i en alder af sytten savnede sin mor så meget. Og at det alt sammen var på grund af Cailean, der altid skulle komme og vende alt på hovedet.

Hun skævede til ham, udelukkende for at finde hans blik allerede på sig. "Skal du have flere popcorn?" spurgte hun, som var det den eneste grund, han kunne have til at se på hende. Hånden stadig halvt fyldt med popcorn så hun først for sent og der havde hun allerede rakt skålen frem mod ham.

[Cailean Morgaine]

Belysningen i klasselokalet begrænsede sig til det lys, der sendte historien mod væggen. Men lige i dét Summer Maddox' blik mødte Caileans, faldt det præcist så han kunne se det blå i hendes øjne. Fingrene lukkede sig om de klamme popcorn da hun tilbød flere, og blikket fandt holdepunkt et sted mellem hans fødder i stedet.

"Nej det er okay. Jeg har." Varme, og sikkert også en smule svedige. Scenariet på væggen der ellers lod til at være intenst, virkede som vand ved siden af scenariet der udspillede sig på gulvet i de store puder. Chancen for at finde tilbage til en relation med Summer Maddox igen havde været lige for næsen af ham, og nu virkede den tabt igen.

[Summer Maddox]

Summer nikkede og vendte blikket tilbage til en film, der normalt altid fængede hende. Men denne gang havde hun svært ved at koncentrere sig om meget andet, end hun sad ved siden af Cailean.

Hun tog en popcorn og bed den i forvejen lille snak i mindre stykker, mens filmens sidste minutter rullede forbi.