Very curious indeed

[Cora Greengrass]

Som det før var hændt, havde Cora spottet Kiaan Patil-Fawley i en af de bløde møbler i de sene aftentimer. I nogle af dem hvor de fleste altså var søgt op mod deres sovesale, og kun de elever der ikke kunne finde søvn eller en konklusion på deres opgave, sank ned i mørkegrønne hynder.

Naturligvis havde hun ikke kunne undgå at bemærke, at han havde virket lidt fjern de seneste dage. Og måske var det hvad der fik hende til også lige at studse over, at hun ikke så ham sammen med Olive O'Neal til nogle af de ikke-kollegie-eksklusive måltider. Utroligt nok var hun lige bekymret som nysgerrig, da hun tog plads ved siden af ham i sofaen, som de havde fundet hinanden i før. Dette var virkelig på trods af, at hun var en smule klemt over forfatningen han havde set hende i sidst.

"Heller ikke klar til at gå i seng?" spurgte hun og sendte ham et blødt smil.

[Kiaan Patil-Fawley]

De sidste par dage var gået forbi uden meget aktivitet fra Kiaans side. Han var gået til sine timer, havde taget løse notater, og var gået tilbage til opholdsstuen. Et par gange havde han forsøgt at fordybe sig i sine opgaver på bibliotekets læsesal, men fokusset udeblev, og endte som regel med at han opgav forsøget. Opholdet i storsalen var ligeså begrænset, da han blev opmærksom på hvor svært han havde ved ikke at skæve mod grævlingernes langbord i håbet om at se Olive O'Neal kigge mod ham.

Han var endt med at tilbringe aftenen sunket dybt ned i sofaen foran pejsen, da den sidste person han havde lyst til at tale med, talte til ham. Da han skævede mod Cora og bemærkede hendes smil, fnøs han tørt.

"Nej." svarede han simpelt, da blikket søgte tilbage til pejsen. "Jeg kan ikke sove alligevel."

[Cora Greengrass]

Smilet svandt ret hurtigt ind, da hun hørte ham fnyse efter at have kigget mod hende. Ikke lige den reaktion man ønskede fra nogen, man havde blottet sig sådan overfor.

Brynene trak sig lidt sammen, mens hun betragtede ham. "Noget du vil tale om?" spurgte hun så.

[Kiaan Patil-Fawley]

Lyden der denne gang kom fra ham, var nærmere en blanding af et fnys og et tørt grin uden den mindste smule morskab i sig. Allerhelst ville han slet ikke tale med hende. Faktisk havde han aktivt undgået det de sidste par dage, selv når de havde haft undervisning sammen. Alligevel kom svaret.

"Det ved jeg ikke." svarede han uden at tage blikket fra pejsen. "Kommer du også til at fortælle Olive om dét, hvis jeg gør?"

[Cora Greengrass]

Cora havde skam haft sin teori, nu hvor hendes samtale med nævnte grævling ikke ligefrem var gået voldsomt godt. Samtidig stod sirenen ved hvad der var sket. Ved hvert ord og hver sandhed, selvom søgeren åbenbart følte sig truffet over at hun besvarede hans kærestes spørgsmål med ærlighed.

"Jeg troede vi havde slået fast, at jeg var færdig med at blande mig i dit forhold," svarede hun derfor blot med en ligefremhed. "Olive opsøgte mig, at du ved det."

[Kiaan Patil-Fawley]

Det havde Kiaan også troet. Han havde endda gået så langt som at tro på at de, til trods for alt, en dag ville kunne have et normalt venskab imellem dem. Det havde været naivt fra hans side, men den indsigt var kommet alt for sent.

"Hun slog op med mig." fortalte han hende, og vendte igen blikket mod hende. Denne gang forblev det på hende. "Kan det kaldes at blande sig i mit forhold?"

[Cora Greengrass]

Det føltes uretfærdigt. Måske gjorde det endda en kende ondt. Cora mødte dog hans blik uden helt at forstå hvordan hun kunne have gjort det anderledes.

"Det er jeg ked af," sagde hun, uden dog helt at kunne mene det hundrede procent. For hun foragtede Olive, selvom hun var begyndt at affinde sig med, at det måske var okay at Kiaan fandt et-eller-andet med nogen andre end hende.

"Men jeg synes ikke du er retfærdig lige nu."

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var virkelig svært at tro på at Cora var ked af det lige nu. Det var ingen hemmelighed at hun og Olive hadede hinanden, og ét eller andet sted var han overbevist om at det glædede hende, bare en lille smule, at se dem blive skilt ad.

"Hvorfor ikke?" spurgte han spidst. "Det gik godt for os. Rigtig godt. Så fik du mig i snak den dag, og jeg var dum nok til at tro at vi to kunne finde ud af at omgås hinanden igen." Ansigtet blev en spændt maske. "Hvad sagde du til hende?"

[Cora Greengrass]

Cora kunne mærke sig selv gå mere i beredskab over tonen og budskabet som han klart formidlede til hende. Han havde været dum at tro på at de kunne omgås. Det var latterligt, at man kunne føle sig ramt af at miste noget, man ikke rigtig havde nået at have.

"Sandheden," svarede hun, selvom hun ikke kunne finde ud af om hun skyldte ham at retfærdiggøre sig selv lige nu. Hun vendte i hvert fald blikket væk og foldede armene over kors. "Hun kom over og anklagede mig fordi vi havde snakket sammen. Understregede da også venligt, hvordan du havde valgt mig fra, og at vi ikke kan blive venner, men jeg kan da godt fornemme, at du også trækker det tilbud tilbage."

[Kiaan Patil-Fawley]

Det lød meget som dét, Olive havde fortalt ham. Cora havde måske fortalt sandheden til Olive, men det forandrede ikke rigtig noget. Sandheden havde været præcis hvad der var kommet i vejen.

Mens Cora vendte sig væk, endte Kiaan med at læne sig frem over sine ben med ansigtet i hænderne.
"Jeg vidste godt, at hun ikke ville synes om det." mumlede han dæmpet. Han kunne ikke tage stilling til hendes bemærkning om tilbudet. Ærligt vidste han ikke hvad han skulle svare. Han havde ment det, da han havde sagt at han håbede at de kunne være venner. Men at indrømme det ville smage for bittert på hans tunge lige nu.

[Cora Greengrass]

Det var en fight or flight situation. Cora vidste dog ikke rigtig hvad hun kunne kæmpe for med ham lige nu, og samtidig var der noget der afholdt hende fra at søge op mod sovesalen.

"Hun stoler ikke på dig," sagde hun så, mere konstaterende end noget andet. Øjnene holdt hun stadig væk fra søgeren. "Måske har jeg været skyld i noget af mistilliden før i tiden, men det her handler om dit og hendes forhold. Ikke dit og mit. For vi gjorde intet galt."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan slap et tungt åndedræt, og blev opmærksom på hvor meget dét havde holdt tilbage. Kæben spændte sig op igen, og han forsøgte at blinke den brændende fornemmelse i øjnene væk.

"Mmh. Det fortalte hun mig også." Rimelig direkte, faktisk. Dét i sig selv burde have været nok til at dømme deres forhold, men det fik det kun til at svide desto mere. "Jeg sagde også at der ikke var sket noget. At vi kun havde snakket. Hun var ligeglad." Ansigtet løftede sig en smule fra hans hænder, men forblev rettet mod pejsen.

[Cora Greengrass]

Varsomt vendte Cora blikket mod ham, selvom hans virkede ret målrettet mod kaminen. Hænderne blev løsnet fra den korsslagne stilling, men hun pillede da snart ved egne fingre i skødet for at distrahere dem.

"Måske er hun usikker," vurderede hun så bare. "Selvom du valgte hende, ser hun stadig mig som en trussel for jeres forhold. Men... jeg synes det er urimeligt at hun klantrer dig for nogle valg du traf før I blev kærester."

[Kiaan Patil-Fawley]

I et øjeblik sad Kiaan tavs, mens han lod Cora tale ud. Det var ikke anderledes fra havd han selv havde forsøgt at fortælle Olive, men lige lidt havde det hjulpet. Han vidste ikke hvor mange gange han havde understreget at han ikke ville have Cora på den måde længere, men Olive havde været urokkelig.

"Urimelig eller ej, kan det hele være ligemeget nu." mumlede han, da han lænede sig tilbage i sofaen igen, og blikket igen faldt på Cora. "Der var ikke noget jeg kunne sige, der ville få hende til at skifte mening. Så..." Han trak løst på den ene skulder. Han vidste ikke hvad andet han kunne sige.

[Cora Greengrass]

Selvom det ville have været langt mere tilfredstillende for Cora at se ham sådan her for nogle måneder tilbage, mærkede hun ikke tilfredsstillelsen lige nu. I stedet mærkede hun noget af hans modløshed smitte af. Måske fordi konfrontationen med nogen der havde mistet... ja nogen, bare var endnu en påmindelse om det hun selv så inderligt manglede.

"Så du giver op?" spurgte hun forsigtigt med sammentrukne bryn.