Det er smartest af undvige smashere

[Jack Day]

Selvom Jack sommetider ikke kunne virke sådan, var han ikke udelukkende impulsiv. I så fald var han nok ikke blevet placeret på det mere kalkulerende kollegium. Men han opvejede nu bare konsekvenserne mod egne ambitioner, og tilsidesatte dem nemt, selvom der blev trådt på tæer undervejs.
Dog følte han at han gav Maighread MacFusty langt mere end han potentielt tog fra hende.

Brynene rynkede sig derfor da Marty talte om sårethed. Øjnene vendte sig lidt frem og tilbage mellem de to. "Jamen... det er problemet gutter. Jeg er ikke lun på hende. Vi har det bare sjovt sammen, alright?" Han fik det til at lyde meget sort/hvidt, men han havde nu heller ingen søster at være overbeskyttende overfor.

[Marty MacFusty]

Marty var ikke et sekund i tvivl på at Jack var ærlig om ikke at være lun på deres søster - Jack havde aldrig slået ham som typen som startede noget seriøst med en pige - men det frustrerede ham at Jack tydeligvis ikke skænkede det en tanke om det var gensidigt den anden vej.

"Vi mener det, Day." kom det en anelse skarpt fra ham. Ud fra øjenkrogen kunne han se et par af deres holdkammerater stå og vinke efter dem med en 'kommer I eller hvad?'-gestus med armene. Hvor meget han end havde lyst til at stå og ruske i kammeraten, kunne de ikke bruge alt for lang tid på det. Han gik til sagen. "Hvis ikke du taler med hende, så gør vi. Og hvis vi fortæller hende hvad du har fortalt os, og hun ikke bliver glad for det..." Han hævede hænderne som for at sige at konsekvenserne ville være Jacks egne.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm synes virkelig ikke det var alright og havde lyst til at pointere, Jack selv kaldte det et problem - hvis ikke han allerede havde udvist det samme ved ikke at sige noget og tilmed undgå dem. Hvis han reelt havde været lun på søsteren, havde det måske været noget andet. Nu strøg det ham bare mod hårene.

Han sagde dog ikke mere. Marty havde sagt det hele, men nøjedes med modvilligt at slippe kammeratens arm, for så at pege først to fingre mod sine egne øjne, derefter en enkelt mod Jack, mens en holdkammerat piftede skingert efter dem.

[Jack Day]

Okay, trusselstadiet. Jack havde virkelig intet behov for at den her spørgerunde skulle finde sted. Han så fra Marty til Malcolm, da armene blev sluppet og han i det mindste kunne stå mere frit igen.

"Yea, yea. Jeg har hørt jer," sagde han og trak på skuldrene. "Jeg taler med hende." Ikke at han som sådan vidste om han lovede at han skulle tale med hende om det. Tingene måtte glide som de nu gjorde.

"I må vist hellere." Med det nikkede han mod banen, gav dem et peace-tegn og gik op mod slottet.

Jack out. Måske luk?